Der skal ikke længere gælde særregler, der fritager danske realkreditinstitutter for en del af EU’s krav om polstring.
Sådan lyder opfordringen fra Nationalbanken.
Regningen for yderligere krav om polstring kan ende hos boligejerne i form af stigende bidragssatser.
I kroner og ører vil det kunne udløse en regning på mellem 0,02 procentpoint og 0,11 procentpoint, svarende til mellem 200 kr. og 1.100 kr. pr. lånt million årligt, viser nationalbankens egne beregninger.
Det er en omkostning, som Nationalbanken selv betegner som ”beskeden”.
Opfordringen kommer på et tidspunkt, hvor stigende bidragssatser er et hedt emne, der har udløst protestester fra tusinder af kunder landet over, blandt andet i foreningen Fair Bidragssats.
Nationalbanken sigter til de såkaldte NEP-krav i EU-lovgivningen, som den danske realkreditsektor hidtil har været undtaget fra. Det er sket med henvisning til deres særlige forretningsmodel. Men Nationalbanken opfordrer nu i et høringssvar til, at kravene frem over også skal gælde dem. Dermed vil realkreditinstitutter og banker være underlagt samme krav.
De nye krav skal øge institutternes evne til at modstå fremtidige kriser uden at have brug for statslige redningspakker. Der skal med andre ord være penge nok på kistebunden til at man selv kan samle regningen op.
- Nationalbanken har gennemført beregningerne for at sætte fokus på, at en ensretning af reglerne for de største banker og realkreditinstitutter er nødvendig for at sikre staten og skatteyderne mod en regning i fremtidige kriser, skriver Nationalbanken i en meddelelse.
Nationalbankdirektør Lars Rohde har ikke været tilgængelig for interviews.
I Realkreditrådet er direktør Ane Arnth Jensen ikke enig i behovet for at sløjfe særreglen.
- Vi ser ikke et behov for at lave om på regelsættet, siger Ane Arnth Jensen og påpeger, at man netop har indført den særlige danske gældsbuffer – et krav om polstring vedtaget i folketinget – i stedet for NEP-kravet fra EU.
Nationalbankdirektør Lars Rohde tog hul på diskussionen om NEP-kravene i efteråret sidste år i en tale på Realkreditrådets årsmøde.
- Det vil gå imod læringen fra den finansielle krise, hvis vi går fremtiden i møde uden en holdbar model til at afvikle et realkreditinstitut, hvis det bliver nødvendigt. Krisesituationer kan opstå uventet og hurtigt. Sker det, er det for sent at gøre noget ved det. Det er derfor vigtigt, at vi finder en løsning og får gennemført de tilpasninger af lovgivningen, som er nødvendige, sagde Lars Rohde i sin tale.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen støtter dog ikke Nationalbankens anbefaling.
- Jeg synes, at der er mange krav til realkreditten. De skal opfylde en gældsbuffer, der kommer meget skrappe krav til dem i forhold til Basel-komiteen. Og det betyder, at det bliver dyrere at være boligejer. Og så vil jeg ikke lægge yderligere krav over på dem, der gør det dyrere at være boligejer, siger han til DR Nyheder.