Mette Frederiksen advarer kraftigt imod regeringen skatteudspil, der ifølge S-formanden er skævt og kun kommer få danskere til gode.
Trods indvendingerne vil hun dog ikke garantere, at den aftale, regeringen i sidste ende når frem til, bliver rullet tilbage, hvis Socialdemokratiet overtager regeringsmagten efter næste valg.
- Altså, i al respekt så er det jo et mærkeligt spørgsmål at stille. Regeringen har fremlagt nogle forslag. Vi ved ikke, hvordan det skal finansieres, og hvem der skal betale regningen, ej heller om de bliver aftalt.
- Hvordan vi forholder os til det, skal vi selvfølgelig nok gøre rede for, hvis det bliver gennemført, hvad jeg i øvrigt ikke tror, at det gør, siger Mette Frederiksen.
Af beregninger i regeringens skatteudspil fremgår det, at rådighedsbeløbet for en HK'er vil blive øget med 5.000 kroner svarende til 7,1 procent - en direktør får 26.700 kroner mere til rådighed årligt.
- Det, vi ser her, er nogle rigtig store topskattelettelser, og jeg synes, der er to store problemer forbundet med dem. Det ene er, at det er ikke det, Danmark har brug for. Vi har brug for at uddanne vores unge, så de bliver dygtigere og stoppe en verserende bandekonflikt og at styrke vores fællesskab:
- Det andet er, at det simpelthen er for skævt, nogle kommer til at betale en stor regning. Jeg tror, vi kommer til at se, at landets ældre får en markant dårligere hjemmehjælp, og det vil vi selvfølgelig ikke være med til, siger Socialdemokratiets formand.
S: Der er et alternativ
Hun køber ikke regeringens argument med, at skattelettelser skaber mere aktivitet i samfundet, og at der dermed sendes flere penge i statskassen til velfærd.
- Det regnestykke er ikke rigtigt. Egentlig er det interessant, at vi accepterer en regering, der lover skattelettelser uden at fortælle, hvem der skal betale regningen. Vi ved, at det er råderummet, der skal finansiere en stor del af den her skattereform.
- Og hvad er råderummet? Ja, det er jo penge, der kunne bruges på vores ældre. Så vi ser en regering, der trækker Danmark skævt og ikke løser de udfordringer, vi står over for, siger Mette Frederiksen.
I var selv med til at lave selskabsskattelettelser og topskattelettelser, da i sad i regering. Hvorfor harcelerer du så sådan mod regeringen nu?
- Fordi vi altid er nødt til at se på, hvad det er for en situation, Danmark står i. Og der er et alternativ til det, regeringen har lagt frem. Når vi ved, at konkurrencen ude på arbejdspladserne er hård, og at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft, så bliver vi nødt til at diskutere rækkefølgen på de prioriteringer, vi foretager på Christiansborg.
- Jeg tror egentlig, at mange godt vil være med til at diskutere skattelettelser, men vi bliver nødt til at være sikre på, at kræftbehandlingen er i orden, og at vores ældre kan imødese en alderdom i værdighed. Den sikkerhed er der ingen i regeringen, der kan give nu. Derfor vil jeg hellere bruge pengene der, end jeg vil bruge dem på skattelettelser, som i øvrigt er rigtigt skæve.
Regeringen vil sende flere folk i arbejde med det her udspil. Er det ikke en god ide?
- Det er en rigtig god ide at få flere folk i arbejde, og det er især en rigtig god ide at sikre, at dem, der skal arbejde, faktisk også har uddannelsen og kompetencen til det. Jeg tror, at den største vækstdræber er mangel på arbejdskraft og ikke mindst mangel på faglært arbejdskraft. Hver gang den her regering toner frem, så er det skævt og til fordel for de få og ikke for de mange, siger Mette Frederiksen.
Statsministeren har tidligere bebudet, at det udelukkende vil være regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, der bliver inviteret til forhandlinger om en skattereform.
Fakta: Elementerne i skatteudspillet
- •
Jobfradrag til de lavestlønnede
- •
Der indføres et nyt jobfradrag, som giver en skattelempelse på op til 4500 kroner.
- •
Det er målrettet fuldtidsbeskæftigede med relativt lave arbejdsindkomster. Forslaget leverer ifølge regeringen et betydeligt bidrag til at øge gevinsten ved at arbejde.
- •
Socialt frikort
- •
Der afsættes en pulje til at indføre et socialt frikort i perioden 2018-2020, som hjælper socialt udsatte med at komme ind på arbejdsmarkedet.
- •
Loftet over beskæftigelsesfradraget forhøjes og fjernes
- •
Det reducerer skatten på den sidst tjente krone og øger tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats. Loftet over beskæftigelsesfradraget gælder for indkomster over 351.200 kroner.
- •
Hurtigere indfasning af topskattegrænsen
- •
De allerede besluttede forhøjelser af topskattegrænsen fremrykkes til 2018. Det reducerer antallet af topskatteydere i de næste fire år.
- •
Skatten af fri telefon fjernes
- •
Det foreslås at afskaffe beskatningen af fri telefon fra 2020. Cirka 480.000 arbejdstagere bliver ifølge Finansministeriet beskattet af fri telefon.
- •
En medarbejder, der får stillet fri telefon til rådighed af sin arbejdsudgiver, betaler i dag skat af 2800 kroner i 2018.
- •
Skattefradrag ved indbetaling til pensionsordninger
- •
Der indføres et nyt skattefradrag for fradragsberettigede pensionsindbetalinger.
- •
Lavere skat på pensionsindbetalinger vil gøre det mere attraktivt at spare op til sin egen pension. Det medfører samtidig en skattenedsættelse til personer, der indbetaler til pension.
- •
Indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag
- •
Den nuværende forskelsbehandling, hvor pensionsindbetalinger (i modsætning til udbetalt løn) ikke indgår i grundlaget for beskæftigelsesfradraget, afskaffes.
- •
Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes
- •
Udligningskatten, der som udgangspunkt betales af de samlede pensionsudbetalinger over et vist niveau, afskaffes fra 2018.
- •
Registreringsafgiften nedsættes til 100 procent
- •
Det giver en betydelig afgiftslempelse ved køb af bil.
- •
Kilde: Sådan forlænger vi opsvinget - Jobreformens fase II.