Influencere har brug for hjælp til at håndtere det pres, der følger med mange tusinde følgere og et konstant krav om originalitet og autenticitet.
Det understreger en ekspert på influencer-området og den fagforening, der organiserer youtubere, bloggere og andre influencere.
For der er problemer med stress og angst i branchen, siger Lisbeth Kiel, der er formand for den underafdeling af Dansk Journalistforbund, der hedder Danske Bloggere, og som indtil videre har 65 medlemmer.
- Jeg taler primært med voksne mennesker, der er mere robuste, men det bliver også for meget for dem. Jeg hører historier om influenter (andet ord for influencere, red.), der får trusler i kommentarfelterne og føler sig pressede, fordi de hele tiden skal være til rådighed.
Det er primært bloggere, der er medlem af forbundet, og det har ifølge Lisbeth Kiel været svært at få fat i de unge influencere.
Blandt andet har det vist sig vanskeligt af den årsag, at hverken de unge influencere eller mediebureauerne kunne se nødvendigheden af at være organiseret.
- Det er jo ikke så mange år siden, at de første influenter kom på banen, og vi begynder først at se konsekvenserne nu. Der hviler et stort pres på dem, for de er på 24 timer i døgnet, og de investerer store følelser i projektet, når de åbner op til privaten. Men der er ingen redaktører eller andre til at passe på dem, siger Lisbeth Kiel.
Etik og arbejdsvilkår
Det har ramt blandt andre youtuberen Alexander Husum, der er stået frem med sin historie om angst og stress.
Han og andre youtubere efterspørger hjælp til at håndtere den forholdsvis fagre nye digitale verden. Både for at skåne dem selv og deres følgere, som dr.dk tidligere har fortalt.
Og det skal de have, mener Danske Bloggere. I to og et halvt år har fagforeningen arbejdet på et fælles etisk kodeks, der nu kommer i løbet af foråret.
- De fleste influenter er ved at have styr på markedsføringsloven, men der er brug for nogle fælles retningslinjer, for det er laveste fællesnævner, der trækker hele branchen ned, siger Lisbeth Kiel.
- Der er brug for et fælles kodeks og nogle etiske retningslinjer for, hvad de bør og ikke bør poste, og så skal der også være nogle retningslinjer for influenternes arbejdsvilkår, fortsætter hun, uden at ville løfte sløret for de konkrete forslag til retningslinjer.
Er skridt mod anerkendelse
Den sidste del er Anna-Bertha Heeris Christensen fra Copenhagen Business School (CBS) med på – og sådan set også den første del med de etiske retningslinjer.
- Fælles standarder er et vigtigt skridt mod at anerkende det at være influent som et erhverv, siger hun.
Anna-Bertha Heeris Christensen er ph.d.-fellow ved CBS og har studeret influencer-marketing i fem år. Som en del af et sociologisk forskningsprojekt har hun undersøgt, hvad det vil sige at arbejde som influencer.
Konklusionen er: Der er et problem.
For det er ikke et helt normalt erhverv at være influencer, understreger Anna-Bertha Heeris Christensen.
På nogle områder kan arbejdet ifølge influencer-eksperten kategoriseres som "emotional labour". Et begreb, man bruger om jobs som for eksempel sygeplejerske, hvor der bliver lagt følelser i arbejdet.
Men influencere har ikke den luksus, at de kan smide uniformen og trække i civilt, når arbejdsdagen er slut. Og de kan heller ikke gemme sig bag en rolle eller et kunstnernavn, som det er tilfældet for skuespillere og musikere, der i stjernestatus måske kan sammenlignes med influencere.
- Når følelser bliver systematiseret, som de gør med influenter, kan de have svært ved at finde ud af, hvad de selv føler. Grænsen mellem privat- og arbejdsliv bliver flydende, når de hele tiden tvinges til at udlevere deres følelsesliv, siger Anna-Bertha Heeris Christensen.
- For de skal hele tiden være autentiske. Der er et konstant behov for, at de deler noget af sig selv. Det efterspørger branchen, fordi autenticitet sælger. Og influenterne bliver afhængige af det, fordi det er deres levebrød.
Følsomt samfundsproblem
Der er en klar tendens til, at flere og flere influencere går ned med stress, fortæller Anna-Bertha Heeris Christensen.
Og hun frygter, at de kan trække følgerne med.
- Influenterne bliver følelsesmæssigt afhængige, og det gør deres følgere også, i takt med at de udveksler følelser med influenterne. Og det gør de, når de bliver bedt om at komme med deres egne historier. Det får dem til at stole på influenterne, Anna-Bertha Heeris Christensen.
- Jeg synes, det er et samfundsproblem, og vi bør tage en samfundsdebat om det her. Der har været enorm meget snak om, at forbrugerne ikke skal udsættes for skjult reklame, og det er da også vigtigt, men det her er lige så vigtigt.
Hvem tager ansvar?
Influencer-eksperten mener, at der skal tages hånd om problemet, så hurtigt som muligt. For der er en overhængende risiko for, at flere influencer-håb vil knække nakken, hvis der ikke gøres noget.
- Der er flere, der drømmer om at blive influent, og der er flere, der bliver det. Det er blevet en reel industri. Og den vokser, siger Anna-Bertha Heeris Christensen.
- Men der er ingen regler om arbejdsvilkår, og ingen tager ansvar for de unge influenter, der kan arbejde 24/7, fortsætter hun.
Første skridt er, ifølge Anna-Bertha Heeris Christensen, at regeringen skal anerkende influencerarbejdet som et reelt erhverv, så der kan sættes nogle rammer for blandt andet arbejdstid.
Hun efterspørger derudover en ekstern gruppe af eksperter, der skal tage et grundigt kig på branchen og komme med nogle forslag til, hvad man kan gøre for at sikre mere ordnede forhold.
Første skridt kan være det etiske regelsæt fra Danske Bloggere, som lanceres i løbet af foråret. Men formand Lisbeth Kiel ser gerne, at flere kommer på banen.
- Det får ingen effekt, hvis agenter, mediebureauer og influenterne ikke er med på råd.