I dag er der stor forskel i størrelsen på varmeregning fra det lokale fjernvarmeværk.
For over 200.000 husstande, der er kunde hos et mindre, decentralt kraftvarmeværk, er varmeprisen i dag højere en landsgennemsnittet på omkring 12.500 kroner om året for samtlige fjernvarmekunder.
I 2019 er der udsigt til, at den forskel bliver endnu større, hvis ikke varmeforsyningsloven bliver ændret, mener brancheorganisationen Dansk Fjernvarme.
Her bortfalder et offentligt tilskud, det såkaldte grundbeløb, på omkring 2,5 mia. kroner til de små varmeværker, og ifølge Dansk Fjernvarme kan varmeregningen hos deres kunder i gennemsnit stige med 4.800 kroner om året.
Dansk Fjernvarme har på vegne af DR Nyheder beregnet, hvordan de berørte varmekunder i hver region vil blive berørt.
I går lancerede regeringen sin nye forsyningsplan, som skal udløse en besparelse i 2025 på cirka 2.800 kroner om året i en gennemsnit husstands samlede energiregnskab.
Dumper planen
Men der skal mere til at løse problemet, mener vicedirektør hos Dansk Fjernvarme, Kim Behnke.
- Den lille bitte formulering i varmeforsyningsloven, der siger, at værkerne skal producere el og varme på samme tid, skal ophæves.
- Lige så snart det sker, vil vores medlemmer gå i gang med at ombygge deres værker, så kan de sørge for at varmeprisen ikke stiger i 2019, siger Kim Behnke.
Han bakkes op af Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, som ikke mener, at kunderne hos de små varmeværker overhoveder vil mærke effekten af forsyningsplanen
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) siger til DR Nyheder, at han vil indbyde Folketingets partier til en snak for at se på sagen.
- Vi kan bare ikke lade de her mennesker i stikken. Der er behov for at tage yderligere initiativer, siger han.