Det er egentlig ret simpelt. Og handler om de berømte 90 mandater i dansk politik.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) og andre borgerlige ministre igennem årene har ikke kunnet mønstre det nødvendige flertal til for alvor at sænke det høje danske skattetryk, der i dag ligger på samme niveau som i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen trådte til.
- Der har været 90 mandater, der ville noget andet end det, der har været skiftende borgerlige regeringers politik. Og i en periode var der så en anden farve på regeringen. Der har ikke været flertal for at sænke skattetrykket. Det er desværre ingen hemmelighed, men jeg synes som liberal skatteminister, at det er beklageligt, siger han.
Et utal af skattereformer er blevet gennemført siden 2001 med lavere personskatter til følge, men samtidig er andre skatter og afgifter hævet. Hvor det samlede skattetryk i 2001 lå på 46,1 procent, lå det sidste år på 46,3 procent.
- Vi må erkende, at de borgerlige regeringer har haft meget fokus på at sænke personskatterne. Imens man har gjort det, er der andre skatter og afgifter, der stille og roligt er blevet øget, siger Karsten Lauritzen.
Så der har de borgerlige regeringer svigtet deres opgave?
- Jeg vil ikke sige, at man har svigtet sin opgave, for man har forsøgt, men man må konstatere, at man ikke er kommet i mål. Det er også derfor, at den her borgerlige regering har skrevet i sit regeringsgrundlag, at man ønsker at sænke det strukturelle skattetryk. Det vil være en hjørnesten i vores reform, siger Karsten Lauritzen, der klokken 10 præsenterer regeringens skatteudspil på et pressemøde.
Energiafgifter: Vi har svigtet
Skatteministeren mener, at der ikke længere er nogen vej uden om at tage et ordentligt livtag med det høje skattetryk.
- Danmark er et fantastisk land, men vi er også et land, der i større og større omfang er udsat for skattekonkurrence, både på personsiden og selskabssiden. En del af den arbejdskraft, vi har brug for kommer til Danmark, vælger os fra, fordi de ikke forstår vores velfærdsmodel, og fordi vi stadig har en rekordhøj personskat i Danmark, siger Karsten Lauritzen.
Men er vi ikke også nået dertil, hvor I som borgerlige må erkende, at det er en svær opgave at sænke trykket, når man er en del af en velfærdsstat?
- Regeringen har jo i hvert fald erkendt, at i forhold til topskatten er det ikke en del af vores udspil ud fra en erkendelse af, at det kan vi ikke få flertal for det, selvom det skattefagligt er det, der giver den største beskæftigelsesmæssige effekt. Vi må ikke opgive kampen, for hvis man gør det, så taber man på forhånd. Men vi er nødt til at være realistiske om, hvad der er muligt.
Det viser vel også, at I har haft svært ved at overbevise befolkningen om skattelettelser?
- Vi har været med til at understøtte en dagsorden, hvor skiftende regeringer har brugt penge på at sænke skatten på arbejde, og Fogh gik i den grad til valg i 2001 på at sænke skatten på arbejde. Vi er ikke i mål, men vi har en god succes at læne os op ad, men vi har ikke været gode nok til at italesætte det samlede skattetryk og det faktum, at det ikke er nok, at vi sænker skatten på personindkomst, hvis afgifter til gengæld bliver hævet.
- Så det er ikke kun de synlige skatter, men også de usynlige og indirekte skatter, som vi skal have fokus på. Og det har vi ikke været gode nok til. Men netop derfor har vi skrevet det i regeringsgrundlaget. Derfor håber og tror jeg også på, at vi kommer til at levere på det, siger skatteministeren.
Han fremhæver selv energiafgifterne som helhed, men PSO-afgiften i særdeleshed, som et område, hvor de skiftende borgerlige regeringer har svigtet deres opgave.
- Et af de steder, som overrasker mig, er på energiområdet, hvor vi godt nok stille og roligt har afskaffet PSO-afgiften, men der har jo vokset sig en kæmpe regning op, som landets energiforbrugere i mange år har betalt, også under borgerlige regeringer. Vi har tilladt, at nogle tariffer, som elselskaberne sender videre til forbrugerne, bare er steget og steget for at finansiere forskellige udgifter.
- Og der er ikke nogen, der har haft overblik over den udvikling politisk. Hvis de havde været borgerlige politikere, så havde de stoppet op. Det er et af de områder, hvor vi har svigtet vores opgave. Men det kommer vi til at kigge på i forbindelse med, at der skal laves et nyt energiforlig i efteråret for den næste fireårige periode, siger skatteministeren.