De Radikale opsiger forlig om omstridt offentlighedslov

Morten Østergaards tålmodighed med justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er sluppet op.

Offentlighedsloven er et sæt mørklægningsgardiner for magtens arbejdsgange i Danmark, og regeringens udkast til en ny offentlighedslov giver mere lukkethed end åbenhed, mener den radikale leder, der derfor opsiger forliget:

- Vi har siden 2016 kæmpet for, at regeringen tog fat på at genskabe åbenheden. Men regeringen har tøvet. Og regeringens forslag skaber ikke åbenhed og tillid. Nu kan det ikke vente længere, siger Morten Østergaard på De Radikales landsmøde i Nyborg.

- Vi har brug for at genskabe tilliden til, at magten i Danmark kan kigges efter i kortene – at få rullet rullegardinerne op igen. Derfor vil vi stå frit efter et valg til at finde et flertal i Folketinget, som vil være med til at skabe åbenhed om demokratiet igen.

Offentlighedsloven har især fået kritik for at mørklægge skiftende regeringers interne arbejdsgange og for dermed at gøre det sværere for journalister at kontrollere landets magthavere.

- Åbenhed avler tillid. Lukkethed det stik modsatte. Vi vil som parti gerne stille os på virkelighedens side. Vi vil rulle magtens mørklægningsgardiner op, så danskerne kan have tillid, siger Morten Østergaard og tilføjer:

- Politik skal føres i det åbne. Vi vil tage livtag med den stadigt mere lukkede måde, magten forvaltes på i Danmark. Derfor opsiger vi forliget, siger han.

De Radikale var med til at indgå forliget om offentlighedsloven i 2013 sammen med Socialdemokratiet, Venstre, SF og De Konservative. Da Liberal Alliance indtrådte i VLAK-regeringen, indtrådte partiet samtidig også i forliget.

Eksperter: Loven har skabt mere lukkethed

Formålet med offentlighedsloven var at skabe mere åbenhed, men kritikere påpeger, at den på flere områder har skabt mere lukkethed om regeringens arbejdsgange. Det er især den såkaldte ministerbetjeningsregel, der er blevet kritiseret fra flere sider.

Reglen betyder, at dokumenter kan undtages fra aktindsigt, hvis de udveksles mellem myndigheder på et tidspunkt, "hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand".

I efteråret 2016 konkluderede Folketingets Ombudsmand, at den regel har ført til "væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt".

VLAK-regeringen fastslog da også i sit regeringsgrundlag i november 2016, at ministerbetjeningsreglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces skulle lempes, når loven i 2017 skulle evalueres.

Men da regeringen med justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i spidsen i februar i år kunne fremlægge sit udkast til en revideret offentlighedslov, lød dommen fra flere førende eksperter, at der ikke var tale om en lempelse, men tværtimod en begrænsning af retten til aktindsigt.

Både SF og De Radikale truede i marts med at bryde forliget, med mindre regeringen smed markant mere åbenhed på forhandlingsbordet. Det er ikke sket, og derfor gør De Radikale nu alvor af truslen fra foråret.

- Vi har kæmpet med næb og klør for at forsøge at få aftalekredsen til at rette op på skaden, siger Morten Østergaard.

- Hvis al den her snak om tillid forandring og starte med sig selv skal give mening, er vi nødt til at tage et nyt skridt: Vi opsiger forliget, siger den radikale leder fra scenen på landsmødet, hvor meldingen høster klapsalver fra partifællerne i salen.

SF vil fortsat kæmpe

Pia Olsen Dyhr, formand for SF, er grundlæggende enig med Morten Østergaard i kritikken af offentlighedsloven. Men hun vil ikke melde partiet ud af forliget - endnu.

- Vi kommer til at kæmpe hver eneste dag frem til valget for, at der kan ske forbedringer i offentlighedsloven. Og hvis der ikke kommer forbedringer, som regeringen selv har lagt op i regeringsgrundlaget, så opsiger vi også forliget.

Formanden understreger, at SF ikke betragter Justitsministerens udkast som en tilfredsstillende løsning.

- Der skal ikke være tvivl om, at hvis det, de har lagt på bordet nu, er den forbedring, de vil lave med ministerbetjeningsreglen, så har SF sagt meget tydeligt, at vi ikke deltager i forliget efter folketingsvalget.

Ingen effekt her og nu

Det har ikke nogen effekt på loven her og nu, at De Radikale opsiger forliget. Men det åbner for, at et hvilket som helst flertal af partier på Christiansborg efter næste folketingsvalg vil kunne lave en ny offentlighedslov.

- Også i dagens folketing er vi et flertal af partier, der ønsker at lave det om, men Socialdemokratiet og Venstre holder offentlighedsloven som gidsel. Med min melding i dag ved vi, at det kun kan vare indtil valgdagen, siger Morten Østergaarrd.

Vil det sige, at I definitivt er ude af forhandlingerne inden folketingsvalget?

- Hvis der bliver flere forhandlinger, så møder vi selvfølgelig op. Men vi har sagt til regeringen, at det forslag, den har lagt frem, det er helt utilstrækkeligt. Og nu siger vi, at når folketingsvalget er afholdt, vil vi stå frit til at finde et andet flertal og rette op på de miserer, der skete med den sidste offentlighedslov, siger den radikale leder.

Så vil du efter valget forsøge at lave et forlig uden om Socialdemokratiet og Venstre?

- Der er ikke nogen, der ikke må være med i forliget, men vi vil ikke være bundet af det fodslæberi, vi har set særligt fra Socialdemokratiet og Venstre, der krampagtigt holder fast i en offentlighedslov, som alle kan se ikke skabte mere åbenhed, men mere mørke. Derfor vil vi stå frit til at finde et flertal – og så håber vi da, at de i mellemtiden får tænkt sig om.

Morten Østergaard vil forsøge at samle en koalition af partier, der er "klar til et opgør med mørklægningsgardinerne". De Radikale vil først og fremmest ændre ministerbetjeningsreglen og oprette et nyt samlet klagenævn for aktindsigtssager.

Nævnet skal øge åbenheden og gøre op med den uensartede praksis i ministerierne. Det skal også kunne pålægge tvangsbøder, hvis myndigheden ikke retter ind.