'Brexit means Brexit.'
De efterhånden ikoniske ord blev sagt af den britiske premierminister, Theresa May, ovenpå briternes beslutning om at forlade EU.
På onsdag rykker udsagnet et skridt nærmere på virkeligheden, når Storbritannien udløser den såkaldte artikel 50, hvorefter EU har to år til at forhandle en exit-plan med Storbritannien.
Det betyder også, at Danmark skal være spidse på, hvilke krav der er vigtige for vores interesser ved Brexit.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har derfor inviteret en række af de virksomheder, der har stor samhandel med Storbritannien, til møde med regeringen på Marienborg.
- 2400 danske virksomheder eksporterer til Storbritannien, og 53.000 danske arbejdspladser er linket op på den eksport, så det betyder rigtig meget for os, siger Lars Løkke Rasmussen.
Kan betyde danske fyringer
Fra dansk side vil strategien være 'Danmark først' i forhold til at påvirke forhandlingerne med Storbritannien.
- Vi ønsker en fredelig skilsmisse, men vi har ikke ønsket den, og når den nu kommer, så er vi nødt til at sætte os selv først, siger statsministeren.
England er nummer fire på listen over lande, vi eksporterer mest til. Det drejer sig blandt andet om fiskeri, fødevarer, grøn teknologi, og dansk skibsfart kan også blive berørt af Brexit, siger DR Nyheders økonomiske korrespondent Casper Schrøder.
- Der er dybe panderynker mange steder i dansk erhvervsliv i forhold til de usikkerheder, som Brexit kan skabe. I skibsfarten er de bekymrede over, at man måske helt vil lukke britiske farvande for udenlandske skibe efter amerikansk forbillede.
I USA skal skibe, der vil sejle med fragt mellem to amerikanske havne, være indregistreret i USA, og der skal være amerikansk mandskab med om bord.
På fiskemelfabrikken FF Skagen er der også bekymring ved tanken om, at briterne måske kan finde på at lukke deres farvande.
- Vi bliver ikke ved med at have alle de ansatte, hvis 30-50 procent af vores råvaregrundlag forsvinder, siger direktør Johannes Palsson.
Mere kontrol
Ministerierne har gennem det sidste halve år indsamlet viden om, hvor Danmark kan blive berørt at et britisk exit af EU. Nu gælder det om at påvirke forhandlingerne på EU-plan, så der bliver taget hånd om danske særinteresser.
- Vi skal sikre os, at danske virksomheder ikke lukkes ude af det britiske marked og at britiske virksomheder ikke får urimelige konkurrencefordele i EU, siger Lars Løkke Rasmussen.
Men uanset hvordan forhandlingerne med Storbritannien ender, kan medlemslandende i EU godt regne med, at der bliver mere bureaukrati fremover, når det drejer sig om handel og øvrigt samarbejde med Storbritannien.
- Der bliver per automatik brug for mere kontrol og bureaukrati for at sikre, at britiske virksomheder ikke udsætter EU-virksomheder herunder danske for unfair konkurrence på det indre marked. Der vil ikke længere være fælles produktstandarder, statsstøtteregler og fælles institutioner til at håndhæve reglerne, siger Lars Løkke Rasmussen.