Vi lever stadig i en verden, hvor der er trusler mod Danmarks sikkerhed.
Så kort kan det siges ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der i dag har fremlagt deres årlige risikovurdering, der bygger på hemmelige efterretninger fra de danske spioner og vores samarbejdspartnere. Rapporten indeholder en aktuel efterretningsmæssig vurdering af forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed.
Og ifølge spionerne i FE bliver de ikke arbejdsløse lige foreløbigt. Danmark og andre vestlige lande står nemlig stadig over for en alvorlig terrortrussel, lyder det i risikovurderingen.
Men terror er det ikke eneste punkt, der ligger højt på trusselsbarometret. Ifølge FE's chef, Lars Findsen, udgør cyberangreb nu den største trussel mod Danmark.
Herunder følger de tre vigtigste fokusområder i Forsvarets Efterretningstjenestes årlige rapport:
Cyberangreb
Der er nok ikke mange, der har fulgt i medierne det seneste, som er i tvivl om, at der er tusinder af hackere løs på nettet. Nogle af dem forsøger at tjene penge, mens andre er ude efter nationers statshemmeligheder.
Sidstnævnte er ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste nu den største trussel mod Danmark.
- Danske myndigheder og virksomheder bliver konstant udsat for forsøg på cyberspionage især fra fremmede stater.
Samtidigt vil cyberangrebene blive mere avancerede, og der vil ske en spredning af hackerværktøjer til ikke-statslige aktører, siger FE's chef, Lars Findsen under fremlæggelsen af rapporten, hvor han pointerer, at Rusland for eksempel har udført hackerangreb, der har haft til formål at påvirke valg i USA og Frankrig.
Han fortæller desuden, at Forsvarets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed bruger alle sine kapaciteter på at bekæmpe angrebene. De er ligeledes klar til at bruge endnu flere midler den kommende tid.
Rusland
Den store russiske bjørn med præsident Putin i spidsen figurerer lige som sidste år også blandt FE's fokusområder i deres risikovurdering.
Rusland fortsætter nemlig sin militære oprustning i den vestlige del af Rusland og regionen omkring Østersøen. Derfor vil russerne i en tilspidset situation kunne gøre det vanskeligt for Nato at forstærke de baltiske lande.
- Når det er sagt, er det usandsynligt, at Rusland vil foretage et direkte militært angreb mod de tre baltiske lande. Og Rusland vil ikke risikere en direkte konfrontation med Nato, siger Lars Findsen fra Forsvarets Efterretningstjeneste.
På trods af, at FE ikke tror, at Rusland vil agere militært med Nato og Vesten, så udgør de alligevel en trussel.
- På grund af den russiske ledelses risikovillighed, vil der kunne være usikkerhed om Ruslands handlinger og reaktioner i en eskalerende krise, siger Lars Findsen, der igen peger på, at russerne forsøger at påvirke Vesten ved blandt andet cyberangreb.
Terrorisme
Truslen for islamisk terror er stadig noget, der får alarmklokkerne til at ringe hos efterretningstjenesten. Spionchefen peger på, at Islamisk Stats tab af vigtige regioner kommer til at føre til en ny fase for terroristerne.
Det er dog vanskeligt at forudsige præcis, hvordan blandt andet Islamisk Stat kommer til at agere fremadrettet. Det er dog ikke nogen tvivl om, at terror stadig udgør en risiko mod Danmark.
- Dels har konflikterne i Syrien og Irak været med til at bidrage til en ny generation af militante islamister, der kan indgå i transatlantiske netværk og dels har Islamisk Stat og Al-Qaeda stadig kapacitet til at mobilisere sympatisører til terrorhandlinger, siger Lars Findsen og fortsætter:
- Nedkæmpningen af Islamisk Stat i Irak og Syrien vil være med til at sprede truslen og hermed give en øget kompleksitet i trusselsbilledet, siger FE-chefen, der fortæller, at Vesten stadig vil opleve terrorangreb i fremtiden.
Ud over de tre hovedområder er den sikkerhedspolitiske udvikling i Mellemøsten også under lup. Ligeledes har man fokus på Arktis, Afrika, Kina og Afghanistan.