Det er bestemt ikke tilfældigt, at Dansk Banks aktiekurs styrtdykker for anden gang på en uge.
For nye afsløringer af den amerikanske avis Wall Street Journal kaster et nyt lys over, hvor store transaktioner, der blev foretaget i den danske storbanks estiske afdeling.
Det vurderer DR's erhvervskorrespondent Jakob Ussing, efter at avisen via anonyme kilder har kunnet fortælle, at Danske Bank er ved at undersøge transaktioner for 960 milliarder kroner. Penge, som skal være strømmet gennem bankens estiske filial fra 2007 til 2015 fra bankens udenlandske kunder.
- Det her tal er interessant, fordi det viser, hvor store pengestrømme den estiske filials afdeling fra udenlandske kunder har håndteret gennem de ni år. Det øger risikoen for, at det kan udvikle sig til Europas største hvidvask-sag nogensinde, siger han om afsløringen, der kommer kort efter, at Financial Times tirsdag kunne fortælle, at der alene i 2013 strømmede 192 milliarder kroner gennem banken fra udenlandske kunder.
Beløbet på 960 milliarder kroner kan ikke sige noget om, hvor mange penge der er blevet hvidvasket. Det siger heller ikke noget om, hvor store beløb som betragtes som mistænkelige transaktioner.
Berlingske har dog tidligere kunnet fortælle, at de mistænkelige transaktioner som minimum udgør 53 milliarder kroner.
Det beløb frygter investorerne dog er væsentligt større oven på den nyeste udvikling, hvorfor vi har set aktiekursen falde med cirka fire procent i dag, vurderer Jakob Ussing.
- For hvis bare 10 procent af det beløb er hvidvask, så har vi den største hvidvasksag nogensinde i Europa. Det er det, som investorerne reagerer på, fordi de frygter, at omfanget af mistænkelige transaktioner kan værre væsentligt større, end vi hidtil har troet. Det vil nemlig også betyde, at risikoen for en milliardbøde stiger, siger erhvervs-korrespondenten.
Russerne under lup
En stor del af de muligt hvidvaskede penge stammer fra selskaber med bånd til Rusland og det tidligere Sovjetunionen.
Og nogle skal endda have haft forbindelse til regimet i Aserbajdsjan, russere med bånd til præsident Vladimir Putins familie og stråmænd bag et mislykket forsøg på våbensmugling fra Nordkorea til Iran i 2009, har blandt andet Berlingske og DR tidligere kunnet fortælle.
Ifølge erhvervskorrespondent Jakob Ussing omhandler beløbet 960 milliarder kroner transaktioner fra i alt 3.000 udenlandske kunder, hvor flere har oprettet stråmandsselskaber blandt andet i Storbritannien.
Det svarer til, at hver kunde i gennemsnit har sendt godt 300 millioner kroner i gennem banken.
- Beløbene er enorme. Beløbet er for eksempel 7,5 gange højere, end hvad den estiske befolkning samlet set har stående i bankerne i dag, siger Jakob Ussing.
Falder den amerikanske hammer?
Lige nu er det stadig uklart, om Danske Bank får en bødestraf for sin rolle i den mulige hvidvasksag.
Både de estiske myndigheder og det danske bagmandspoliti efterforsker sagen og vurderer, om storbanken kan straffes.
Det var netop de estiske myndigheder, som i 2014 foretog en inspektion af filialen i Estland og fandt frem til, at de ikke havde overholdt hvidvaskreglerne.
Myndighederne besluttede dog ikke at straffe banken økonomisk, da de ifølge landets finanstilsyn maksimalt kunne give en bøde på 32.000 euro (238.000 kroner) dengang.
Siden dengang er reglerne dog blevet strammet kraftigt op, fortæller DR's erhvervskorrespondent.
- I dag vil de kunne give en bøde i en helt anden størrelsesorden, men loven fungerer ikke med tilbagevirkende kraft. Derfor vil de formentlig ikke kunne straffes økonomisk af de estiske myndigheder, siger Jakob Ussing.
Det er dog ikke Danske Banks største problem. For det store spørgsmål er, om den amerikanske hammer kommer til at slå hårdt ned på banken.
De amerikanske myndigheder har tidligere fortalt, at de holder øje med sagen, men de har endnu ikke påbegyndt en efterforskning.
Og netop den amerikanske ageren er interessant, fortæller Jakob Ussing.
- De største bøder til europæiske banker, der hidtil er givet, er til BNP Paribas og Deustche Bank. De er begge givet af de amerikanske myndigheder, siger han og fortæller, at bøderne var på omkring fem milliarder kroner.
Blandt analytikere er der dog uenighed om, hvorvidt amerikanerne vil gå ind i sagen. I modsætning til BNP Paribas og Deustche Bank har den danske bank nemlig ikke nogen amerikansk banklicens.
Alligevel har de mulighed for at straffe banken, forklarer Jakob Ussing.
- Når man behandler transaktioner med dollars, så har de amerikanske myndigheder mulighed for at gå ind at straffe virksomheden, hvis der er begået noget ulovligt. Det har man set flere tilfælde af tidligere, siger han.
Danske Bank er tavs
Den danske storbank har hverken ønsket at be- eller afkræfte det amerikanske medies historie.
De henviser til, at de senere i denne måned vil komme med en intern undersøgelse af, hvad der foregik af mulige brud på lovgivningen i den estiske filial fra 2007 til 2015.
Derfor er det endnu for tidligt at drage en konklusion, siger bestyrelsesformand Ole Andersen i et skriftligt svar til avisen.
- Konklusioner skal drages på baggrund af bekræftet fakta og ikke enkeltstående information, der er taget ud af kontekst. Som vi tidligere har oplyst, står det klart, at de problemer, der er relateret til porteføljen, er større, end vi tidligere har forventet, siger han.