I lovens øjne er du ikke et offer, hvis din identitet misbruges af andre til at købe varer på afbetaling eller til at oprette lån hos finansieringsselskaber. Identitetstyveri figurerer nemlig ikke i nogen lovtekst. I denne uge kigger Forbrugerprogrammet Kontant nærmere på, hvad der sker, når ens identitet stjæles.
Både dit pas og sundhedskort indeholder dit navn, din adresse og dit personnummer. Med disse oplysninger kan en kriminel stjæle din identitet og købe varer og låne penge i dit navn. Hypotetisk set kan tyven også gå til lægen og udgive sig for at være dig eller stikke en togkontrollør dit sundhedskort, så bøden sendes til din adresse. Det kan være svært at komme ud af et identitetstyveri igen, og mange ofre oplever at bruge enormt meget fritid på at ringe og skrive rundt til de firmaer, der sender regninger.
Ofrene er ikke omfattet af straffeloven
Identitetstyveri medfører ikke et økonomisk tab for den, der er frarøvet sin identitet. Det er i stedet de firmaer, der købes varer eller optages lån ved, som ender med ikke at få deres penge. Derfor er det også firmaerne, der ifølge loven, er forurettede i en sag om identitetstyveri og ikke den, der sidder tilbage med regninger og rykkere.
Straffeloven dækker ikke, dem der får sine oplysninger misbrugt, ordentligt. Ofrene ville helt klart være bedre stillet, hvis der var noget mere konkret lovgivning på området, siger Johanne Back Sørensen, der er jurist og leder af Den Sociale Retshjælp i Aarhus.
Man skal kunne bevise, at tyven har begået for eksempel dokumentfalsk eller bedrageri, før selve identitetstyveriet er strafbart, og i sager om identitetstyveri er det reelt set butikkerne, der udsættes for dokumentforfalsk og bedrageri. I Norge har man derfor lavet en særskilt lov, der gør selve identitetstyveriet strafbart, således offeret også fremstår som forurettet i sagen.
Der er ingen hjælp at hente
Man burde jo fokusere på dem, der har været udsat for identitetstyveri. Det er dem, der skal have hjælp, og det er dem, der skal betragtes som ofre. Det bliver de bare ikke, fortæller Johanne Back Sørensen, der er jurist og leder af Den Sociale Retshjælp.
Hos Den Sociale Retshjælp forsøger man at hjælpe ofre med få overblik over deres situation. Det vil sige, de hjælper med at tage kontakt til kreditorer og banker. Mange af ofrene aner nemlig ikke, hvad de skal stille op, og ofte kan de intet gøre for at stoppe tyveriet.
Når folk kommer til os, er de fuldstændig grædefærdige. Der ikke noget steder at hente hjælp, selvom de har været udsat for et psykisk overgreb, fortæller hun.
I 2014 kom regeringen med en lov, der skulle gøre det muligt for ofre at få nyt CPR-nummer. Men loven har kun ført til et nyt CPR-nummer i fem tilfælde, og kun 43 borgere har søgt. Ifølge Johanne Back Sørensen, kan forklaringen være, at reglerne er svære at gennemskue både i forhold til, hvordan man gør, og hvordan man lever op til kravene.
Det er reelt ikke nogen mulighed, fordi det er stort set umuligt at få, og der ikke nogen, der ved, hvordan de kan søge om det, siger hun og tilføjer,
Det er så uigennemsigtigt, at man ikke aner, hvordan man skal gøre eller hvor man skal starte.
Nyt udspil: markér dit CPR-nummer
Social- og Indenrigsminister, Karen Ellemann, har længe arbejdet på at få indført en markeringsordning, der skal gøre det lettere for virksomhederne at tjekke, om deres kunder har været udsat for identitetstyveri. Loven står til at træde i kraft i begyndelsen af 2017.
Ifølge Lovforslaget kan man få indsat en markering i CPR-registeret, der fortæller, at den enkelte borger ønsker at advare mod kreditgivning (både lån og køb) i sit navn. Man skal altså kunne gå ind på Borger.dk og lave en markering, der skal gøre det muligt for virksomhederne at dobbelttjekke ens identitet, inden de handler med én.
Ordningen er frivillig, og det vil være op til virksomhederne selv, om de vælger at slå dig op. Det er også op til virksomhederne at beslutte en procedure for, hvad de gør, hvis de opdager en markering. Herudover skelnes der i lovforslaget ikke mellem en markering, der gør opmærksom på, at man har været udsat for identitetstyveri eller en markering, der gør opmærksom på, at man er RKI registreret.