I dag er der skrevet økonomisk danmarkshistorie.
Aldrig er så mange mennesker stået op om morgenen for at gå på arbejde som i januar måned, viser Danmarks Statistiks opgørelse over beskæftigede i Danmark.
Hele 7.200 ekstra danskere kunne i januar trække i arbejdstøjet. Det betyder, at lønmodtagerbeskæftigelsen nu er på 2.728.761.
- Jobrekorden er et håndgribeligt bevis på, at flere og flere danskere tager del i opsvinget, lyder det fra cheføkonomi i Nykredit Tore Stramer i en skriftlig kommentar.
Storbyfænomen
Beskæftigelsesrekorden er dog ikke bred over hele landet, men isoleret til storbyområderne.
Det får Tore Stramer til at konkludere, at dagens rekord særligt er drevet af vild vækst i København og Aarhus.
- Jobrekorden er kort og godt et storbyfænomen. Årsagen er, at opsvinget har været særligt tydeligt i og omkring de største byer over de seneste år.
- Dertil kommer, at arbejdsmarkedet uden for de største byer blev særligt hårdt ramt under finanskrisen. Der er simpelthen et større jobtab at indhente i områderne uden for de største byer, siger han.
Sidste gang ramte krisen
Sidste gang der blev slået beskæftigelsesrekord i Danmark, var i april 2008, kort før Finanskrisen sendte tusindvis af danskere over i ledighedskøen.
- På den måde kommer rekorden med endnu en påmindelse om, at en overophedning af arbejdsmarkedet er det, der ligner den største enkeltstående indenlandske trussel mod det danske opsving, siger Søren V. Kristensen, der er makroøkonom hos Sydbank.
Dagens jobrekord skal ses i sammenhæng med, at befolkningstallet er vokset siden 2008.
Derfor er der stadig et stykke vej til samme beskæftigelsesfrekvens som i 2008. Beskæftigelsesfrekvensen er den andel af befolkningen mellem 16 og 64 år, som er i arbejde.
Den højeste beskæftigelsesfrekvens nogensinde var i februar 2008, hvor 71,9 procent af de 16-64-årige var i arbejde. I januar i år rundede beskæftigelsesfrekvensen 70 procent.
Delikat balancegang
Når beskæftigelsen kører for fuld damp, er der risiko for overophedning. Derfor er det vigtigt at holde opsvinget i hånden, lyder det fra Søren V. Kristensen fra Sydbank.
- Det danske arbejdsmarked mangler allerede arbejdskraft flere steder. Heldigvis er der qua tidligere vedtagne reformer og tilgang af udenlandsk arbejdskraft grobund for, at beskæftigelsen kan vokse.
- Men det kan gå hen at blive en delikat balancegang for arbejdsmarkedet at undgå en overophedning, og fortsætter beskæftigelsen med at stige i samme tempo som i januar, så er det svært at forestille sig, at arbejdsmarkedet ikke får større problemer.
Masser af udlændinge på arbejdsmarkedet
Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft har været markant de senere år.
Da regeringen i efteråret sidste år fremlagde sin økonomiske redegørelse, kunne økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) fortælle, at der på fire år er skabt 150.000 job i Danmark. Over 40 procent af jobbene er gået til udlændinge.
- Jeg vil gerne understrege, at det er positivt, at der kommer udenlandsk arbejdskraft til Danmark, men det er vores prioritering at sørge for, at endnu flere danske borgere kommer ind på arbejdsmarkedet, sagde Simon Emil Ammitzbøll sidste år.
Byggebranchen er et af de områder, der oplever markant vækst ligenu. Her er det især nybyggeriet af boliger, der trækker kraftigt opad.
Men kigger man frem mod 2018 og 2019, kan der opstå rekrutteringsproblemer.
Dem melder branchen sig dog klar til at håndtere - med en kombination af flere nyuddannede, flere seniorer og mere udenlandsk arbejdskraft.
- Derfor er det også en pseudo-diskussion, om den aktuelle beskæftigelsesfremgang mest kommer den indenlandske eller udenlandske arbejdskraft til gavn. Der er plads til og brug for begge dele så langt øjet rækker, siger Bo Sandberg, der er cheføkonomi i Dansk Byggeri.