Skattelettelser midt i opsvinget? Økonomer kræver stram finanspolitik

Regeringen vil sende 23 milliarder ud i hænderne på danskerne i skatte- og afgiftslettelser.

Et stort beløb på et tidspunkt, hvor Danmark befinder sig midt i et opsving.

Det mener flere økonomer, DR Nyheder har talt med.

- Vi befinder os på et punkt i konjunkturcyklen, hvor vi kan risikere at bevæge os ind i en situation med flaskehalse, siger Thomas Søby, der er cheføkonom i Dansk Metal.

- Min opfattelse er, at finanspolitikken skal være neutral. Væksten er pæn, arbejdsløsheden falder, og beskæftigelsen stiger. Jeg mener derfor ikke, at der er behov for at puste yderligere til økonomien, siger han.

Kun 7.500 personer for 23 milliarder

Skattelettelser kan være fine, hvis de samtidig sikrer, at der bliver frigivet hænder til at tage arbejde, lyder det fra Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank.

- Det er der behov for, da opsvinget er så fremskredent, at der er begyndende mangel på arbejdskraft i flere brancher, siger han.

Men skatteudspillet øger kun arbejdsudbuddet med 7.500 personer frem mod 2023. Og det for få, mener Jacob Graven:

- Det er ganske beskedent i lyset af, at der i øjeblikket bliver skabt 3-4.000 nye jobs om måneden. Der er derfor brug for flere andre tiltag for at løfte arbejdsudbuddet og opkvalificere arbejdsstyrken.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, hæfter sig ved, at de 7.500 personer er resultatet af en stor plan på 23 milliarder. Og det er simpelthen for få, mener han:

- Dansk økonomi bremses i disse år af mangel på arbejdskraft. Derfor burde VLAK's skattereform øge arbejdsudbuddet markant, så danske virksomheder ikke må afvise ordrer. Desværre øges arbejdsudbuddet kun med 7.500 personer.

- Det er alt for lidt i forhold til, hvad dansk økonomi har brug for. Og det er også for lidt, når man tænker på, at skatterne lettes med 23 milliarder kroner. Man havde fået meget mere arbejdsudbud for pengene, hvis man havde lettet topskatten, siger Mads Lundby Hansen.

Skattelettelser øger forbruget

Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, vurderer lige som flere af sine kolleger, at det er vigtigt at skubbe til arbejdsudbuddet på et tidspunkt, hvor der er ved at opstå flaskehalse i dansk økonomi.

- Det er væsentligt, at incitamenterne til at arbejde mere fremmes i en periode, hvor dansk økonomi nærmer sig sin kapacitetsgrænse. Blandt andet fremrykningen af forhøjelsen af topskattegrænsen til 2018 bidrager fint hertil, siger han.

Men skattelettelserne vil også få danskerne til at bruge flere penge, og det kan skubbe økonomien i en uhensigtsmæssig retning, mener Helge J Pedersen.

- Skattelempelserne vil også have en effekt på forbruget, der kan være uhensigtsmæssig i den nuværende konjunktursituation. At reformen har en lang indfasningsperiode kan dog imødegå nogle af de potentielle problemer omkring en mulig overophedning af dansk økonomi, siger han.

Cheføkonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted.

- Umiddelbart er der tale om meget store skattelettelser, og selv om regeringen forventer, at en del af pengene kommer ind igen, blandt andet ved at der bliver lagt flere arbejdstimer, så er det meget usikkert, hvornår disse penge i givet fald kommer ind igen, siger han og fortsætter.

- Dermed risikerer man at slå hul i kassen, og samtidig har man ikke kontrol med, hvor stor stimulansen til økonomien bliver. Det er ikke hensigtsmæssigt i den nuværende situation.

