Danske Bank bliver efterforsket af de amerikanske myndigheder, der har spurgt banken om pengetransaktioner fra gruppen af udenlandske kunder i den estiske filial i årene 2007 til 2015.
Det bekræfter banken i en pressemeddelelse.
I forvejen efterforsker myndighederne i Danmark og Estland, om der foreligger et strafferetligt ansvar i Estland og Danmark.
- Danske Bank er desuden nu også blevet kontaktet af det amerikanske justitsministerium (U.S. Department of Justice), der ønsker oplysninger til brug for dets undersøgelse af strafferetligt ansvar i relation til bankens estiske filial, skriver banken.
- Danske Bank samarbejder med disse forskellige myndigheder, lyder det endvidere i pressemeddelelsen.
På nuværende tidspunkt står det ifølge banken ikke klart, hvornår undersøgelserne ventes afsluttet, og hvornår banken efterfølgende kan indgå i en dialog med myndighederne om undersøgelserne.
- Vi samarbejder med de myndighedsundersøgelser, der er i gang som følge af sagen. Det er imidlertid for tidligt at sige noget nærmere om, hvad udfaldet af disse undersøgelser vil være, udtaler midlertidig administrerende direktør for Danske Bank, Jesper Nielsen.
Dermed bekræfter Danske Banks den dialog med de amerikanske myndigheder, som den amerikanske avis Wall Street Journal tidligere har nævnt på baggrund af unavngivne kilder.
Danske Bank skal lægge ekstra milliarder til side
Nyheden kommer samtidig med, at Danske Bank i en selskabsmeddelelse til fondsbørsen oplyser, at banken vil hensætte i alt 10 milliarder kroner til ekstra økonomisk polstring - et dobbelt så højt beløb som hidtil - som følge af sagen.
De første fem milliarder kroner i ekstra polstring skete som følge af et af de otte påbud, foruden otte påtaler, som Finanstilsynet har givet Danske Bank.
Sanktioner, som blev pålagt banken i forlængelse af tilsynets rapport tilbage i maj måned, som indeholdt en hård kritik af banken i forbindelse med hvidvasksagen i Estland.
Ifølge DR's erhvervskorrespondent Jakob Ussing hænger dagens to nyheder fra banken tæt sammen:
- Det er en markant udvikling, at Danske Bank nu bekræfter, at det amerikanske justitsministerium efterforsker bankens hvidvasksag. Den største risiko for en meget stor bøde kommer netop fra de amerikanske myndigheder, der kan straffe enhver kriminel pengeoverførsel foretaget i dollar, siger han og fortsætter:
- Det er næppe tilfældigt, at banken samtidig oplyser, at Finanstilsynet herhjemme kræver, at banken lægger yderligere mindst fem milliarder kroner til side til eventuelle tab som følge af hvidvasksagen.
Midlertidig administrerende direktør Jesper Nielsen understreger, at banken tager tilsynets afgørelse til efterretning.
- Som tilsynet anfører, har Danske Bank med undtagelse af ét påbud, der kræver yderligere tiltag, enten opfyldt eller iværksat egnede tiltag med henblik på at opfylde de påbud, vi fik i maj måned. Udover de tiltag, vi allerede har taget, vil vi fortsætte vores konstruktive dialog med Finanstilsynet og opfylde de resterende påbud, udtaler Jesper Nielsen.
Danske Bank var passive efter advarsler
Danske Bank offentliggjorde onsdag 19. september sin længe ventede interne undersøgelse af de mistænkelige transaktioner i den filial i Estland, som banken overtog i forbindelse med opkøbet af den finske bankkoncern Sampo Bank i 2007.
Her fremgik det, at de udenlandske non-resident-kunder, altså kunder fra andre lande end Estland, fra 2007 til 2015 sendte beløb for 1.500 milliarder kroner gennem banken, uden at banken tilsyneladende førte tilstrækkeligt kontrol med kunderne og deres transaktioner.
Banken havde dog ved offentliggørelsen af den interne undersøgelse kun undersøgt 6.200 ud af omkring 15.000 kunder i portefølgen.
Dog konkluderede banken, at de 6.200 kunders transaktioner næsten alle sammen kunne betragtes som mistænkelige.
I rapporten om den interne undersøgelse fremgik det samtidig, at den russiske centralbank i 2007 advarede Finanstilsynet i Danmark om, at man var bekymret for non-resident-kunderne.
- De nævnte transaktioner kan være møntet på skatte- og momsunddragelse, skrev den russiske centralbank ifølge Danske Banks interne advokatundersøgelse.
Finanstilsynet skrev derefter til Danske Bank om henvendelsen fra den russiske centralbank. Men det fik ikke banken til at stoppe de udenlandske kunders mistænkelige pengeoverførsler.
Whistleblower gik til ledelsen om mulig hvidvask
Af rapporten fremgik det desuden, at en intern whistleblower flere gange advarede koncernledelsen i København om suspekte russiske kunder i filialen i Estland.
Whistlebloweren stod fornylig frem i Berlingske med navn - Howard Wilkinson. Han var tidligere chef for bankens handelsaktiviteter i Baltikum fra 2007 til 2014.
Men heller ikke de henvendelser fik tilsyneladende banken til at reagere tilstrækkeligt.
Efter Danske Banks interne rapport har Finanstilsynet genoptaget sin undersøgelse af banken.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Søik, også kaldet bagmandspolitiet, undersøger desuden, om Danske Bank kan have et strafferetligt ansvar som juridisk person i dagen.
Politiet i Estland har desuden modtaget 26 politianmeldelser i forbindelse med sagen. Otte af dem er fra Danske Bank og handler om nuværende eller tidligere medarbejdere i den estiske filial.
En række politianmeldelser er desuden foretaget af den britisk-amerikanske forretningsmand William Browder, der i 2007 led store tab som følge af et tyveri af 1,4 milliarder kroner, der var betalt i skat i Rusland.
Penge fra denne svindel er ifølge Berlingske Business delvist blevet hvidvasket gennem danske banks filial i Estland.
Det står klart, at Danske Bank risikerer en eller flere milliardbøder i sagen om hvidvask. Dels i Danmark, men muligvis også i USA.