En årlig besparelse på 2800 kroner er, hvad regeringen vurderer, en dansk husstand kan se frem til.
Besparelserne skal ses som et resultat af en ny forsyningsstrategi, som klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) fremlægger i morgen.
Her er ambitionen at give husholdningerne flere penge mellem hænderne, mens der samtidig skal effektiviseres for 5,9 milliarder kroner frem mod 2025.
- Vi vil sikre, at forbrugerne får lavere priser, siger Lars Christian Lilleholt og peger på, at en gennemsnitsfamilie i dag bruger 37.000 kroner om året på forsyningsydelser.
Forsyningsstrategien er et led i regeringens overordnede 2025-plan, der blev præsenteret den 30 august.
Her var budskabet, at en gennemsnitlig LO-familie vil spare 15.000 kroner om året, hvis planen bliver vedtaget og gennemført.
Dermed er den årlige besparelse på små 3000 kroner, som forsyningsstrategien lægger op til, et centralt punkt i regeringens samlede 2025-plan.
Og kigger man på varmeregningen til de familier, der har et gennemsnitligt varmeforbrug, kan der være store forskelle på varmeregningen.
Ifølge tal fra Energitilsynet er den dyreste varmeregning for en bolig på 130 kvadratmeter i øjeblikket 31.792 kroner og stammer fra værket A.M.B.A varmeværket – Annebergparken i Nykøbing Sjælland.
Til sammenligning er den billigste varmeregning for en bolig på tilsvarende antal kvadratmeter 7.578 kroner og stammer fra Give Fjernvarme Amba. Og lignende forskelle kan se på vandregningen.
Prisloft på varmen
Konkret skal besparelserne ske gennem en række reguleringer inden for forsyningsområdet, der dækker over vand, varme, affald, el og gas.
Et af de steder, hvor regeringen foreslår markante omlægninger, er varmesektoren, hvor der blandt andet bliver lagt op til økonomisk regulering af området.
Det skal ifølge Lars Christian Lilleholt udmønte sig i et prisloft på hver enkelt værk, så varmeværker ikke har mulighed for at skrue priserne i vejret.
- På den måde vil vi år efter år stille krav om, at værkerne effektiviserer og gør tingene på en billigere måde. Dermed reduceres det beløb, man må opkræve hos forbrugerne, siger klimaministeren.
I dag er der store prisforskelle i danskernes varmeregninger. En af årsagerne til, at prisen for varme varierer, er, at værker bruger forskellige brændselstyper med forskellige afgiftsniveauer.
Eksempelvis er den gennemsnitlige varmeproduktion med halm dyrere end ved brug af affald.
Samtidig kan dele af prisforskellen forklares ud fra den eksisterende fjernvarmemodel, hvor hver enkelt husstand er tilknyttet et bestemt værk.
Modellen betyder, at man som husstand hæfter for de anlægsudgifter, varmeværket har. Det betyder, at varmeregningen bliver højere, hvis husstanden eksempelvis er tilknyttet et nyt værk med høje anlægsudgifter og tilsvarende lavere, hvis værkets anlægsudgifter er lave.
Forkert fokus
Ifølge professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad holder regeringens plan dog ikke. Han tvivler på, at borgene vil kunne få 2800 kroner mellem hænderne. Blandt andet har han svært ved at forstå rationalet i at indføre et prisloft.
- Jeg synes altid, at man skal have effektivisering som ambition, men jeg kan ikke se, hvorfor en ændret regulering skal kunne give det løft, som man taler om, siger Brian Vad og henviser til regeringens målsætning om at effektivisere for flere milliarder.
Han understreger samtidig, at han ikke kan pege på andre lande, hvor et prisloft har haft regeringens ønskede effekt. Derfor mener Brian Vad, at fokus i forsyningsstrategien er forkert, selvom grundtanken med planen er god.
- Jeg har meget svært ved at se, hvordan det skulle være til gavn for samfundsøkonomien, for forbrugerne og på langt sigt for statskassen, siger Brian Vad.
Og det ærgrer Brian Vad, at politikerne ikke formår at udnytte det effektiviseringspotentiale, forsyningssektoren indebærer.
Han vurderer derfor, at der skal fokuseres på andre områder, hvis forsyningsstrategien skal i nærheden af at opnå effektiviseringer for 5,9 milliarder kroner.
- Jeg tror, man kan finde effektiviseringer i fjernvarmesektoren ved at installere varmepumper i fjernvarmesystemet ved at begynde at isolere vores boliger og ved at erstatte naturgasfyr med fjernvarme, siger Brian Vad.
Forsyningsstrategien bliver præsenteret i Finansministeriet i morgen som led i et orienteringsmøde for resten af Folketingets partier.
Se hele oversigten over energitilsynets prisstatistik for fjernvarmeområdet nedenfor:
Her kan du se, hvor meget du betaler for varmen i dit område
Rettelse: Tidligere fremgik det, at E.ON. Varme ejede værket i Annebergparken. Det er forkert pr. 30.12.15 overtog A.M.B.A varmeværket.