Først forsvandt der 12,3 milliarder kroner i udbytteskat. Så lagde man, efter syv års forsinkelser, det digitale inddrivelsessystem EFI i graven, før man også måtte erkende, at man kunne blive nødt til at opgive inddrivelsen af offentlig gæld for 80 milliarder.
Nu vil Rigsrevisionen så, for første gang nogensinde, tage forbehold for hele Skats regnskab på statsbudgettet på grund af stor usikkerhed om milliardbeløb. Det skriver Berlingske.
Og de mange problemer kan svække tilliden til Skat – noget, der kan være dybt problematisk for velfærdssamfundet. Det forklarer Morten Frederiksen, der er lektor ved Institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet.
- De mange problemer er jo et udtryk for sammenbrud i skattesystemet, siger han.
Potentiale for en katastrofe
- Der er en social kontrakt mellem borgere og myndigheder om, at vi betaler den her høje skat for at være sikre på, at vi får de ydelser, vi får, og at der bliver passet på de svage, de syge og de ældre, siger han.
Danskerne har, forklarer Morten Frederiksen, et meget nært forhold til de penge, vi betaler i skat, og derfor reagerer vi meget kraftigt på svindel og spild med vores penge.
- Får man oplevelsen af, at indkrævelsessystemet er upålideligt, ineffektivt og fuld af spild, er det et brud på den her sociale kontrakt mellem borgere og myndighederne. Og jo flere sager af den slags, jo større er potentialet for at miste tilliden til Skat og senere hele velfærdsstaten.
Og tilliden til myndighederne er altafgørende i et velfærdssamfund. Stoler man ikke på skattevæsenet, vil det få konsekvenser, argumenterer han.
- Hvorfor skulle man føle sig forpligtet til at betale skat, hvis Skat virker illegitimt? Det er et helt centralt spørgsmål. Mistroen til Skat kan potentielt føre til, at man vil se mere skatteunddragelse og sort arbejde fra borgere, da systemet mister sin legitimitet, siger Morten Frederiksen.
Den offentlige sektor er stadig løsningen
Statsrevisorerne har fået Rigsrevisionens rapport og kommer senere i dag med deres beretning og vurdering af Skats regnskab.
Carsten Jensen, der er velfærdsforsker og professor i Statskundskab på Aarhus Universitet, kan også forestille sig, at tilliden til systemet kan lide et knæk, men argumenterer dog for, at Danmark længe har ligget enormt højt i målinger af tillid til myndighederne, og at det her næppe betyder, at vi daler ned af listerne med det samme.
- Men det er spændende med sådan noget her. Det kan jo være med til at sænke tilliden til den offentlige forvaltning i bred forstand – og ikke kun Skat, siger han.
- Den offentlige sektor ses dog stadig som løsningen på meget i Danmark. Det ser vi jo også i politik lige nu. Folk får stadig deres ydelser og vil ikke endnu have private løsninger, fortæller professoren.
Lektor Morten Frederiksen kan dog også se noget positivt ved sagen. Den bekræfter, at vores systems ’checks and balances’ fungerer.
- Det er jo positivt, at nogen reagerer. Borgernes tillid er jo både baseret på, at systemerne fungerer, og på at dem, der skal holde øje med systemerne, fungerer. Og når de opdager problemerne, er det godt for tilliden – og i modsætning til de store bedragerisager, er der her nogen, der peger og reagerer, inden katastrofen indtræder.