Der er ikke noget juridisk galt i, at Skat har ladet skattemedarbejderen Sven sidde i sin stilling med håndtering af udbytteskat, selvom han i flere år var i bagmandspolitiets og Skats søgelys på grund af skattemæssige problemer.
Det siger Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet.
- En offentlig arbejdsgiver har en meget stor valgfrihed til, om man vil beholde en sådan mand - eventuelt i den samme stilling. Det bestemmer man stort set selv som myndighed. Der er mulighed for, at man kan komme af med folk, men der er ikke nogen juridisk pligt til det, siger han.
- I dag kan man selvfølgelig godt stille spørgsmål ved, om det var fornuftigt at beholde ham, men der er ikke nogen juridisk forpligtelse til at skille sig af med en mand i sådan en situation, tilføjer han.
Kom i søgelyset i 2011
Bagmandspolitiet gjorde i 2011 Skat opmærksom på, at skattemedarbejderen Sven havde modtaget knap to millioner kroner på sin bankkonto fra 2006 til 2010, som han ikke havde selvangivet og dermed ikke betalt skat af.
Skattemedarbejderen forklarede selv, at pengene var et lån, men den forklaring underkendte Skatteankenævnet i 2013, Landsskatteretten i 2015 og siden Københavns Byret i 2017, der alle slog fast, at pengene skulle betragtes som en indkomst, der skulle beskattes.
I behandlingen af Svens skattesag konstaterede de forskellige instanser også, at skattemedarbejderen havde handlet groft uagtsomt i betragtning af, at han havde arbejdet i Skat i 40 år.
Skattemedarbejderen Sven blev bortvist fra Skat i foråret 2016.
Manden, som overførte pengene til Sven, blev også undersøgt af Skat fra 2010 og frem, fordi han heller ikke havde selvangivet store millionindtægter, der var indgået på hans konto.
Indtægterne stammede ifølge manden fra enten pokergevinster eller lån fra en udenlandsk bank, men hverken Landsskatteretten, Københavns Byret eller Østre Landsret godtog forklaringerne, og manden skulle derfor også betale skat af millionindtægterne.
For en måned siden blev både den tidligere skattemedarbejder Sven og manden sigtet for groft bedrageri på grund af svindel med udbytteskat for 37,5 millioner kroner og skatteunddragelse for flere millioner.
Det kan give op til otte års fængsel.
Sagen er en udløber af den store udbyttesag, hvor Skat ifølge mistanken er blevet svindlet for 12,3 milliarder kroner, og hvor skattemedarbejderen Sven også er sigtet.
Skat fører løbende kontrol
Skat kan ikke kommentere den pågældende sag på grund af tavshedspligt, men Skat oplyser, at de løbende kontrollerer myndighedens ansatte.
Det sker for at sikre, at medarbejderne overholder overholder skatte-, moms-, told- og afgiftslovgivningen, men også for at sikre at skattevæsnet fremstår pålideligt over for omverdenen.
En del af kontrollen kører ifølge Skat som stikprøvekontrol.
- Hver år udtages en stikprøve på fem procent af alle medarbejdere til kontrol. Konstateres der her forhold, vil disse sager blive oversendt til vurdering af eventuelt strafansvar eller vurdering af eventuelt ansættelsesretlige sanktioner på baggrund af en konkret, individuel vurdering, skriver Skat til DR Nyheder.
Alternativt kan sager tages op, hvis en direktør anmoder om, at en medarbejders skatteforhold kontrolleres, eller hvis der kommer anmeldelser fra borgere eller virksomheder, oplyser Skat.
Politikere undrer sig
På Christiansborg undrer flere politikere sig over, at en skattemedarbejder har fået lov til at sidde med det praktiske ansvar for behandlingen af sager om refusion af udbytteskat i flere år, selvom Skat og politiet havde medarbejderen i søgelyset på grund af store pengeoverførsler til hans private konto, som ikke blev opgivet til Skat.
Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, er en af dem, der undrer sig.
- Jeg er ganske rystet over, at han har kunnet sidde så længe med så mange sager, og jeg kan ikke forstå, hvordan det har kunnet lade sig gøre, siger hun.
Hun peger på, at Skats problemer de seneste år blandt andet skyldes manglende ledelse.
- Noget af problemet i Skat har været, at der ikke har været nogen leder tæt på. Det er noget af det, vi prøver at løse med den nye struktur, hvor der gerne skal være en leder tæt på folk, der hvor de er – altså samme lokation, siger hun.