Danske politikere ærgrer sig over det tyrkiske ja til en ændring af landets forfatning, der blandt andet giver præsidenten mere magt.
- Mærkeligt at demokrati bruges til at indskrænke demokrati. Anfægter ikke flertallets ret, men er nu ret bekymret over ny tyrkisk styreform, skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Twitter, mens Jeppe Kofod, formand for Socialdemokratiet i Europaparlamentet, kalder det en "skandale".
- Skandale! Parodi på folkeafstemning, når journalister sidder i fængsel og man afskaffer demokrati ved ja!, skriver han på Twitter.
Forfatningsændringen giver blandt andet præsident Recep Tayyip Erdogan ret til egenhændigt at erklære undtagelsestilstand, udpege ministre uden parlamentets godkendelse, ligesom den giver ham større indflydelse på retssystemet.
Ifølge både Dansk Folkeparti og Enhedslisten bør snakken om Tyrkiet som fremtidig medlem af EU stoppe efter gårsdagens valgresultat.
- Tyrkiet som fremtidigt medlem af EU? Efter i dag må selv de største fortalere af Tyrkiet i EU indse, at det er endegyldigt slut med den tanke! Så måske er det alligevel rigtigt, når man siger, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget..., skriver Kristian Thulesen Dahl på Facebook.
- Enhedslisten har foreslået en øjeblikkelig suspension af EU's optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, indtil demokratiet er blevet genindført, siger Søren Søndergaard, der er EU-ordfører for Enhedslisten.
Nogle politikere hæfter sig dog også ved, at Erdogan kun knebent hev et ja hjem, selv om ja-fløjen har haft en klar fordel under valgkampen, hvor en stor del af pressen blandt andet er mere eller mindre styret af regeringen. Blandt andet har en uafhængig optælling ifølge Politiken vist, at Erdogan og ja-kampagnen fik 486 timers sendetid på 17 nationale tv-stationer, mens nej-siden i samme periode på 20 dage i marts kun fik 45,5 timer.
- Det er vel egentlig historien her. Selv med alle kneb i bogen anvendt, kan Erdogan kun lige mønstre 50 procent. Burde få ham på bedre tanker, skriver De Radikales formand, Morten Østergaard.
Uenighed blandt kritikerne
I Danmark stemte også størstedelen af de stemmeberettigede herboende tyrkiske statsborgere ja, og det skaber undren hos flere politikere.
- Vi er nødt til at forstå, hvorfor 59 % af de stemmeberettigede herboende tyrkiske statsborgere har stemt for mindre frihed og demokrati, skriver Venstres uddannelses- og forskningsordfører Jakob Engel-Schmidt, mens Socialdemokraternes psykiatriordfører, Yildiz Akdogan skriver:
- Ret tankevækkende, at så mange i Danmark har støttet AKP (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet, red.). Mon de vil bytte deres danske pas med fængslede journalister i Tyrkiet, skriver hun på Twitter.
Andre er mere hårde i retorikken. Lars Aslan Rasmussen, der også sidder i Folketinget for Socialdemokratiet, har i dag på TV 2 News sagt, at ja-sigere bør rejse hjem til Tyrkiet, hvilket omvendt har fået tidligere politiker Özlem Cekic op af stolen.
- Hvor er det pinligt, udemokratisk, torskedumt at se herboende nej-tilhængere bruge 'skrid hjem'-kortet over for folk, der har stemt ja, skriver Özlem Cekic, der i dag er forkvinde i Foreningen Brobyggerne.
Samuelsen vil følge situationen nøje
Den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), er bekymret for, at Tyrkiet er på vej mod en styreform, hvor magten koncentreres om en enkelt person.
- Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er bekymret for, at Tyrkiet med det her afstemningsresultat har taget endnu et skridt væk fra grundlæggende demokratiske principper og europæiske værdier, skriver Anders Samuelsen i en kommentar til Ritzau.
Han skal senere på måneden mødes med EU-kolleger og vurdere situationen.