Regeringen lægger op til at tilføre PET 43 mio. kroner årligt de næste fire år for at forebygge og forsvare sig mod, at fremmede statsmagter blander sig i danske politiske processer - eksempelvis et folketingsvalg.
Og det er ikke helt tosset, mener Andre Ken Jakobsson fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
- Det er en rigtig god idé og meget tiltrængt. Det virker som om, at en del andre lande hidtil har taget denne trussel mere alvorligt end Danmark har, fortæller han. Jakobsson er post.doc og forsker specifikt i såkaldte hybridkonflikter, der dækker over informationskrig og cyberangreb.
Han nævner Baltikum og de andre nordiske lande som eksempler på lande, hvor man har taget truslen mere seriøst. Især Sverige har op til Riksdags-valget kommende søndag prioriteret indsatsen.
Er det nok?
Andre Ken Jakobsson kan ikke vurdere, præcis hvor stor forskel 43 mio. kroner gør, da PET's arbejde sjældent foregår i offentligheden, men han synes, at prioriteringen er 'godt set'.
- Det giver god mening, at man også giver det her mere opmærksomhed hos PET. For man har samtidig FE (Forsvarets Efterretningstjeneste, red.), der kigger mod truslen uden for grænsen. Så kan PET arbejde konkret med danske efterretninger.
Jesper Lund er formand for IT-Politisk Forening, og han mener, at beløbets effekt afhænger af, hvad man vil bruge pengene på.
- Hvis man vil beskytte partiernes mailservere mod hackerangreb, kan man komme ret langt for 43 mio. kroner om året. Men vil du bekæmpe 'fake news', bliver det nok svært, siger han.
- Men på den anden side er penge til PET nok ikke den bedste strategi, hvis man vil beskytte mod hackerangreb. Så burde man investere i IT-specialister i partier og organisationer i stedet, mener han.
Truslen mod Danmark
I månederne op til det svenske valg har der været meldinger om robotstyrede netværk af falske brugere (botnets red.) på sociale medier, der har spredt nyheder og historier til fordel for de indvandringskritiske Sverigedemokraterne. Og noget lignende kunne godt blive aktuelt i Danmark, fortæller Andre Ken Jakobsson.
- Det er måden, Rusland eksempelvis opererer på. De forsøger at skabe splid og opstille konflikter i samfund, der skal gøre det sværere at regere. Og det behøver ikke nødvendigvis være højrefløjen, som i Sverige og USA. Det kan lige så vel være venstrefløjen.
- i USA så man, at de forsøgte at infiltrere og få personlig kontakt til rimelig højtstående organisatoriske eller politiske aktører for at kunne trække partier i en bestemt retning, så splid og få indflydelse. Og det ville også være en helt naturlig fremgangsmåde i Danmark, vurderer forskeren.
Ifølge FE og Center for Cybersikkerhed er vi under konstante cyberangreb.
- Danmarks udfordring er, at vi er så ekstremt digitaliserede. Vi har mange gamle IT-systemer, der stadig er i brug og svære at skifte ud. Det betyder, at vi er sårbare på virkelig central infrastruktur, siger han.
- Vi er en slikbutik for sådan nogle angreb.
Men hvorfor er lille Danmark overhovedet interessant for Rusland?
- Danmark er interessant for den større orden i Europa. Hvis Rusland kan svække forskellige stater, der udgør EU og NATO, giver det Rusland bedre vilkår og mulighed for at agere. De kan svække store institutioner som EU og NATO ved at svække de enheder, de udgøres af. Og her er Danmark et eksempel. Og Sverige ligeså.
- Hvis vi kæmper indenrigspolitisk og ikke føler, at EU har løsningen, som vi for eksempel så med flygtningekrisen, så kan vi ikke agere som fælles enhed. Så kan Rusland stå over for enkeltstater fremfor et samlet EU.
Har man noget belæg for at sige, at det rent faktisk er Rusland, der står bag det her?
- Forsvaret har selv fortalt, at de er blevet hacket i over to år af den russiske hackergruppe Fancy Bear. Generelt med de efterretninger, vi har, er der simpelthen ingen tvivl om, hvor de her botnets, troldehære og 'fake news' kommer fra. Man kan sågar se, at aktiviteten stiger, når de går på arbejde i Sankt Petersborg og falder, når de går hjem.