Skat har ikke været i stand til at inddrive gæld til det offentlige tilfredsstillende.
Det påtaler statsrevisorerne på baggrund af, at Rigsrevisionen i dag er kommet med en kritisk beretning, der sætter spørgsmålstegn ved hele Skats regnskab for 2017.
- Skatteministeriets mangelfulde forvaltning af inddrivelsesområde medfører betydelige tab for det offentlige, som betyder, at skyldnere ikke har oplevet nogen konsekvens af ikke at have betalt deres gæld til det offentlige, står der i statsrevisorernes kommentar til Rigsrevisionens rapport.
I rapporten lyder det, at restancerne (gælden) løbende er blevet mindre værd. Samlet set har Skat vurderet, at det offentlige havde gæld for i alt 108,6 milliarder kroner.
Så meget er restancerne slet ikke værd, fordi mange af pengene er helt umulige at inddrive. Og ifølge Statsrevisorerne kan Gældsstyrelsen kun forvente at få inddrevet 24,7 milliarder kroner. Hermed må de vinke farvel til 83,9 milliarder kroner.
I Rigsrevisionens rapport fremgår det dog ikke, hvor stor den del af tabet på restancer, der skyldes Skats mangelfulde inddrivelse, og hvor stor en del de havde måtte afskrive, hvis inddrivelsen havde været tilfredsstillende.
Formanden for statsrevisorerne siger:
- Hvis man kort skal ridse det op, så er det sådan, at Rigsrevisionen må tage forbehold for det der hedder paragraf 38 i statsregnskabet nemlig skatter og afgifter. Det gør man ikke tilstrækkeligt op, siger formand for statsrevisorerne Peder Larsen fra SF.
Statsrevisorerne peger på en række fejl og mangler i Skats regnskab for 2017. Blandt andet er der konstateret fejl i otte ud af 40 lønsager i statens administration. Og politiet er ikke i stand til at dokumentere bogførte krav for en milliard kroner.
Ubegrundede bonusser på tværs af staten
Heller ikke overholdelsen af resultatlønskontrakter er der styr på - ifølge statsrevisorernes kritik.
De kritiserer, at der er i Digitaliseringsstyrelsen, Skat, Sundhedsstyrelsen, Banedanmark og Bygningsstyrelsen er udbetalt resultatløn til trods for manglende målopfyldelse og uden at det er tydeligt, at der er blevet belønnet for andre forhold.
- Det er ikke kun i Skat, der er udbetalt resultatløn på et urigtigt grundlag. Det er desværre sket på tværs af staten, siger Peder Larsen.
I beretningen lyder statsrevisorernes kritik på:
- At kun 8 ud af 44 gennemgåede resultatlønskontrakter er indgået forud for kontraktperioden, og at 18 af de 44 kontrakter først er indgået i april eller senere i det år, de er gældende.
- At virksomhederne kun i 15 ud af 52 gennemgåede resultatlønsudbetalinger begrunder en skønsmæssig forhøjelse af resultatlønnen skriftligt og dækkende.
- At der i Digitaliseringsstyrelsen, Skat, Sundhedsstyrelsen, Banedanmark og Bygningsstyrelsen er udbetalt resultatløn til trods for manglende målopfyldelse, og uden at det er tydeliggjort, om der belønnes for andre forhold."
Statsrevisorerne skriver dog også, at paragrafregnskaberne generelt er rigtige - bortset fra paragraf 38, der handler om skatter og afgifter. Og så har ministerierne har overholdt deres bevillinger. Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at der generelt er en god og sikker regnskabsforvaltning i staten.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) skal inden for to måneder afgive en redegørelse for de overvejelser og tiltag, beretningen fra Statsrevisorerne har givet anledning til.
- Det er ikke sådan, at vi nu afslutter den her sag, for inden for to måneder skal der komme et ministersvar. Og det svar kan få en afgørende betydning for, hvad der sker, når vi skal afgive den endelige betænkning om statsregnskabet i februar 2019, siger formand for statsrevisorerne Peder Larsen (SF).
Rettelse: Det fremgik tidligere af overskriften, at den manglende inddrivelse betød, at Skat må vinke farvel til 83,9 milliarder kroner. Det kan dog ikke gøres op på den måde, oplyser Skattestyrelsen.