En gevinst på nogle tusinde kroner for de lavest lønnede er ikke godt nok.
Sådan lyder kritikken fra flere sider, efter regeringen til formiddag har fremlagt sit udspil den ny skattereform, der blandt andet fjerner loftet på beskæftigelsesfradrag og præsenterer et jobfradrag, der skal tilgodese de laveste arbejdsindkomster.
Herunder kan du se, hvordan skatteudspillet rammer fire forskellige indkomstgrupper:
Det nye jobfradrag på 4.500 kroner er rettet mod de laveste arbejdsindkomster, og målet er at få flere i beskæftigelse - et udfald der virker meget lidt sandsynligt, lyder det fra SFs skatteordfører, Lisbeth Bech Poulsen.
- Det nye jobfradrag gør forslaget lidt bedre, men billedet er stadigvæk en reform, der øger uligheden. Det er ikke realistisk at tro, at flere kommer ind på arbejdsmarkedet på grund af at fradrag. De skal have en hjælpende hånd, så det er noget helt andet, der skal til, siger hun.
- Problemet er, at det er stadig skævt, og pengene kommer fra områder som velfærd, der skal tilgodese os alle sammen. Det er usolidarisk, og der skal bruges så mange milliarder på skattelettelser i en tid, hvor læger og sygeplejersker løber for stærkt og normeringerne i daginstitutioner er for ringe, siger hun.
Regeringen har flere gange fremhævet, at forslaget vil komme de lavtlønnede til gode, men heller i LO, bliver forslaget modtaget positivt.
Formand Lizette Risgaard kalder jobfradraget for et "holdkæft-bolsje" og en topskattelettelse i forklædning.
– Det skal få de skæve skattelettelser til at glide lettere ned. Det ændrer ikke på, at langt størstedelen af skattelettelserne falder direkte ned i de mest velhavendes lommer, lyder kritikken.
Fjerner loft over beskæftigelsesfradrag
Regeringen vil med udspillet fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, der i år højst kan være 30.000 kroner, og det kan komme alle med en årsindkomst på over 340.000 kroner til gode.
- Regeringen går i små sko og vil ikke investere nok i samfundet og den velfærd, borgerne har brug for. Det er utrolig kortsigtet og egocentreret i en tid, hvor vi som samfund bør investere i at uddanne os, og hvor mange medarbejdere allerede er presset psykisk i bund af for få ressourcer, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey, til Ritzau.
Hos de Radikale hilser man skattelettelserne velkomne, selvom finansordfører, Martin Lidegaard, kalder forslaget uambitiøst.
- Vi er med på at lette skatten på arbejde, men nu er vi interesserede i at se, hvordan regeringen vil gøre det. Hvis man vil skærer hårdt på de sociale ydelser, bliver det uden os, men kan man finde en anden fornuftig finansiering, kigger vi på det.
Sådan rammer skattereformen:
- •
HK-ansat: En enlig HK'er på laveste sats i HK's overenskomst for butik på cirka 215.000 kroner årligt eksklusiv pension ventes at få et øget rådighedsbeløb på cirka 5.000 kroner, svarende til cirka 7,1 procent af den disponible indkomst. HK'eren har en pensionsindbetaling på cirka 25.800 kroner, og cirka 8600 kroner forudsættes indbetalt som aldersopsparing (svarende til 5100 kroner efter skat).
- •
LO-ansat: En enlig LO'er i lejebolig og med en lønindkomst på cirka 361.000 kroner eksklusiv pension ventes at få en fremgang i rådighedsbeløbet på cirka 6.400 kroner, svarende til cirka 3,7 procent af LO'erens disponible indkomst. LO'eren har en pensionsindbetaling på cirka 45.000 kroner, og omkring 8900 kroner heraf indbetales som aldersopsparing (svarende til 5100 kroner efter skat).
- •
Funktionær: En enlig funktionær med årlig indkomst på cirka 522.000 kroner eksklusiv pension ventes at få cirka 9.400 kroner ekstra til rådighed, svarende til cirka 3,9 procent af funktionærens disponible indkomst. Det er antaget, at funktionæren indbetaler 17,1 procent af lønnen til pension, svarende til cirka 89.300 kroner og omkring 8.900 kroner heraf indbetales som aldersopsparing (svarende til 5100 kroner efter skat).
- •
Direktør: En enlig direktør med en årlig lønindkomst på 1.045.000 kroner eksklusiv pension ventes at få cirka 26.700 kroner i øget rådighedsbeløb, svarende til cirka 5,7 procent af direktørens disponible indkomst. Direktøren indbetaler cirka 178.700 kroner til pension (der forudsættes ingen aldersopsparing). Det skal bemærkes, at direktører, der er påvirket af rateloftet, godt kan have incitament til at anvende aldersopsparingsordningen.
- •
Kilde: Finansministeriet. Der er i regeringens egne beregninger over gevinsten ved skatteudspillet set bort fra konsekvensen af lavere registreringsafgift på biler samt afskaffelsen af skat på fri telefon.