Danske Banks hvidvasksag kan meget vel være på vej til at blive en af de største sager om hvidvask i Europa nogensinde.
Sådan lyder vurderingen fra DRs erhvervskorrespondent Jakob Ussing, efter at Financial Times har afsløret, at 3000 udenlandske kunder på et enkelt år har sendt 192 milliarder kroner gennem Danske Banks filial i Estland.
- Det er et meget stort beløb for en så lille filial. Svimlende summer. Det svarer til, at hver enkelt udenlandsk kunde har sendt mere end 60 millioner kroner gennem den estiske filial i 2013, forklarer han.
Den internationale erhvervsavis oplysninger kommer fra et udkast til en rapport om hvidvask-sagen, som er bestilt af Danske Bank og udarbejdet af et konsulent-firma. I afsløringen har avisen understreget, at ingen ved, hvor stor en andel af pengeoverførslerne, der er mistænkelige.
Mistanken skærpes yderlige
Alligevel skærper oplysningerne ifølge Jakob Ussing mistanken om, at flere penge end hidtil antaget kan være blevet vasket hvide igennem bankens estiske filial mellem 2007-2015.
Eftersom at en bankfilial som den i Estland skal sende redegørelser over indtjeningen hjem til Danske Banks finansafdeling, burde overskuddet i Estland have fået bankens hvidvask-alarmer til at blinke, siger erhvervskorrespondenten.
- Man skal huske på, at afdelingen i landet er blevet ved med at levere ret så gode regnskaber med plusser i en periode, hvor Estland var i dyb krise. Penge, der altsammen er kommet fra de 3000 kunder og de gebyrer, man fik for at håndtere de her pengeoverførsler, uddyber Jakob Ussing.
Russiske forbindelser og våbenhandler i Nordkorea
De 192 milliarder kroner, Financial Times omtaler, er primært håndteret for kunder fra Rusland og tidligere Sovjet-republikker.
Andre penge, der er strømmet gennem Danske Banks estiske filial, har haft forbindelse til regimet i Aserbajdsjan, russere med bånd til præsident Vladimir Putins familie og også stråmænd bag et mislykket forsøg på våbensmugling fra Nordkorea til Iran i 2009.
I 2013 blev Danske Banks ledelse af en whistleblower advaret om mulig hvidvask, men banken benyttede ikke advarslen til at få ryddet grundigt op i kundekartoteket.
Først efter det estiske finanstilsyn i 2014 var på inspektion i Danske Bank, blev der sat gang i oprydningen.
Og først ved udgangen af 2015 blev afdelingen med de problematiske kunder lukket.
Transaktioner kulegraves
Danske Bank har siden diverse afsløringer i medier om aktiviteterne i Estland erkendt, at der skulle være reageret hurtigere på "mistænkelige transaktioner". Dog ønsker Danske Bank ikke at udtale sig om sagen, før dens undersøgelser af, hvad der præcis er foregået, ligger klar. Det har banken i dag gentaget overfor DR.
Bankens to interne undersøgelser bliver efter planen offentliggjort senere på måneden, og de ventes at kaste lys over, hvordan så mange penge kunne strømme gennem en så lille filial, uden at nogen stillede spørgsmålstegn ved det.
- Hvis der er nogen, som har forsømt deres pligter, og det peger direkte på direktøren eller bestyrelsesformanden, er det ikke sikkert, de kan fortsætte. Og hvis de overlever, er der stadig myndighedernes undersøgelser, som også kan få konsekvenser, siger Jakob Ussing.
Bagmandspolitiet har i sommeren bekræftet, at man har indledt en strafferetlig efterforskning for at finde ud af, om der kan løftes en sag for brud på hvidvaskloven.
De estiske myndigheder er i gang med en lignende efterforskning, og der er også forlydener om, at de amerikanske myndigheder følger sagen tæt.