Mens realkreditinstitutternes forhadte kursskæringsgebyr er gået i vejret, har gebyret været gemt godt væk og skidt forklaret på realkreditinstitutternes hjemmesider.
Sådan lyder kritikken fra Finanstilsynet i dag, som peger på otte punkter, hvor realkreditsektoren har besvær med at leve op til lovgivningen.
"Finanstilsynets undersøgelse har vist, at realkreditinstitutterne ikke oplyser om kursskæring i alle relevante sammenhænge. Når institutterne oplyser om kursskæring, er oplysningerne ofte utilstrækkelige og svært forståelige for den private kunde," skriver Finanstilsynet.
Underdirektør i Realkreditrådet Peter Jayaswal tager kritikken "til efterretning:"
- Realkreditsystemet er jo kendetegnet ved god gennemsigtighed for kunderne. Derfor er det også meget vigtigt for os, at kunderne kender omkostningerne ved deres lån og herunder også omkostningerne til kursskæring. Og selvfølgelig skal kunderne også have relevant information om kursskæring i et forståeligt sprog, siger Peter Jayaswal.
Gebyr gået i vejret
I 2009 betalte private husholdninger 288 millioner kroner i kursskæringsgebyr, i 2015 var tallet 1,272 milliarder kroner, næsten 4,5 gange højere.
Samlet tjente realkreditsektoren i 2015 godt to milliarder kroner på kursskæringsgebyret, som dermed udgjorde 10 procent af sektorens samlede indtægter fra gebyrer.
Men der er gode grunde til, at realkreditinstitutterne skovler penge ind på kursskæringsgebyret, forklarer Peter Jayaswal:
- Den ene grund til at indtægten på kursskæring kan stige er selvfølgelig, at der er øget aktivitet, så hvis der er flere, der har rentetilpasningslån, er der flere, der refinansierer løbende, og så vil det stige, lige som hvis der er større konverteringsaktivitet.
Forbrugerne skal ændre adfærd
Men gebyret har også fået et vrid opad. Det skyldes ifølge Peter Jayaswal, at forbrugerne skal presses over i fastforrentede lån grundet ny lovgivning:
- Selve prisen på refinansiering er også sat op, fordi vi med tilsynsdiamanten har fået et krav fra myndighederne om at nedbringe mængden af de her lån. Og det gør man ved, at de her lån bliver relativt dyre i forhold til andre låntyper, siger han.
Og for at leve op til tilsynsdiamanten presses boligejerne over i nye låntyper:
- Vi oplever en adfærdsændring, hvor man kan se, at det rent faktisk flytter nogle folk. Det betyder også, at der kommer væsentligt færre rentetilpasningslån og væsentligt færre refinanseringslån. Derfor vil indtægten også falde, siger Peter Jayaswal.
Det koster at sælge obligationer
Kursskæringsgebyret bliver lagt oven på lånet, når et lån skal refinansieres. Derfor er det særligt de korte F1-lån, som skal betale, når lånet hvert år skal refinansieres - og realkreditinstituttet altså skal ud at sælge obligationer.
- Der er en lang række omkostninger forbundet til at handle obligationer, og de omkostninger skal dækkes. Der i det meget transparente realkreditsystem er det lagt ud i de gebyrer, vi kalder kursskæring, så man kan se, hvad det er, man betaler i form af handel med obligationer.
- Det er gennemsigtighed, men det gør også, at der er rigtigt meget at forholde sig til som kunde. Der skal vi hele tiden bestræbe os på at gøre det så let tilgængelig og så let forståeligt for kunden, selv om det kan være komplekst, siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet.
Udgifterne til bidrag og kursskæring på et lån på en million kroner kan over en tiårig periode veksle mellem 55.000 og 146.000 kroner afhængig af lånetypen.