Sol fra en skyfri himmel, tyrolermusik og gratis forsyninger til de fremmødte foran Forligsinstitutionen.
Stemningen i området ved Sankt Annæ Plads i det Indre København har i løbet af i dag givet mindelser om en sand folkefest, hvilket umiddelbart står i skærende kontrast til de seriøse forhandlinger og det tunge regnearbejde, der foregår bag Forligsinstitutionens mure.
Folkefesten er langt fra tilfældig og skal ses som en strategisk del af forhandlingerne, lyder vurderingen fra DR's økonomikorrespondent på stedet, Casper Schrøder.
- Det er nøje strategisk planlagt af fagbevægelsen. Man sørger for, at der er folk her til at lægge det pres. Det er en del af spillet.
Røde faner og pølser er en del af kampen
Ifølge Casper Schrøder har arrangementet foran Forligsen to hensigter.
- Det handler dels om at motivere medlemmerne, og så er det også et forsøg på at påvirke folkestemningen. Man vil skabe en stemning af sympati for lønmodtagerne, siger han.
Derfor skal betydningen af de hundredvis af fremmødte foran Forligsinstitutionen ikke undervurderes, siger Casper Schrøder, der peger på, at flere af forhandlerne hos arbejdsgiverne er politikere.
- Folkets mening betyder noget i forhold til, hvordan de agerer. Det bliver særligt vigtigt, hvis vi når ud i en fase, hvor der er konflikt, og man ender med et lovindgreb, for der skal et samlet Folketing til at stemme om, hvor det er fair at lægge snittet i forhold til den endelige aftale. Så folkestemningen omkring en demonstration som denne, er et signal til dem, der er indenfor, siger han.
Og her spiller de røde faner og røde pølser ind.
- Det var ikke tilfældigt, at der var en pølsemand, der rullede op her foran. Det var ikke hans egen gode ide – det var fagbevægelsen, der ringede til ham, siger Casper Schrøder.
Arbejdsgiverne smider separate tilbud på bordet
Det seneste nye fra forhandlingerne bag murene ved Sankt Annæ Plads er, at arbejdsgiverne i eftermiddag har lagt separate tilbud for staten, regionerne og kommunerne på bordet.
Dermed har de opgivet deres såkaldt omvendte-musketér-ed, hvor man ville have alle aftaler på de tre forskellige områder på plads i en samlet pakke.
Stemningen ved forhandlingerne ser ud til at have taget en mere positiv drejning i kølvandet på opdelingen.
- Det er noget lidt andet end i morges, hvor vi frygtede, at vi på nuværende tidspunkt ville sidde derhjemme med en udbrudt konflikt, lød det fra FOA-formand Dennis Kristensen ifølge Ritzau.
Det nye model blev af Dennis Kristensen udlagt som et tegn på, at forsøget på at lave en samlet løsning havde været for kompliceret.
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og forhandler på vegne af de kommunalt ansatte, slog i samme omgang fast, at lønmodtagernes musketer-ed er intakt.
- Det sammenhold, vi har haft i fagbevægelsen under alt det her, det holder vi fast ved, lød det fra Anders Bondo Christensen ifølge Ritzau.
I skrivende stund forhandles der fortsat i Forligsinstitutionen.
Hvis der ikke er en aftale inden udgangen af april, er det lig med storkonflikt, der rammer op mod 500.000 offentligt ansatte.
En strejke vil kunne bryde ud 6. maj, mens en lammende lockout kan træde i kraft 12. maj.
Men erklærer forligsmanden forhandlingerne for afsluttet uden resultat, inden de 14 dage er gået, vil en strejke og lockout kunne bryde ud fem dage senere.
De tre store knaster i forhandlingerne, som har ageret bremseklodser for en aftale, har handlet om lønnen, lærernes arbejdstidsregler og en sikring af retten til betalt spisepause.