Nykredits såkaldte kundekroner er udset til at være den sukkerpille, der skal få markante stigninger i bidragssatserne på realkreditlån til at glide ned.
Historien bag kundekronerne er, at Nykredits realkreditkunder er blevet varslet en gevaldig prisstigning på de såkaldte bidragssatser, der er en slags tvunget gebyr, der følger med, når man opretter eller fornyer realkreditlån.
Totalkredit, der tilbyder realkreditlån, vil med gebyrstigningen være den dyreste udbyder på markedet af realkreditlån, når det handler om bidragssatserne.
Skattefrie kundekroner?
Stigningerne i bidragssatserne træder i kraft 1. juli i år, og det har fået flere kunder til at rase mod Nykredit-koncernen.
Nykredit har imødegået kritikken fra kunderne ved at fremhæve, at de vil få udbetalt kundekroner, som skal bløde den kraftige stigning i bidragssatserne op. Men skal kundekronerne beskattes eller får Nykredit ret, når de argumenterer for, at kundekronerne er en rabatordning, der bør være skattefrie?
Det spørgsmål skal Skatterådet tage stilling til ved et møde senere i dag.
I grafikken ovenover, kan du se, hvordan pengestrømmen kommer til at være for Nykredits kunder.