Da Apple overraskende valgte at lægge Europas største datacenter i Viborg, var forklaringen fra både IT-giganten og den danske regering klar: Det handlede om grønne løsninger og Danmarks unikke evner til at genanvende overskudsvarmen fra de enorme data-anlæg.
Men andre forhold var også helt afgørende for Apples valg af Danmark: Favorable skatteløsninger og lavere afgifter på el. Det viser DR’s gennemgang af 1743 dokumenter fra sagen. Og det var Udenrigsministeriet helt bevidste om.
"Der er signifikante besparelser for energiomkostninger for datacentre i Danmark, da skatter og afgifter for energi til proceserhverv er de lavest tilladte i EU," skriver Udenrigsministeriet blandt andet til Apple i april 2014.
Danmark lokkede med PSO-nedsættelse
Aftalen var vej til at ryge på gulvet – efter næsten 3 års diplomatiske anstrengelser – og alle Danmarks grønne og skattemæssige fordele til trods: Den 16. juni 2014 meddeler Apple, at det ikke bliver Danmark.
Det sætter gang i en større diplomatisk offensiv fra Udenrigsministeriets side. Og det har nok ikke skadet forhandlingerne, at regeringen og Venstre netop i de dage blev enige om længe planlagte sænkede PSO-afgifter for storforbrugere af el. Noget, der kan komme Apple til gode, understreger udenrigsministeriets embedsmænd i korrespondancen, hvor der nu lokkes med de lavere el-afgifter.
Besparelserne vil blive ’forventeligt omkring 0.008 UDS (1 cent) per kWh’ for Apple skriver udenrigsministeriet til Apple den 24. juli 2014. (s. 790) Eftersom det gigantiske datacenter forventes at skulle bruge 700 gigawatttimer om året, vil de lavere PSO-afgifter alene betyde en kontant besparelse på omkring 5 millioner dollars – ca. 34 millioner kroner - om året. Forudsat embedsmændenes beregninger holder stik og Apple godkendes til at få gavn af den sænkede afgift.
Skatter og afgifter afgørende
Om det er sænkelsen af PSO’en, der får Apple tilbage til forhandlingsbordet er uvist. Store passager i korrespondancen mellem regeringen og IT-firmaet er slettet i den aktindsigt, som DR har modtaget. Heriblandt de afsnit, der opremser, hvilke politiske ændringer i Danmark, som Udenrigsministeriet fremhæver overfor Apple i slutforhandlingerne. Men alt tyder på, at tilfredsstillende skatter og afgifter var en helt afgørende forudsætning for, at Apple overhovedet vil gå i realitetsforhandlinger med Viborg:
”Vi har lige afsluttet et møde med Apple’s Europe Tax Team. De havde nogle meget skrappe spørgsmål, som vi ikke kunne svare på. (…) er ikke sikker på, om det kan betale sig at besøge stedet, før vi har afklaret disse spørgsmål,” skriver Apple til Udenrigsministeriet den 5. august 2014 (Navn redigeret ud af Udenrigsministeriet, red.)
Forligspartner overrasket
Enhedslisten var med til at stemme lettelsen i PSO-afgiften igennem. Partiet anede dog ikke, at lettelsen vil kunne komme Apple til gode og at ministeriet aktivt brugte den til at få aftalen med Apple hjem.
- Hvis det er korrekt det, der står i de mails, virker det som om Apple-sagen har været drivende for, hvad regeringen valgte at få igennem i Energiforligskredsen, siger Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.
Forhenværende Klima- og Energiminister Martin Lidegaard (Rad.) mener ikke, der er noget odiøst i, at skatter og afgifter var afgørende for Apple.
- Det er klart, at sådan nogle store virksomheder de kigger da også på, hvad skal vi betale i selskabsskat, og hvad skal vi betale for den el, som vi skal bruge rigtig, rigtig meget af, siger den tidligere minister.
Og Martin Lidegaard vedkender sig også gerne, at SR-regeringen arbejdede målrettet for at sikre rammevilkår, der kunne gøre Danmark attraktiv for store investorer generelt:
- Der er grunden til, at vi i flere omgange sænkede selskabsskatten og de grønne afgifter. Det gjorde vi, fordi vi gerne ville tiltrække store virksomheder som Apple.
Skat fyldte for meget
Hans regeringskollega Pia Olsen Dyhr, der selv mødtes med Apple som handels- og investeringsminister, ville dog ønske, at skattespørgsmålene havde spillet en noget mindre rolle i embedsmændenes salgsarbejde overfor Apple:
- Mange af de diskussioner, jeg havde med embedsmændene, handlede mere om skat, og hvor meget vi skulle fokusere alene på skat, som det der gjorde det attraktivt for udenlandske virksomheder at etablere sig i Danmark, siger SF-formanden.
Hun mener dog, at hun selv gjorde, hvad hun kunne, for at hendes personlige dialog med Apple kom til at handle om grønne løsninger og forsyningssikkerhed, fremfor blot at konkurrere med andre Europæiske placeringer om de laveste skatter og elpriser, forklarer hun til DR.
Efter et møde mellem Apple og ministeren i starten af 2013, skriver Apple da også og takker for ideudvikligen om ’cutting edge’ løsninger for datacentret. I brevet har Apple dog kun ét konkret ønske til den videre dialog med Pia Olsen-Dyhr:
"Hold os venligst opdateret angående udviklingen omkring skat på energi – i særdeleshed skatte-nedsættelse for storskala, industrielle kunder."
Forhandlinger inden for lovens rammer
Selvom begge tidligere ministre bekræfter, at skat og sænkede afgifter blev brugt som salgsargument overfor Apple, så behøver Enhedslisten dog ikke frygte, at loven blev ændret for Apples skyld, understreger Pia Olsen-Dyhr.
For sænkelsen af PSO-afgifterne var dels et krav fra EU og desuden noget, der blev skrevet ind i regeringsgrundlaget helt tilbage i 2011. Det, der faldt på plads midt i forhandlingerne med Apple, var alene den præcise udformning af lempelserne, forklarer den tidligere SF-minister.
- Jeg kunne ikke finde på at bøje reglerne for Apples skyld, siger Pia Olsen-Dyhr.
Og så længe det ikke er tilfældet, er der heller ikke foregået noget ulovligt, fastslår lektor i statskundskab på Aalborg Universitet Johannes Andersen:
- Embedsmændene har været kreative og gjort, hvad de kunne, inden for de rammer, de har, og politikerne har ført tætte forhandlinger på ministerplan, så det er godt politisk håndværk, siger Johannes Andersen, lektor i statskundskab på Aalborg universitet
Apple har ikke ønsket at udtale sig til DR om sagen.