Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har fremlagt regeringens bud på en økonomisk plan for vores økonomi frem mod 2025.
De mange tiltag kan få stor betydning for din pengepung. Få overblikket over, hvor regeringen vil hive penge op af din pung, og hvor de vil lægge penge ned i din pung her.
Dem der tjener imellem en halv og en hel million
Hvis man tjener over 467.000 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag om året, betaler man i dag topskat af de sidst tjente kroner. Regeringen lægger op til at sænke topskatten med fem procentpoint for dem, der tjener imellem 467.000 kroner og en million kroner om året.
For en person, der tjener 750.000 kroner om året, vil det betyde en sænkning af indkomstskatten med omkring 4,5 procent, skriver regeringen i sin 2025-plan.
Arbejdere med de laveste lønninger
Regeringen vil indføre et nyt jobfradrag, der er rettet mod de lavest lønnede. Fradraget vil øge gevinsten ved at arbejde med op mod 4.500 kroner om året.
Derudover vil regeringen sænke skatten på den sidst tjente krone med otte procentpoint, hvis man har en indkomst i intervallet 150.000-207.000 kroner.
Derudover vil regeringen indføre en jobpræmie på 30.000 kroner til de langtidsledige, der kommer i job.
De meget velhavende
De mennesker, der har en indtægt på over en million kroner, vil ligeledes få gavn af en eventuel lavere mellemskat på den del af deres indkomst, der ligger på imellem en halv og en hel million kroner.
Derudover vil de - ligesom alle andre - nyde godt af de lettelser, der måtte komme på bundskatten, hvis det bliver en realitet.
Boligejerne
Regeringen afsætter 24 milliarder kroner frem mod 2025 til "tryghed for boligejerne". Det skyldes, at der er store problemer med Skats ejendomsvurderingssystem, der har vist sig at være for unøjagtige. Det betyder, at mange boligejere i en årrække enten har betalt for lidt eller for meget i ejendomsværdiskat, fordi deres bolig har været vurderet forkert.
Skal boligejere så til at betale penge tilbage til Skat eller have penge tilbage?
Statsministeren svarede følgende på pressemødet, hvor han fremlagde sin plan i dag:
- Vi ved, at nogle ejendomme er vurderet for lavt, og nogle er vurderet for højt. De danskere, der har en ejendom, der er vurderet for højt, har i princippet betalt for meget i skat. De skal have deres penge tilbage. De danskere, der har en ejendom, der er vurderet for lavt, skulle i princippet betale noget mere, lød det fra Lars Løkke Rasmussen.
Der var altså klart svar til dem, der står til at få penge tilbage – det får de, siger statsministeren. Til dem, der har betalt for lidt i ejendomsskat, var der mere elastik i statsministerens svar.
Til gengæld vil regeringen hive penge op af boligejernes punge, når det handler om rentefradraget for boligejere. Regeringen vil nedsætte rentefradraget med fem procentpoint fra 2021 til 2025. Det er en stramning, for oprindeligt lagde regeringen op til, at rentefradraget kun skulle aftrappes frem til 2019.
De studerende
De studerende kommer til at finansiere en god bid af regeringens 2025-plan. Regeringen lægger op til, at de studerende i højere grad selv skal finansiere deres økonomi under studierne. Oplægget er, at halvdelen af SU’en skal bestå af et SU-stipendium og halvdelen skal bestå af et rentefrit SU-lån.
For studerende på videregående uddannelser foreslår regeringen, at SU-stipendiet bliver 4.300 kroner efter skat. I dag er SU-stipendiet 5.100 kroner. Til gengæld vil den studerende kunne tage et større SU-lån. I dag kan man låne 3.000 kroner efter skat på SU-lån. Regeringen foreslår, at de studerende skal kunne låne 4.300 kroner efter skat.
Samtidig sættes fribeløbet op med 1.000 kroner om måneden - som er beløbet, man må tjene, ind til man bliver modregnet i SU.
Samlet set giver det de studerende 16.500 kroner om måneden efter skat, hvor de studerende har 15.300 kroner om måneden i dag - hvis man udnytter hele fribeløbet ved at arbejde ved siden af SU'en og tager SU-lån. Men i den situation har den studerende fået 800 kroner mindre af staten i støtte til at uddanne sig, og den studerende står med et større lån, der skal betales tilbage efter endt uddannelse.
Pensionisterne
Vi lever længere, så derfor skal vi blive længere tid på arbejdsmarkedet. Sådan lyder argumentationen bag regeringens forslag om at hæve folkepensionsalderen med seks måneder fra den 1. januar 2025, så den stiger fra 67 til 67,5 år. Regeringen lægger op til, at ændringen skal gælde for alle, der er 58 eller derunder i dag.
Ifølge regeringens beregninger vil danskerne fortsat have udsigt til i gennemsnit at leve 14,5 år som pensionister, hvis de når 60 år.
De store børnefamilier rammes
Regeringen vil skære i børnechecken, så man kun får det fulde beløb for to børn. Får man et tredje barn, vil man kun modtage 75 procent af børnepengene til det ældste, mens ydelsen helt bortfalder til det ældste barn, hvis man får nummer fire.
Ydelsen ligger i øjeblikket på 17.880 kroner om året for et barn imellem 0 og to år.
Kontanthjælpsmodtagere, langtidsledige og førtidspensionister rammes
Færre skal være på overførselsindkomster og flere skal i arbejde. Og modtagere af overførselsindkomster skal også bidrage til det samlede regnestykke i 2025-planen.
Regeringen lægger op til, at overførselsindkomster, som for eksempel kontanthjælpen, skal stige langsommere end den almindelige pris- og lønudvikling. Og derved bliver overførselsindkomsterne mindre værd hvert år sammenlignet med den almindelige udvikling i priser og lønninger i samfundet. I kroner og ører vil det betyde, at førtidspensionisten stiger 3.000 koner om året de næste ti år. Til sammenligning stiger sygeplejersken 45.000 kroner i årsløn.
For førtidspensionisten vil ydelsen stige med 1,8% om året - men herfra skal trækkes 0,3 procentpoint til satspuljemidlerne og altså yderligere 0,75 procentpoint på grund af den afdæmpede indeksregulering af overførselsindkomsterne. Dermed stiger den enlige førtidspensionists årsindkomst i 2026 til 220.000 kroner - omregnet til 2016-kroner.
Reguleringen af overførselsindkomsterne blev vedtaget i S-SF-R-regeringens skattereform fra 2012. Og regeringen lægger derved op til at fortsætte denne regulering.
Derudover vil regeringen også indføre en økonomisk præmie for at komme i job i fra 2017-2019, som er målrettet langtidsledige, og skal give en større indkomstfremgang for de langtidsledige, der kommer i arbejde.