Den danskejede færge Kaunas har nu igen begivet sig ud på sin sejlrute fra Odessa i Ukraine til Istanbul, som færgen anduver inden for det næste døgn.
Men intet tyder på, at de 12 mænd, der er låst inde på tre kahytter på DFDS-færgen, heller i denne omfang får lov til at forlade skibet, når det lægger til i den tyrkiske millionby.
Mændene, som menes at være migranter fra Nordafrika, sneg sig ombord som blinde passagerer for over en måned siden, men da hverken Ukraine eller Tyrkiet vil tage imod de papirløse mænd, har DFDS set sig nødsaget til at hyre sikkerhedsvagter og låse dem inde på kahytter, der også har fået svejset jerngitter fast.
Ifølge DFDS er mændene voldelige og truer med at begå selvmord, hvis der ikke snart findes en løsning.
Tre danske ambassader på opgaven
Den 25. august informerede DFDS det danske Udenrigsministeriet, som nu har taget den diplomatiske værktøjskasse frem for at skrue en løsning sammen.
Da Kaunas sejler under litauisk flag og opereres fra DFDS' litauiske datterselskab, ligger bolden hos de litauiske myndigheder, som er såkaldt 'lead' på sagen.
Men den fastlåste situation koster penge, anseelse og frustrationer for danske DFDS, og derfor er sagen nu også hævet op på hasteniveau i Udenrigsministeriet i Danmark, fortæller kilder i ministeriet til DR Nyheder.
Samtidig er der en humanitær vinkel på sagen, fordi situationen for de 12 indelåste mænd er uholdbar.
I går mødtes den danske ambassadør i Tyrkiet med ambassadørerne fra Litauen og Ukraine, hvor der blev lagt en slagplan for det videre forløb. Også de danske ambassader i Litauen og Ukraine er involveret.
Danmark har ikke en fast holdning til, hvordan tovtrækkeriet mellem Ukraine og Tyrkiet skal ende, men den danske position er, at der skal findes en hurtig løsning mellem de to lande om at tage imod migranterne hurtigt muligt.
Langt til enighed
En løsning på problemet kan dog have lange udsigter.
De ukrainske og tyrkiske myndigheder står langt fra hinanden. De er ikke enige om, hvordan migranterne kom ombord, hvornår de blev opdaget, eller hvor de er fra. Migranterne siger selv, at de statsløse fra Palæstina, men DFDS vurderer, at de er fra Marokko eller Algeriet.
End ikke almindelige søret er der enighed om. Men alene erkendelsen af, at landene er uenige og nu har sat gang i en dialog, er et fremskridt i forhandlingerne, lyder det fra Udenrigsministeriet.
Grunden til, at sagen er gået i hårdknude er særligt, at de lokale havnemyndigheder har sagt kategorisk nej til at gå ind i forhandlinger om de 12 migranter ombord.
Men de danske og lituaiske diplomater har såkaldt priviligeret adgang til myndighederne. Det betyder, at de kan hæve den op i hierarkiet i Ukraine og Tyrkiet og derigennem facilitere en forhandling mellem de stridende parter.
Den dramatiske situation på færgen Kaunas ser dog ikke ud til at få en ende foreløbigt.