Selv om de grå skyer har omringet Økonomi- og Indenrigsministeriet, siger prognosen for dansk økonomi fuld sol uden udsigt til skyer på himlen det næste lange stykke tid.
Det kunne økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) i dag fortælle, da han fremlagde regeringens økonomiske redegørelse:
- Det går godt for dansk økonomi, og jeg kan i dag fremlægge den bedste prognose i nyere tid, siger ministeren.
Eksporten sætter fart i økonomien
Danmark ser ud til at forlade 2017 med den højeste vækst i ti år.
Beskæftigelsen er steget, og aldrig har så mange personer enten været i arbejde eller klar til at tage et arbejde.
- De seneste tre år er BNP (bruttonationalproduktet, red) steget med 1,7 procent om året. I år bliver det den højeste stigning siden 2006. Vi skønner en fremgang på to procent i år og 1,8 procent næste år, siger Simon Emil Ammitzbøll.
Den primære grund til, at dansk økonomi i den grad er kommet i gear, er, at landene omkring os også har sat sig til rette i vækstelevatoren.
For første gang i lang tid er der over én procent vækst i stort set hele eurozonen.
- Eksporten er godt oppe i fart, og vi forventer, at eksporten vokser med fire procent i år og tre procent næste år. Det høje tempo skyldes især, at væksten har bidt sig fast i Europa, siger Simon Emil Ammitzbøll.
Udlændinge tager dansk arbejde
Af dagens økonomiske redegørelse fremgår, at der siden 2013 er blevet skabt 150.000 nye job i Danmark, hvoraf 65.000 er gået til udlændinge.
Det betyder, at over 40 procent af tilgangen kommer fra udenlandske arbejdstagere.
- Jeg vil gerne understrege, at det er positivt, at der kommer udenlandsk arbejdskraft til Danmark, men det er vores prioritering at sørge for, at endnu flere danske borgere kommer ind på arbejdsmarkedet.
Nu er der omkring en kvart million udenlandske lønmodtagere i Danmark, fremgår det af redegørelsen.
Sidste år fik knap 50.000 flere et job.
Beskæftigelsesfremgangen ventes at fortsætte, så den samlede beskæftigelse ved udgangen af 2018 ventes at nå op på knap tre millioner personer og derved tæt på sit højeste niveau nogensinde.
Højkonjunktur og skattelettelser
De relativt høje vækstrater understreger, at Danmark nu bevæger sig ind i en højkonjunktur. Det kræver særligt politisk opmærksomhed, lyder det fra Simon Emil Ammitzbøll.
- Vi er på vej ind i en højkonjunktur. Derfor skal vi være særligt opmærksomme på, at der ikke opstår ubalancer i økonomien. Det er dejligt. Alligevel er det vigtigt, at vi holder øje med risikomomenterne ikke mindst flaskehalse på arbejdsmarkedet, lyder det fra Simon Emil Ammitzbøll.
Det er især i bygge- og anlægsbranchen, at virksomhederne har sværere ved at rekruttere. Mangel på arbejdskraft vil kunne bremse opsvinget i dansk økonomi.
Men de hensigter harmonerer ikke helt med regeringens ambitiøse plan om at sende 23 milliarder kroner ud i skattelettelser til danskerne, mener Søren V. Kristensen, der er makroøkonom hos Sydbank:
- Væksten stiller større krav til dansk økonomi, hvor særligt arbejdsmarkedet begynder at se presset ud, og virksomhederne mangler hænder. På den baggrund er det ikke oplagt at lempe finanspolitikken yderligere gennem skattelettelser, som regeringen ind til nu har lagt op til, skriver han i en kommentar.
Byggebranchen er ikke bekymret
Men vi er slet ikke i en situation, hvor manglende arbejdskraft lægger låg på økonomien. Sådan lyder vurderingen fra Dansk Byggeri:
- Man bør glæde sig over et stabilt, højt aktivitetsniveau, da det giver en unik chance for permanent fodfæste på arbejdsmarkedet for nogle af de mere marginaliserede grupper i samfundet, lyder det fra cheføkonom Bo Sandberg.
- Alene i bygge- og anlægsbranchen har de seneste fire års opsving betydet, at der er flyttet cirka 9.000 fra passiv forsørgelse til aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet.
Han henviser til en analyse Dansk Byggeri og Kraka, der viser, at der kan flyttes mange flere fra passiv forsørgelse, hvis de danske kommuner 'strammer op og arbejder målrettet på at flytte kontanthjælpsmodtagere til job.'
Økonomisk Redegørelse, august 2017
- •
Den positive vækst i dansk økonomi er fortsat i 2017. BNP er vokset med et højt tempo med kvartalsvækstrater på op mod ¾ pct. hvert kvartal siden starten af 2016. Der er udsigt til, at væksten i 2017 bliver den højeste siden 2006.
- •
Væksten ventes at aftage en smule i 2018, hvilket skal ses i sammenhæng med lidt svagere vækst i udlandet, afdæmpet vækst i den offentlige efterspørgsel, samt at presset på tilgængelige produktionsressourcer tager til.
- •
BNP ventes at vokse med 2 pct. i år og 1,8 pct. næste år. I forhold til vurderingen i maj er der tale om en opjustering af vækstskønnet for 2017 med 0,3 pct.-point og for 2018 med 0,1 pct.-point.
- •
Siden 2013 er beskæftigelsen steget med omkring 150.000 personer, og sidste år fik knap 50.000 flere et job. Beskæftigelsesfremgangen ventes at fortsætte, så den samlede beskæftigelse ved udgangen af prognoseperioden ventes at nå op på knap 3 mio. personer og derved tæt på sit højeste niveau nogensinde.
- •
Beskæftigelsesfremgangen er båret af en historisk stor stigning i arbejdsstyrken, som aktuelt vurderes at have nået det højeste niveau nogensinde. Tilgangen til arbejdsstyrken afspejler blandt andet reformer, som også i de kommende år vil bidrage til en holdbar beskæftigelsesfremgang.
- •
Udenlandsk arbejdskraft har også bidraget i væsentligt omfang til en større arbejdsstyrke. De seneste fire et halvt år er antallet af udlændinge på det danske arbejdsmarked steget med omkring 65.000 personer, så der nu er omtrent 240.000 udenlandske lønmodtagere i Danmark. Tilgangen svarer til over 40 pct. af den samlede beskæftigelsesfremgang siden 2013.
- •
De seneste års fremgang betyder, at dansk økonomi nu er i en begyndende højkonjunktur. På dele af arbejdsmarkedet er der tegn på tiltagende kapacitetspres. Det gælder især i bygge- og anlægserhverv, hvor virksomhederne i stigende grad melder om mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning. Mangel på arbejdskraft vil kunne bremse opsvinget i dansk økonomi.
- •
I en situation med allerede høj beskæftigelse er det hensigtsmæssigt med en tilbageholdende linje i finanspolitikken for at begrænse risikoen for overophedning. Regeringen planlægger blandt andet en afdæmpet vækst i det offentlige forbrug i de kommende år, som i sig selv vil virke dæmpende på kapacitetspresset. Samlet set vil den planlagte konsolidering af finanspolitikken i de kommende år sammen med en løbende reformdagsorden kunne bidrage til at fastholde og forlænge et fortsat balanceret opsving.
- •
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.