Det internationale finanssystem holder vejret i spænding, imens de 27 mest magtfulde centralbankchefer, der udgør Basel-komiteen, tegner de sidste linjer i de såkaldte Basel fire-krav, der ventes at blive en møllesten om halsen på danske finansinstitutter.
Ifølge et fortroligt notat, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af, nåede Basel-komiteen på seneste møde sidst i november frem til et såkaldt gulvkrav på 75 procent.
Ifølge de danske institutters interesseorganisation Finansdanmarks beregninger vil et sådan krav koste det danske samfund omkring 100 milliarder kroner.
- Problemet i den nye runde af krav er, at man her styrker kravene uden at kigge på, hvor risikoen er. Det straffer dem, der har lav risiko og giver direkte tilskyndelse til at tage høje risici, siger Ulrik Nødgaard, der er direktør i Finansdanmark.
Gulvkravene bringer alle op på samme standard
Det er først og fremmest den danske realkreditsektor, som vil blive ramt af højere gulvkrav.
Det skyldes, at de modeller, som danske institutter bruger til at udregne risikoen på boliglånene, er baseret på præcise historiske data, der viser, at danskerne overordnet er særdeles gode til at betale af på deres boliglån.
Men ved at hæve gulvkravet til 75 procent, tvinges realkreditinstitutterne til at polstre sig med omkring dobbelt så meget, som de gør i dag, fordi man i højere grad skal rette sig efter en såkaldt standardmetode.
Standardmetoden har standardiserede risikovægte på lån, der bestemmer, hvor meget kapital, der skal sættes til side ved udlån. Men de gælder også for mere skrantende økonomier og meget anderledes finansieringssystemer.
I dag er risikovægten for boliglån på omkring 12,5 procent. Dermed skal pengeinstituttet sætte penge af på egenkapitalen svarende til en risiko på 125.000 kroner hver gang, de udlåner en million.
Men standardmetoden kræver en langt højere risikovægtning på 35 procent af lånet. Ved at indføre et gulvkrav på 75 procent af standardmetoden, vil risikovægtningen blive fordoblet til cirka 26 procent.
- Vi har et rigtigt godt tinglysningssystem, hvor man hurtigt kan realisere pantet i Danmark. Det betyder, at man meget hurtigt kan indløse pantet, hvis man har penge i klemme, siger kontorchef i Finansdanmark, Michael Friis.
- Samtidig er der ikke en 'walk away'-mulighed, som man har i for eksempel USA, hvor man kan holde op med at betale ind på huset uden at stå til ansvar for lånet, fortsætter han.
Solvensen og kistebunden
Sidst nævner han, at der i Danmark er et socialt sikkerhedsnet, der gør, at man blandt andet bliver grebet af offentlige ydelser, hvis man bliver arbejdsløs. Det sikrer, at man kan betale af på sine lån.
Og når en større andel af udlånene bliver vurderet som risikofyldte, tvinges bankerne til at øge egenkapitalen for at leve op til myndighedernes solvenskrav. Solvens er et udtryk for banken kreditværdighed.
Oprindeligt var der krav om en solvens på otte procent - altså skal bankerne reservere otte procent af udlånene på deres egenkapital.
I dag ligger solvenskravet dog langt højere, fordi der efter Finanskrisen er blevet skruet gevaldigt op for, hvor meget bankerne skal have på kistebunden.
Ingen ved, hvor det ender
Forventningen er stadig, at Basel fire-kravene vil blive offentliggjort inden for de næste måneder.
Men efter stor modstand fra særligt EU er beslutningen blevet udskudt. Men selv om Basel-komiteen vedtager en minimumsgrænse på 75 procent, er Finansdanmark klar til at bryde med traditionerne og helt blokere, at reglerne bliver besluttet i EU, hvor man ellers har for vane at implementere alle regler fra Basel-komiteen.
- Hvis det ikke lykkes at påvirke Basel, så er der et EU-spor, hvor der har været tradition for at følge det, der kommer fra Basel-komiteen. Men det er klart, at hvis det, der ligger på bordet nu, bliver den endelige aftale, så er det klart, at vores indstilling til det politiske niveau i Europa vil være, at vi må indstille de regler efter den virkelighed, der er i Europa, siger Ulrik Nødgaard.
I grafikken ovenfor kan du læse, hvordan Basel-komiteen i november nåede et kompromis, der fastsætter et gulvkrav på 75 procent, som skal være endeligt implementeret i 2025.