2016 var et turbulent år for Nykredit i medierne.
Da Nykredit gav deres bidragssatser et markant nøk opad i foråret, fik de voldsomt på puklen, og rækken af sure boligejere var lang, da Nykredit er landets største realkreditinstitut.
Der blev oprettet facebookgrupper og protestbevægelser, og det hele blev beskrevet grundigt i medierne.
Alligevel er bundlinjen for årsregnskabet for 2016, at Nykredit har hevet 18.000 nye kunder ind i 2016.
- Vi og vores rådgivere har gjort, hvad vi kunne for at rykke tættere på vores kunder og forklare os. Samlet set har vi fået 18.000 nye kunder, og det glæder mig meget, siger Nykredits topchef, Michael Rasmussen.
Gebyrskruen gav op til 350 mio.
Michael Rasmussen fortæller også, hvor meget gebyrstigningen har givet i kassen.
- Bidragsjusteringen på privat har givet os 300 til 350 millioner kroner i 2016.
Bidragsstigningen trådte i kraft den 1. juli 2016.
At shitstormen mod Nykredit ikke har kostet kunder, overrasker ikke Lars Krull, der er seniorrådgiver i Institut for Ledelse på Aalborg Universitet.
- Papir og elektronik er taknemmeligt. Folk råber gerne højt på de sociale medier, men derfra til at bringe den kritik ud til personlig handling, der er så langt, at vi ikke i forhold til realkreditten har set nogen effekt endnu.
Totalkredit er overalt
Lars Krull forklarer kundetilgangen med, at der er kommet mere gang i omlægningen af eksisterende lån og optag af nye lån, og her møder de i høj grad Totalkredits produkter, når de går en tur i banken.
- Totalkredit har fangearme ude mange steder. De møder kunder i rigtigt mange banker.
Bankerne samarbejder typisk med et bestemt realkreditinstitut, og når bankrådgiveren anbefaler deres kunder boliglån fra netop det realkreditinstitut, er langt størstedelen af kunderne lydhøre, siger Lars Krull.
- Der er ingen tvivl om, at relationen mellem kunde, bank og bankrådgiver er rigtig stærk, så mange kunder har meget tillid til deres bank og deres rådgiver, så derfor lytter de der først fremfor at gå ud og afsøge markedet.
Vi skal have adgang til kapital
Nykredit begrundede blandt andet stigningerne i gebyrsatserne med, at det var nødvendigt at polstre sig af hensyn til krav fra EU herunder Basel 4-kravene, der endnu ikke er landet.
- Ræsonnementet har hele tiden været, at vi ønsker adgang til kapital netop for at være sikker på, at når der kommer dårlige konjunkturer, eller når der kommer regulering, der går os imod – for eksempel Basel 4, så skal vi have adgang til kapital, der muliggør, at vi til enhver tid kan holde vores lånebøger åbne, siger Michael Rasmussen.
Årsregnskabet viser, at Nykredit kom særdeles godt ud af 2016 med et overskud efter skat på 5,3 milliarder kroner. Det er to milliarder kroner mere end i 2015.
Nykredit vil gerne børsnoteres for at få adgang til mere kapital. Børsnoteringen kommer dog formentlig ikke til at ske i 2017, siger Michael Rasmussen.
- Vi føler med sikkerhed, at vi står endnu stærkere om et år, og vi har hele tiden sagt, at vi vil bruge 24 måneder til det. Det gør, at vi med stor sandsynlighed kan sige, at en børsnotering ikke bliver i 2017, siger Michael Rasmussen til Ritzau Finans.