DR besøger drama på færge: Desperate migranter banker for at komme ud

DR Nyheder har besøgt DFDS-færgen i Sortehavet, der i snart 50 dage har haft 12 formodede migranter ombord.

En rutefærge mellem Tyrkiet og Ukraine er havnet i et storpolitisk drama, fordi 12 formodede migranter på syvende uge er fanget på færgen, der er ejet af det danske rederi DFDS.

Ingen af de to lande vil tage imod de papirløse mænd, der formodes at være fra Nordafrika.

- Der er en anspændt stemning ombord på skibet. Det er klart, at de her 12 mænd er desperate, men kaptajnen og hans besætning er også under et enormt pres, siger Casper Schrøder, der er DR Nyheders økonomikorrespondent.

DR Nyheder har som det eneste medie været ombord på færgen, Kaunas Seaways, mens den lå til kaj i Odessa.

Nu er skibet igen på vej til Istanbul med gods, passagerer og de 12 indespærrede, blinde passagerer.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a59b934c7a11f9f3fa0cb6a5b

De første passagebreve

Selv om myndighederne betegner situationen som 'gået i hårdknude,' fortæller kaptajnen på Kaunas, Sergei Sued, at der er små fremskridt:

- Vi ved nu, at der i hvert fald er fire personer fra Marokko og seks fra Algeriet. To af personerne fra Marokko har fået et passagebrev, og vi håber, at der vil komme to flere til de andre personer fra Marokko, siger Sergej Sued.

Et diplomatisk passagebrev kan vise sig at være den gyldne middelvej, der kan sikre, at de formodede migranter kan forlade skibet og vende retur til deres hjemlande.

Kaunas sejler under litauisk flag og er chartret ud til det ukrainske selskab Ukraferry. Det er i princippet de litauiske myndigheders ansvar at lede forhandlingerne mellem Ukraine og Tyrkiet. Det danske Udenrigsministerium er også gået ind i sagen.

Men det betyder ikke, at en løsning ligger lige for, forklarer Casper Schrøder:

- Et diplomatisk passagebrev bliver udstedt, så man kan rejse, selv om man ikke har sit pas. Det land, der udsteder passagebrevet, garanterer for, at de vil tage imod. Men der udstår stadig en masse praktiske spørgsmål. Hvordan skal de eskorteres? Hvem skal eskortere dem, hvordan sikrer man, at de ikke flygter?

Kaptajnen på skibet, Sergej Sued, håber på, at også Algeriet snart vil komme på banen og give de seks mænd mulighed for at vende hjem.

Det er på fire kahytter som denne, at de 12 mænd i snart 50 dage har været spærret inde.

- Man håber, at det her kan være en løsning, som også andre af migranterne kan få nytte af. Men det har taget syv uger at nå hertil. Så alle er klar over, at de her mennesker kommer til at sidde låst inde et godt stykke tid endnu, siger Casper Schrøder.

Grænsepoliti skulle holde DR væk

De 12 mænd, der menes at være mellem 18 og 30 år gamle, er bevogtet af seks ukrainske sikkerhedsvagter, der sørger for, at de ikke forlader de tre kahytter, de er låst inde på.

Mændene har været i interne slagsmål og blandt andet forsøgt at sætte ild på skibet.

- Det er en stresset situation. Det er vores opgave at sikre de blinde passagerers sikkerhed. Men også personalets og passagerernes sikkerhed, siger Sergej Sued.

Det ukrainske grænsepoliti fulgte DR Nyheders rundvisning ombord på skibet. Grænsepolitiet skulle blandt andet sikre, at DR Nyheder ikke fik mulighed for at tale med de formodede migranter, fortæller DR Nyheders økonomikorrespondent.

- Det var meget tydeligt, at de ville holde os på så stor afstand som muligt fra de 12 indelåste mænd. Vi måtte i første omgang ikke komme ind bag de afspærringer, de havde lavet i de områder af skibet, hvor mændene sidder indelåst bag flere døre, siger Casper Schrøder.

De 12 mænd har truet med at begå selvmord, og en har forsøgt at begå selvmord. De ukrainske vagter har flere gange ransaget kahytterne, hvor de har fundet hjemmelavede våben som dette.

Hamrer på dørene

Han fik dog lov til uden kamera at komme ind på gangen, hvor de fire kahytter ligger side om side.

- Der var store slagmærker i dørene, og der var lavet huller i dørene indefra. Man havde sat jernskinner over hullerne, og man havde taget håndtagene af. Til at bevogte kahytterne sad en vagt på en stol, siger Casper Schrøder.

På den anden side af gangen blev kameraet igen tændt. Her kan man høre, hvordan migranterne banker desperat for at blive hørt (Se videoen over artiklen).

- De havde registreret, at der var aktivitet ude på gangen, og så begyndte de at hamre på dørene. Det var virkeligt hårde slag. De råbte og slog for at komme ud. Det gjorde tydeligvis besætningen ubekvemme, det var ikke meningen, vi skulle komme så tæt på at opleve, hvor desperate de her mennesker er, siger Casper Schrøder.

- Kaptajnen fortæller, at der er fremskridt, og at situationen er sikker og stabil. Spørgsmålet er, hvordan det føles bag de døre. Om de oplever, der er lige så store fremskridt. Faktum er, at der stadig er 12 mænd låst inde på meget få kvadratmeter i fast rutefart mellem Tyrkiet og Ukraine. Sådan har det været snart syv uger.