Nordeas topchef Casper von Koskull bliver nu trukket ind i sagen om Nordea Rusland, hvor adskillige folk fra direktionen har fået oprettet selskaber i skattely til sig selv.
For det viser sig nu, at Casper von Koskull selv sad som bestyrelsesformand i Nordea Rusland fra 2013 til og med 2015, hvor to medlemmer af direktionen fik oprettet selskaber i skattely.
Som bestyrelsesformand var han dermed den øverst ansvarlige i Nordeas russiske datterselskab, påpeger Morten Langer, der er chefredaktør på Nyhedsbrev for Bestyrelser.
- Han skulle have sikret, at det ikke sker. På den ene eller den anden måde.
Så er det her alvorligt for Casper von Koskull?
- Det mener jeg helt klart. Jeg synes, det er ret rystende, at vi har en nordisk bank, som har bankdirektører med private skattely-selskaber. Det, synes jeg, ligger langt ud over den grænse, man kan forvente, der er omkring, hvad bankledelser gør, uanset om det er lovligt eller ulovligt, siger Morten Langer til DR Nyheder.
Nordea: Ingen kommentarer
Få dage efter Panama-papirerne kom frem, sagde Casper von Koskull på et pressemøde, at Nordea ikke vil operere i ”gråzonen” eller associeres med folk, der gør.
DR Nyheder har bedt om et interview med Casper von Koskull og spurgt Nordea, om han havde kendskab til offshore-aktiviteterne, og om han ligefrem har godkendt dem.
Det svarer Nordea ikke på, men oplyser, at der er igangsat en intern undersøgelse af ”disse aktiviteter”. Det har heller ikke været muligt at få Nordea-topchefen selv i tale.
Bestyrelsens bord
Morten Langer er ikke i tvivl om, at Casper von Koskull som bestyrelsesformand burde være blevet informeret om, at bankens ledelsesmedlemmer ønskede at oprette selskaber i skattely til sig selv, via Nordeas egen filial i Luxembourg.
- Hvis det er bankdirektører, så skal det jo også op på bestyrelsens bord, som er stedet, der kan tage stilling til, om det er i orden eller ikke i orden, siger Morten Langer.
Også Lars Krull, der er seniorrådgiver på Institut for økonomi og ledelse på Aalborg Universitet, mener, at Nordea-direktørernes forretninger i skattelylande burde være forelagt bestyrelsesformanden:
- Man må ikke lave dispositioner, der må stride mod bankens interesse. Og det er jo ikke i bankens interesse ikke at opføre sig samfundsmæssigt all-right, siger han til DR Nyheder.
Belastende
Sagen er belastende under alle omstændigheder, mener Morten Langer.
For havde Casper von Koskull kendskab til direktionens aktiviteter i skattely, burde han have stoppet det.
- De etiske retningslinjer er noget, der gælder hele banken. Det er jo ikke noget, der gælder udvalgte øer, hvor man synes, man skal være lidt mere moralsk end andre steder, siger Morten Langer.
Og fik bestyrelsen ikke sagerne forelagt, er det også et problem, siger han:
- Det er dybt problematisk, hvis bestyrelsen ikke har sørget for en effektiv kontrolfunktion i det russiske datterselskab, som har sikret, at de får den slags oplysninger helt op på bestyrelsens bord, så de kan tage stilling til den type sager. Så er der noget med de interne kontroller, der har kikset fælt, siger han til DR Nyheder.
- Offshore-selskaber er lovlige
Nordea ønsker ikke at lade sig interviewe i forbindelse med DR Nyheders historier om Nordea Rusland.
Men i en mail skriver banken, at offshore-selskaber ikke er ulovlige, at de er udbredte blandt velhavere i Rusland, og at ”vores ledelse i Rusland har bekræftet, at alle oplysninger er indberettet til de russiske skattemyndigheder”.
Men den forklaring går ikke, mener Lars Krull, der er ekspert i bankledelse:
- Når man er så stor en koncern, så må man gå efter den højeste standard i virksomheden, og det er altså hovedsædets standard. Det kan godt være, det er normalt, at man gør sådan i Rusland. Men det er ikke ønskeligt. Den russiske stat ønsker ikke, at man gør sådan, siger Lars Krull til DR Nyheder.
Casper von Koskull tiltrådte som administrerende direktør i Nordea Group den 1. november 2015.