Selvom flere millioner lækkede dokumenter afslører knudrede konstruktioner, der kan mørkelægge pengestrømme og manglende skattebetaling, så er det som udgangspunkt ikke ulovligt at placere sine penge i skatteparadiser under fremmede himmelstrøg.
Det fortæller Thomas Rønfeldt, der er lektor i skatteret ved Aalborg Universitet.
- Helt overordnet er der ikke noget i vejen for at bruge skattelykonstruktioner, siger han.
Millioner af lækkede dokumenter
I går kunne medier verden over løfte sløret for de første historier om millioner af lækkede dokumenter, der har fået navnet 'paradis-papirerne'.
Blandt andet er det kommet frem, at USA's handelsminister, Wilbur Ross, tjener millioner på forretninger med personer i Putins inderkreds, og at den britiske dronning Elizabeth har placeret 10 millioner pund (84 millioner kroner, red.) i et skattely på Caymanøerne.
Historierne, der er en del af 380 journalisters samarbejde i den internationale sammenslutning af undersøgende journalister, ICIJ, er blot første etape i en række af afsløringer, der i den kommende tid vil fylde medier verden over.
Men selvom historierne er opsigtsvækkende, er det vigtigt at holde fast i, at konstruktionerne, hvor penge placeres i skattely, i sig selv ikke er juridisk strafbare, lyder det fra Thomas Rønfeldt.
- Det er meget vigtigt at få frem, at bare fordi man går via et skattely, så behøver det ikke nødvendigvis at være ulovligt, siger han.
Det er for eksempel ikke nødvendigvis ulovligt for store multinationale selskaber at bruge forskellige skattelovninger i forskellige lande til at minimere virksomhedernes skattebetalinger mest muligt
Det er det, som kritikere normalt kalder aggressiv skatteplanlægning.
- Der kan være fuldstændigt legitime årsager til, at man anvender et skattely. Og der kan være betalt fuldstændig den skat, der skal betales, alle de steder man er repræsenteret i verden, siger Thomas Rønfeldt.
Skjulte ejerskaber er problematiske
Dér, hvor Thomas Rønfeldt ser de største problemer med skattely, er ikke i den lave beskatning, skattelyene ofte tilbyder.
Det er derimod, når personer eller selskaber skjuler deres ejerskab bag stråmænd eller anonyme selskabskonstruktioner, mener lektoren.
- Generelt set synes jeg, at den form for konstruktion er den værste type, fordi den er hemmelig for myndighederne. Det er noget, hvor myndighederne ikke har nogen muligheder for rent faktisk at vide, om de har et skatteudstående med nogen, der har placeret en formue eller ejeraktiver i udlandet, siger Thomas Rønfeldt.
Det er til gengæld ulovligt, hvis man ikke oplyser de hjemlige skattemyndigheder om de økonomiske aktiviteter - og dermed ikke betaler den skat, man er forpligtet til.
Men netop at bevise, at der er begået noget ulovligt, er svært, mener Thomas Rønfeldt.
- Dét, der er bekymrende for skattemyndighederne og den største udfordring ved alt det, vi kalder skattely, er nok egentlig ikke en lav beskatning bestemte steder, det er simpelthen, at skattemyndighederne ikke har nogen mulighed for at finde ud af, at formuerne rent faktisk er dér, siger han.
Skal i sidste ende afgøres i retten
Reglerne om international beskatning er en kompliceret affære, der ofte ikke bare er sorte eller hvide, fortæller Thomas Rønfeldt.
Hvis konstruktionen kan siges at være i en gråzone, er det dermed oftest nødvendigt med en retslig afgørelse for at finde ud af, om det er lovligt eller ej.
- Der er rigtig mange skatteregelsystemer, man skal have undersøgt, før man ved, at der er betalt korrekt skat, og at konstruktionen ikke er sat i verden for at minimere den skat der ellers skulle være betalt, siger han.