Energiminister affejer kritik: Tallene er gode nok - men I får dem ikke endnu

Der er penge at hente i en effektivisering af forsyningsområdet, mener regeringen, som i sin 2025-plan lægger op til at spare 5,9 milliarder kroner på danskernes regninger til vand, varme og affald.

Det vil give en såkaldt LO-familie med to børn en årlig besparelse på 2.800 kroner fra 2025.

Men bag besparelsen ligger ubrugelige beregninger, mener forsyningsselskaberne.

"Der er en række klare indikationer af, at potentialet er mindre, end McKinsey (konsulentfirma, red.) finder frem til", skriver konsulentbureauet Damvad i en analyse for Dansk Fjernvarme.

I dag var energi- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), i samråd, hvor han straks blev mødt af kritikken fra branchen.

- Brancheorganisationerne kan ikke genkende tallene. De siger, der er huller i den analyse, og når man spørger ministeren, giver han ikke klare svar, sagde Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel, der også kritiserede, at der ikke er lagt tal frem, som understøtter beregningerne.

- Man får lidt mistanken om, at regeringen skulle bruge et ret stort tal, som de kunne prale med i deres 2025-plan, fortsatte Jens Joel.

Forventelig reaktion

Lars Christian Lilleholt betegnede under samrådet modstanden fra branchen som "helt forventelig".

- Det er klart, at denne form for undersøgelse altid vil blive kritiseret. Men vi må hæve os op over det.

- Vi må lige huske at holde formålet for øje, at vi ikke ønsker at genere nogen med at sikre lave priser, men at vi med effektiviseringer kan give 2.800 kroner til en almindelig familie. Det, synes jeg ikke, vi skal sidde overhørig, sagde han.

Til det svarede Jens Joel:

- Det er helt forventeligt, at branchen kritiserer effektiviseringer. Men hvis de gør det overbevisende og i øvrigt er bakket op af professorer fra DTU, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, så er det jo ikke længere kun dem, der kritiserer. Så er det også eksperter, der er ude med kritik, sagde han.

Snigende privatisering

Med i planen er også et øget modregningsbeløb for kommunerne.

Det betyder, at et salg af vandselskab eller varmeselskab kan give kommunen 80 procent af indtægten, mens de nuværende regler giver kommunen lov til at beholde mellem 40 og 60 procent.

Søren Egge Rasmussen, Enhedslistens energiordfører, frygter, at en sådan ændring ikke giver en besparelse. Men en større regning til forbrugerne:

- Det ser jeg som en stigende privatisering, hvor regeringen lægger rammerne for, at hvis kommunen har økonomiske problemer, så kan den sælge sit vandselskab eller varmeselskab.

- Det betyder, at de selskaber skal ud på det frie lånemarked og finde refinansierng, og det vil medføre nogle stigende renteomkostninger i de selskaber, sagde Søren Egge Rasmussen.

Men forbrugerpriserne er sikrede i planen, fortalte Lars Christian Lilleholt:

- Det er vigtigt for mig at understrege, at regeringen ikke har nogen planer om at pålægge kommunerne privatiseringer.

- Det er korrekt, at vi ændrer modregningsreglerne. Det gør vi blandt andet, fordi vi gerne ser, at man laver multiforsyningsselskaber. Det vil være med til at lette den proces. Jeg har tillid til, at hvad enten det er et byråd eller et andelsejet selskab, så vil man vurdere det her ud fra, hvordan man sikrer de lavest mulige priser for forbrugerne, sagde han.

Ingen tal endnu

- I det her udspil er der et loft over taksterne. Det betyder, at hvis en kommune vælger at sælge et fjernvarmeselskab, så forpligtes det nye selskab til det samme loft. Det krav om lavere takster i forsyningsstrategien giver et loft over taksterne, som giver sikkerhed for forbrugerne, sagde Lars Christian Lilleholt.

Han vil undersøge, om det er muligt at offentliggøre de tal, der ligger til grund for beregningerne i rapporten, som viser at langt større besparelsespotentiale, end tidligere rapporter har vist.

- Jeg har ingen intention om at sidde på papirer, som nogen skulle ønske, og som kunne skabe grundlag for politiske beslutninger. Men omvendt er det sådan, at jeg er underlagt nogle krav herunder også offentlighedsloven og personfølsomme og virksomhedsfølsomme oplysninger. Det vil jeg selvfølgelig følge.

- Men i det omfang, vi kan gøre noget, der har jeg kun en interesse, og det er, at der er så stor indsigt i det som overhovedet muligt, sagde energiminister Lars Christian Lilleholt.