Der er god grund til, at boligejerne har så svært ved at forstå kursskæring-gebyret.
Realkreditinstitutterne er nemlig meget dårlige til at informere om kursskæringen, der er gebyr, som lægges oven i lånet, når realkreditinstituttet eller bankerne sælger de obligationer, som finansierer boligejernes lån.
- Finanstilsynets undersøgelse har vist, at realkreditinstitutterne ikke oplyser om kursskæring i alle relevante sammenhænge.
- Når institutterne oplyser om kursskæring, er oplysningerne ofte utilstrækkelige og svært forståelige for den private kunde," skriver Finanstilsynet i rapporten, som undersøger, hvordan realkreditinstitutterne oplyser om kursskæring til private kunder.
Gebyret for kursskæringen betyder, at renten på et realkreditlån bliver højere, end det, man eller skulle have betalt i rente for sit lån.
Steget 300 procent
Informationerne om, hvad kursskæringen betyder, og hvor meget det koster for låntageren er gemt for langt væk, skriver Finanstilsynet.
- Det kan være svært for private kunder selv at finde frem til de enkelte realkreditinstitutters almindelige forretningsbetingelser på institutternes hjemmesider, hvis de ønsker at orientere sig om markedet, inden de tager kontakt til et institut, står der i rapporten.
Finanstilsynet kritiserer også, at realkreditinstitutterne først meget sent i forløbet fortæller kunderne om udgifterne til kursskæring ved optagelse af et boliglån.
- Det fremgår af undersøgelsen, at institutterne typisk oplyser kunden om kursskæring sent i forløbet, f.eks. ved udlevering af materiale om kursskæring sammen med lånetilbuddet, skriver Finanstilsynet.
Ifølge erhvervsmediet Finanswatch har realkreditinstitutterne siden 2009 øget deres indtægter fra kursskæring med over 300 procent til godt 2 milliarder kroner svarende til 10 procent af realkredittens samlede bidragsindtægter.
Dyrt når lånet er kortfristet
Udgifterne til bidrag og kursskæring på et lån på én million kroner kan over en tiårig periode veksle mellem 55.000 og 146.000 kroner afhængig af lånetypen.
Det er særligt de kortfristede F1-lån, som skal refinansieres en gang om året, som koster dyrt i kursskæring.
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen tager i en pressemeddelelse kritikken til efterretning og henviser til de politiske forhandlinger om større gennemsigtighed i realkreditsektoren.
- Finanstilsynet har i dag offentliggjort en rapport om realkredittens kursskæring på boliglån. Den vil nu indgå i de videre politiske forhandlinger, som opfølgning på de anbefalinger, der i september kom fra ekspertudvalget om gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet, siger han.
Det skal Realkreditten for at leve op til lovgivningen.
- •
Beskrive begrebet kursskæring udførligt et lettilgængeligt sted, som forbrugeren har ad-gang til uden at kontakte instituttet, jf. § 4 i bekendtgørelse om god skik for boligkredit.
- •
Give retvisende information om kursskæring i relevante sammenhænge. Hvis instituttet fremhæver fordele og ulemper ved én type lån, eksempelvis rentetilpasningslån, skal kursskæring således fremgå som en tilbagevende omkostning under ulemper jf. § 5 i bekendtgørelse om god skik for boligkredit.
- •
Oplyse om, at indførelse eller ændring af kursskæring kun kan ske i nærmere specifice-rede situationer, samt at sådanne ændringer skal varsles. Indførelse eller ændring af kursskæring kræver hjemmel i den indgåede aftale, jf. § 7, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse om god skik for boligkredit.
- •
Hvor markedsføringen angiver en rentesats eller talstørrelse vedrørende omkostninger i forbindelse med boligkreditaftalen, klart og tydeligt og på en fremtrædende måde op-lyse om de gebyrer, der indgår i omkostningerne i forbindelse med boligkreditaftalen jf. § 10, stk. 2, nr. 3 i bekendtgørelse om god skik for boligkredit.
- •
Yde rådgivning om lån og herunder kursskæring som tilgodeser forbrugerens interesser og giver kunden et godt grundlag for at træffe sin beslutning. Rådgivningen skal være relevant, retvisende og fyldestgørende. Kunden skal ligeledes orienteres om de risici der er relevante jf. § 11, stk. 2 i bekendtgørelse om god skik for boligkredit.
- •
Informere om kursskæring, herunder om instituttets mulighed for at indføre kursskæring og foretage ændringer i kursskæringssatserne, jf. § 15 i bekendtgørelse om god skik for boligkredit.
- •
Udlevere oplysninger om ÅOP (årlige omkostninger i procent) før aftaleindgåelsen. Det skal i den forbindelse oplyses, hvilke elementer der indgår i beregningen af ÅOP, her-under kursskæring, jf. § 7 a, stk. 10 i bekendtgørelse af lov om kreditaftaler (ESIS-ske-maets pkt. 4 i bilag 5).
- •
Udlevere en afregningsnota i forbindelse med handel af obligationer. Afregningsnotaen skal indeholde bl.a. oplysninger om handelsomkostninger, herunder eventuelle tillæg til og fradrag i handelskursen, jf. § 21 i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdi-papirhandel.
Kilde: Finanstilsynet.
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1301540343229820