Den britiske premierminister Theresa May har i en tale i dag gjort det klart, at Storbritannien går mod et brud med EU. Storbritannien skal være et selvstændigt land og ikke en del af unionen, heller ikke delvist eller med en række forbehold.
Det betyder også, at man vil træde fuldt og helt ud af den økonomiske kerne i EU, det indre marked, oprettet i 1987, og i stedet forsøge at forhandle sig frem til en handelsaftale.
Samtidig sigter man efter at træde ud af toldunionen, men med det forbehold at der skal laves nye aftaler på området.
Det er beslutninger med vidtrækkende betydning for dansk økonomi. Også selv om detaljerne og tidsplanen – og dermed de helt konkrete effekter – endnu er ukendte, også for Theresa May selv, da alt skal afgøres i forhandling med et EU, der ikke er mildt stemt.
’Usikkerhed’ er derfor stadig det helt centrale ord i vurderingen af, hvad alt dette betyder for dansk økonomi og danske virksomheder.
I århundreder har Danmark solgt varer til briterne i store mængder, og det gør vi stadig.
Storbritannien er vores femtestørste eksportmarked, og Nationalbanken har opgjort, at 54.000 danske arbejdspladser er bundet op på vores samlede eksport til landet. Engang var det smør og bacon, der toppede listen af eksportvarer, i dag er danske fødevarer også vigtige, men det samme er råolie fra Nordsøen og vindmøller.
Brexit var og er særdeles væsentligt for danske virksomheder.
- •
1. Dyrt bøvl
Med udmeldingen om at bryde fuldstændigt med det indre marked – som var rygtet på forhånd – sænker May en barriere ned for dansk handel med Storbritannien.
Det indre marked er oprettet med det formål at fjerne tekniske, juridiske og bureaukratiske forhindringer, når varer krydser grænser. Papirnusseri, indviklet lovgivning, blanketter, stempler og godkendelser, som det kræver eksperter at være klog på. Udsigten er nu, at det bliver mere besværligt at handle med Storbritannien. Det betyder, at danske virksomheder skal afsætte ressourcer til at tage sig af det øgede arbejde. En omkostning, der gør samhandlen til en dårligere forretning og vil dæmpe mulighederne for at øge salget.
Her kan den handelsaftale, som Theresa May vil forhandle med EU over de kommende år, være med til at gøre barrieren lavere, men vi kender som sagt ingen detaljer endnu.
- •
2. Truende toldmur
Mange havde ventet spændt på, hvad Theresa May ville sige om et andet vigtigt hjørne af EU-medlemskabet, toldunionen. Her handler det ikke bare om papirbøvl, det handler om kroner og øre, kolde kontanter.
Med toldunionen kan varer frit og uden betaling flyde mellem EU-lande. Forlader man toldunionen uden at sætte noget andet i stedet, så rejser der sig en truende toldmur for danske virksomheder. Det vil gøre danske varer dyrere og mindre konkurrencedygtige i forhold til produkter som er 'Made in UK.'
Theresa Mays udmeldinger om toldunionen var ikke krystalklare, men hun varslede et blødere brud end med det indre marked. Hvad hun reelt forestiller sig, skal sættes i stedet – og hvad EU’s villighed til dette vil være – står meget tåget. Det er en tåge, som danske virksomheder med stor sikkerhed glæder sig til at kunne se igennem.
- •
3. Det svækkede pund
Selvom der endnu ikke er taget nogle konkrete politiske initiativer – ingen regler er ændret endnu – så mærker danske virksomheder allerede Storbritanniens beslutning om at forlade EU. Det sker via kursen på pund, der er faldet markant siden folkeafstemningen i juni sidste år.
Når danske virksomheder sælger deres varer til Storbritannien, modtager de typisk betaling i pund. Men da pundet er blevet mindre værd i forhold til andre valutaer – for eksempel kroner – har danske virksomheder kun to muligheder: Enten at bide den tabte fortjeneste i sig og få et mindre overskud på handlen eller sætte priserne op med risiko for at efterspørgslen og dermed omsætningen falder. Det er et dilemma, som danske virksomheder har siddet med ved skrivebordene det seneste halve år.
Theresa Mays tale har faktisk udløst en mindre stigning i pundet. Formentlig af to årsager – talens forsøg på at række en hånd ud til EU ved at udtrykke et klart ønske om en handelsaftale samt den konkrete nyhed om, at parlamentet skal godkende den endelige aftale med EU.