Solidt opsving i Danmark

Hvis der skrues op for skattelettelser, skal der skrues ned for det offentlige forbrug. Ellers er der risiko for, at økonomien cykler for hurtigt, lyder det fra cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen:

- Regeringen er ikke særligt præcis omkring finansieringen, men siger selv, at lettelsen er fuldt finansieret. Det betyder som udgangspunkt, at det hverken trækker den ene eller anden vej i forhold til overophedning. Man kan godt lette skatten uden at puste til ilden i økonomien, hvis man finansierer det med lav vækst i de offentlige udgifter, siger Las Olsen.

- Det vigtigste er, hvad der sker på kort sigt, altså i 2018 og 2019. Lige nu har vi et solidt opsving i Danmark, og der er mere behov for at stramme finanspolitikken end det modsatte. På længere sigt kan der godt være plads til skattelettelser uden besparelser, for der er i og for sig rigeligt med penge også til de fremtidige udgifter.

Gradvis indfasning

Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken, mener også, der skal udvises påpasselighed ligenu. Men han hæfter sig ved, at skattelettelserne kun gradvist skal indfases.

- Dansk økonomi er inde i et stærkere opsving end ventet, og pengepolitikken er yderst lempelig med meget lave renter. Helt overordnet skal man derfor naturligvis være forsigtig med at skubbe for meget til dansk økonomi.

Ifølge udspillet er der forslag til skattelettelser for 5,2 milliarder kroner i i 2018 og 5,5 milliarder kroner i 2019.

Stramme finanser

- Det skal dog ikke være en hindring for at gennemføre reformer, der kan forbedre strukturerne i dansk økonomi. En del af de foreslåede reformer skal da også indfases gradvist så vidt jeg kan læse.

- Med udgangspunkt i at jobreformen har til hensigt at øge tilskyndelsen til at arbejde samt tilskyndelsen til at spare op til pension, er der således gode elementer i den, men givet konjunktursituationen bør den samlede finanspolitik dog indrettes så den tager lidt af dampen af, siger Jes Asmussen.

Dansk Industri hæfter sig også ved, at der mangler arbejdskraft i Danmark. Derfor er det en god idé at

- Skattelettelser i sig selv vil kunne sætte mere kul på økonomien, men i mindre grad end mange offentlige udgifter. Derfor vil en samlet finanslov, der sænker skatten på arbejde, skaffer flere hænder på arbejdsmarkedet og holder igen med de offentlige udgifter bidrage til, at vi ikke kommer i overophedning, siger Kent Damsgaard, der er vicedirektør i Dansk Industri.

Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri:

- Hidtil har der været tilrettelagt en lille opstramning af finanspolitikken for 2018, og det vil givetvis også være tilfældet, når det samlede billede af den økonomiske politik afsløres med finanslovsudspillet torsdag.

- Men omvendt skal man heller ikke gå i overophedningspanik fordi det nu for første gang i 11 år tegner til, at dansk økonomi i 2017 opnår en økonomisk vækst på over to procent.

3f: Brug penge på opkvalificering

Frederik Imer Pedersen cheføkonom hos 3F glæder sig over, at der er mere aktivitet og flere jobs til medlemmerne.

- Grundlæggende er vi ikke på den fløj, der mener man skal træde på den finanspolitiske bremse endnu.

Men han opfordrer til at sætte penge af til opkvalificering af arbejdere - for det er der, der vil opstå flaskehalse:

- Vi frygter ikke mangel på hænder, men vi frygter mangel på kvalificeret arbejdskraft. Her mener vi investeringer - i stedet for besparelser – på voksen og efteruddannelse og uddannelse i det hele taget er den sikre vej frem for usikre skattelettelser.

- Vi ønsker råderummet prioriteret til efteruddannelse, uddannelse af vores børn og unge, offentlige kerneydelser, sikring af trygheden for vores medlemmer samt i forskning og udvikling, siger Frederik Imer Pedersen.

VLAK-regeringen foreslår også en flad registreringsafgift på 100 procent på nye biler, og så vil bilforhandlerne nok få travlt med at skrive nye prisskilte: