Nordeas koncernchef, Casper von Koskull, sad selv for bordenden som formand for Nordea Rusland, da to direktører fik oprettet selskaber i skattelyparadiset De Britiske Jomfruøer sidste år.
Koskull blev udnævnt til ny koncernchef i november 2015 og har i sin tid som øverste chef for Nordea Group flere gange taget afstand til skattelykonstruktioner.
Han har dog også indrømmet at have godkendt lån fra selskaber i skattely.
Nordea har de senere år fået store bøder for brud på reglerne om hvidvask. Og af panama-papirerne fremgår det, at Nordeas afdeling i Luxembourg i en lang årrække i tæt samarbejde med det omstridte advokatfirma Mossack Fonseca har oprettet stråmandsselskaber i skattelylande til bankens kunder.
Femdoblet budgettet
Det har været en hård kamp for Nordea at komme den skærpede lovgivning om hvidvask og skattely i møde. Det har banken flere gange forklaret, og i januar sagde Casper von Koskull til Berlingske:
- På compliance har vi alle undervurderet kompleksiteten, og hvad der skal gøres. Kravene er eksploderet. I forhold til hvad vi tidligere har brugt af ressourcer på det, bruger vi nu fem gange så mange.
Da historien om panama-papirerne rullede, og det kom frem, at Nordea var nævnt over 10.000 gange i papirerne, oplyste Koskull til svensk tv, at han kun i 10 dage havde haft kendskab til de konstruktioner, som blev oprettet gennem Mossack Fonseca og Nordeas afdeling i Luxembourg.
Vil ikke være i gråzonen
I forbindelse med panama-papirerne afholdt topledelsen i Nordea et pressemøde. Her sagde Casper von Koskull blandt andet:
- Vi kan ikke operere i det, jeg kalder en gråzone, og hvis vi er associeret til nogle, som er i gråzonen, så kan vi ikke acceptere det.
- Vi accepterer ikke, at banken bliver brugt til skatteunddragelse. Vi må ikke være et middel til skatteunddragelse for nogen af vores kunder.
- Jeg tror, vi alle sammen anerkender problemet med penge, der bliver gemt. Det er ikke godt for samfundet. Derfor er vi nødt til at tage ansvar, og vi tager ansvar for, at vi ikke bliver brugt som middel til at gemme penge.
- I 2009 ændrede vi procedurer. I 2009 begyndte vi at kræve af nye kunder, at vi kan indberette alle informationer til skattemyndighederne. Og selvfølgelig har vi gjort det med alle kunder i de efterfølgende år.
- Vi har klare regler og procedurer, når vi sætter denne type strukturer op for vores kunder. Vi skal kunne forstå baggrundene for det, hvem der er med.
- Vi har ikke nogen aftaler (med Mossack Fonseca, red.). Det er et advokatfirma. I de fleste tilfælde vil vores kunder være gået til dem. Der er ikke noget mellem dem og os.
- Jeg accepterer det ikke. Som sagt, jeg er selv skuffet. Jeg er vred.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a575576b9a11f9f0340299d4b
Se et klip fra pressemødet her.
Bøder fra myndighederne
Da Nordens største bank aflagde regnskab i april, lød den opsigtsvækkende advarsel:
- Tilsynsmyndigheder er i gang med undersøgelser angående Nordeas regeloverholdelse på flere områder, blandt andet investeringsrådgivning og hvidvask. Resultatet af nogle undersøgelser afventes, og det kan ikke udelukkes, at disse undersøgelser kan føre til kritik eller sanktioner, skriver banken i regnskabet.
- Det er vigtigt for os efter Panama-sagen, at der er fuld åbenhed og gennemsigtighed i koordinationen med de regulerende myndigheder.
Nordea advarer altså sine investorer mod, at der kan komme flere sanktioner. I den forbindelse sagde Casper von Koskull til Berlingske:
- Jeg synes også, at det er fornuftigt at informere vores interessenter og investorer om, at vi har denne dialog. Jeg vil ikke spekulere yderligere i, hvad der kommer op, men jeg synes, det er god praksis at informere om, hvad der kan komme op.
For godt et år siden fik Nordea en bøde på 50 millioner af det svenske finanstilsyn, Finansinspektionen.
Det var tredje gang på fem år, at det svenske finanstilsyn konstaterede, at Nordea havde problemer med at bekæmpe hvidvask, og bøden på 50 millioner svenske kroner var den højest mulige.
I afgørelsen bemærkede tilsynet, at hvis nogen har villet vaske penge hvide eller finansiere terrorisme via Nordea, har det sandsynligvis været muligt, uden at banken ville opdage det.