Søndag var ventet med stor spænding i danske banker og realkreditinstitutter. Det var tidspunktet for offentliggørelsen af nye kapitalkrav til den globale finanssektor fra den internationale Basel-komité, der har til huse i Schweiz.
Krav, som kan komme til at koste op mod 150 milliarder kroner for banker og realkreditinstitutter herhjemme, vurderer interesseorganisationen Finansdanmark. Men det afsluttende møde er udskudt på ubestemt tid.
Hvor usædvanlig er udskydelsen af kravene?
Meget usædvanlig.
Kravene kommer fra den internationale Basel-komité – en lukket forsamling af direktører fra nationalbanker og tilsynsmyndigheder i hele verden. I den slags forsamlinger har man orden i sine ting og de planer, som man lægger, dem holder man til punkt og prikke.
Det er en afgørende del af øvelsen for at stå som tilregnelige og pålidelige over for resten af verden. Derfor kommer det meget uventet, at mødet er udskudt på ubestemt tid.
Måske kommer der et nyt møde i begyndelsen af marts, siger Basel-komiteen selv. Kilder siger til mig, at man måske vil kunne komme en udmelding før det. Men der kan også godt meget længere tid. Direktøren for Finansdanmark, Ulrik Nødgaard, har sagt, at der kan gå uger eller måneder – men også længere end det.
Hvad er årsagen til aflysningen?
Det eneste, Baselkomiteen selv har sagt i en pressemeddelelse, er, at der er ”brug for mere tid til arbejdet”.
Men reelt dækker det over en dyb uenighed i forhandlingerne, hvor de største finansøkonomier i verden sidder over for hinanden for at fastlægge de fremtidige krav.
Uenighed står mellem USA og Europa. Kort fortalt ønsker USA strammere kapitalregler, mens Europa arbejder for at bevare de nuværende regler, hvor store finansvirksomheder i dag har en vis frihed til selv at beregne deres risiko og dermed deres kapitalkrav.
Sagen er, at denne ændring slet ikke vil ramme lige så hårdt i USA som i Europa på grund af grundlæggende forskelle i forretningsmodellerne.
Udskydelsen kommer midt i et magtskifte i USA – hvad kan det betyde?
Flere ser en tæt sammenhæng mellem Donald Trumps indsættelse i Det Hvide Hus og de forsinkede kapitalkrav.
Ingen ved reelt, hvordan Donald Trump og hans ministre vil forholde sig international finansiel regulering, men på hjemmebanen har udmeldinger i valgkampen været, at det er tid til at rulle en god del af de love og regler, som Barack Obama indførte efter finanskrisen tilbage.
Vil denne linje også betyde noget for USA’s position i Basel-kravene?
Man har vel lov at håbe, kan være en tanke hos de europæiske forhandlere, der blokerer forhandlingerne for at få Trump på plads som præsident, før der arbejdes videre.
Det er nok et spinkelt håb, men Donald Trump kan vise sig som en redningsmand for danske banker.
Hvordan efterlader dette forløb Baselkomiteen?
Baselkomiteen er under stort pres og kæmper for sin troværdighed.
Man har gennem hele forløbet forholdt sig afvisende til enhver indvending fra enkeltlande – herunder Danmark – der har advaret om hårde konsekvenser af kravene.
Enten har man henholdt sig til, at de nye regler ikke som et hele vil hæve kapitalkravene betydeligt, (men altså ikke udelukket, at de vil kunne ramme særlige forretningsmodeller som for eksempel den danske realkreditmodel, hårdt), eller også har man afvist at lade sig diktere af indvendingerne, fordi man arbejder for en sikrere verden uden finanskriser.
Det var også mit eget indtryk, da jeg sidste år interviewede komiteens generalsekretær, William Coen. Han kunne ikke lade være med at smile overbærende, da jeg spurgte ham til, hvad han sagde til påstanden om, at det danske realkreditsystem historisk har vist meget lave tab, og derfor ønsker sig særlige vilkår: Mere sikre end alle andre?
"Ja, alle siger til mig, at netop de har et særlig sikkert system, som ikke kan fejle, og derfor skal de have særvilkår. Finanskrisen viste, at tingene ikke er så sikre, som man tror." Nogenlunde sådan lød hans afvisende svar.
Men med udskydelsen og den åbne uenighed er komiteen svækket i alvorlig grad. Det videre forløb kommer i høj grad til at blive en kamp om at bevare troværdigheden. Man har behov for, at kravene bliver omsat til lov i f.eks. EU – og følger EU sig kørt over af USA i forhandlingerne, risikerer man en situation, hvor man ganske enkelt udvander kravene til ugenkendelighed i Bruxelles.
Det kom der for nylig en advarsel om i den sidste runde af implementering af det seneste sæt anbefalinger i EU, og det fik flere iagttagere til at tale om, hvordan international finansiel regulering befinder sig i en skrøbelig tilstand. Efter i årevis at have udgjort en uantastet magt, så er Baselkomiteen udfordret. Det kan i sidste ende betyde mere lempelige krav, end man egentlig havde forestillet sig.
Hvad betyder det for de danske boliglånere?
Mange er allerede begyndt at undre sig. Udviklingen er af stor betydning for danske boligejere, fordi mange allerede har oplevet at skulle betale mere for deres lån netop med henvisning til forventningen om strenge kapitalkrav.
En af kernebegrundelserne for at sætte priserne op i landets største realkreditinstitut sidste år var netop de fremtidige krav. Den begrundelse vil Nykredit nu meget gerne nedtone i takt med at sandsynligheden for at kravene bliver udvandet er steget markant.
Det skete blandt andet i en udtalelse til Berlingske Business denne uge. Avisen spurgte interesseret til betydningen af det udskudte møde og fik som svar, at prisstigningerne jo var ”først og fremmest begrundet i de allerede vedtagne regler.” Det kommer som noget af en overraskelse for de kunder, der har på skrift har fået besked om, at prisstigningerne skyldes de kommende krav.
Hvor ender det – kan kapitalkravene blive taget helt af bordet?
Nej. Der kommer en revision af Baselreglerne, der ændrer på kapitalkravene, men det er mere usikkert end nogensinde, hvordan de kommer til at se ud og hvilken reel effekt, de vil have. Baselkomiteens svækkede magt giver EU nye muligheder for at køre solo, når reglerne skal implementeres.
Dermed bliver der langt fra sat to streger under facit for kapitalkravene til danske banker og realkreditinstitutter, når Basel på et endnu ukendt tidspunkt offentliggør resultatet af forhandlingerne – den mangeårige EU-proces kommer til at spille en afgørende rolle.