12 mænd er i øjeblikket låst inde i tre kahytter på den danskejede DFDS-færge, Kaunas, der sejler mellem Tyrkiet og Ukraine.
I over en måned har de 12 migranter været fanget på færgen. De siger selv, at de er fra Palæstina, men ifølge DFDS er de fra Nordafrika.
Med tiden er migranterne blevet desperate og voldelige. De har blandt andet forsøgt at oversvømme og sætte ild til færgen og har udvist vold mod hinanden og færgen.
Selv om færgen sejler mellem Tyrkiet og Ukraine, vil ingen af de to stater tage imod migranterne, fordi de ikke har identifikationspapirer på sig.
Derfor er sagen gået i hårdknude.
- DFDS er sat i en helt ekstremt svær situation, som et privat selskab slet ikke bør stå i. Rederiet har efter alt at dømme fulgt alle retningslinjer, så der skal ikke gå uger eller måneder, før de bliver sat sikkert i land et sted, siger Thomas Gammeltoft Hansen, der er forskningschef på Raol Wallenberg Institut for Menneskerettigheder og Humanitær Ret.
Oplagt at Ukraine tager migranter
Selv om migranterne formentlig har smuglet sig ombord i Tyrkiet, ville det være naturligt at sætte migranterne af i Ukraine, lyder vurderingen fra Thomas Gammeltoft Hansen:
- Ukraine er et oplagt sted at tage dem hen, da det er næste anløbshavn. Men konkret afhænger det af, hvor hurtigt de bliver opdaget. Hvis man opdager dem ret hurtigt, kan man overveje at vende tilbage, siger han.
Men det enkelte land kan endeligt afgøre, om de vil tage imod migranterne:
- I praksis er stater suveræne størrelser og kan altid nægte, at der sættes folk i land. I det her tilfælde er det oplagt ikke rimelig over for et dansk rederi eller andre maritime selskaber, at de skal pålægges den byrde, siger Thomas Gammeltoft Hansen.
- Vi har brug for faste regler på det her område, som sikrer, at skibsfarten ikke står i de her problemer, så passagererne får hurtig og effektiv assistance fra myndighederne.
Kan kræve erstatning
DFDS har dog den mulighed at anlægge en erstatningssag mod et land, der ikke vil tage imod migranterne. Tidligere sager har vist, at det ofte afgøres til fordel for rederierne.
- Situationen er låst, og DFDS kan ikke gøre så meget for at komme af med migranterne lige nu. Men de kan overveje at anlægge en erstatningssag i enten Tyrkiet eller Ukraine, hvor de kan sige, at 'jeres manglende vilje har påført os økonomiske tab'. Det har man præcedens for i blandt andet Frankrig og Storbritannien, siger Thomas Gammeltoft Hansen.
Sagen her er usædvanlig, fordi de 12 mænd har været fanget ombord så længe, og fordi rederiets personale har været nødt til at låse dem inde og svejse gitter for vinduerne, så de ikke springer ud.
Men blinde passagerer er slet ikke et nyt fænomen, og de seneste års flygtninge- og migrantkrise i Europa har kun gjort problemet større, fordi flere lande lukker sig om sig selv, oig flere rederier derfor må sejle i egen sø.
- Det er desværre alt for velkendt både i forhold til blinde passagerer og i forhold til kommercielle, der tager bådmigranter og flygtninge op, som er i havsnød. Alt for ofte bliver rederierne kastebold mellem forskellige lande, der nægter tage et ansvar på sig. De internationale regler er ikke rigtigt gearet til den virkelighed, vi har i dag, siger Thomas Gammeltoft Hansen.