På væggen over hendes arbejdsbord hænger billeder af Caroline Mathilde, Christian 7. og Struensee. På reolen ved siden af står en stribe bøger, der omhandler Danmark i 1700-tallet.
Tegneserietegner Karoline Stjernfelt holder til i en kælder på Vesterbro i København, hvor hun deler tegnestue med en håndfuld andre tegnere. Netop nu er hun i gang med bind to af serien I morgen bliver bedre, der handler om det turbulente, intrigante og til tider kærlighedsfulde liv ved hoffet i sidste del af 1700-årene, hvor Struensee og det danske kongepar er hovedpersoner.
Første bind, der har undertitlen Kongen, er blevet godt modtaget af anmeldere og læsere. Bind to udkommer i 2017, men har allerede nu fået undertitlen Dronningen. Derefter går der yderligere et par år, inden sidste del er i handlen.
Inspireret af Livlægens Besøg
Karoline Stjernfelt fortæller, at ideen til den historiske tegneserie kom, da hun søgte ind på andet år af tegneserie-uddannelsen på Serieskolan i Malmø. Hun skulle aflevere et projekt, der kunne blive til noget konkret, og da hun i gymnasiet havde læst Per Olov Enquist Livlægens Besøg, der handler om præcis det her kapitel i danmarkshistorie, var hun klar over, hvad der skulle være historien i hendes projekt:
- Jeg tror faktisk, jeg fik Livlægens Besøg i fødselsdagsgave, og havde nok i virkeligheden ønsket mig noget andet, fortæller Stjernfeldt med et smil, der bliver til et stort grin, da hun tilføjer:
-så jeg var ret skuffet over at få den. Jeg var 16 år dengang, og jeg læste den også, men da genlæste jeg den i 3. G, hvor jeg var 17, gik det op for mig, at historien faktisk var ret spændende.
Historien om Struensee har et godt plot
Karoline Stjernfelt begyndte at læse sig ind på historien, tiden og personerne, fordi hun vidste, hun gerne ville lave en tegneserie, men gymnasiet tog al hendes tid. Så idéen blev først til virkelighed, da hun kom ind på Serieskolan, hvor hun fra begyndelsen var klar over, at hun ville i gang med en lang historie, for som hun siger:
- Jeg elsker at lave lange ting, men det er svært, for du skal have et godt plot, men det er der jo i Struensee-historien.
Den oprindelige tanke var en bog på 128 sider. Men den tegnede version af fortiden er nu blevet så lang, at den strækker sig over tre bind, og det første bind er endt som en tyksak på 153 sider, og når hele serien er udkommer er der tale om 450 sider.
På spørgsmålet om hun er historieinteresseret, kommer svaret lidt tøvende:
-Ja, det er jeg. Men det er lidt underligt. I gymnasiet syntes de andre, jeg var en historienørd, og det forstod jeg bare ikke, for jeg syntes ikke, jeg vidste noget om noget. Jeg syntes, det var så latterligt sagt. Men jeg synes faktisk, at historie er helt vildt spændende, og det har jeg nok altid syntes.
Den gode historielærer
Hun trækker en blå papirmappe frem. Inden i den ligger fine håndskrevne historier. Første tekst handler om Valdemar Atterdag. Og på mange af de linjerede sider bryder små illustrationer skriften. Det hele vidner om et barns hånd.
Karoline Stjernfelt fyldte mappen, da hun gik i grundskolen på N. Zahles Gymnasieskole og havde en historielærer, der ikke underviste efter bøger, men selv fortalte løs om danmarkshistorien, mens børnene sad og skrev og tegnede det, hun fortalte.
Læreren begyndte med sagnkongerne, og ind imellem blev historierne måske nok lidt mere vilde end virkeligheden, men det gjorde ikke så meget:
- Hun hed Elisabeth Handberg og var helt fantastisk, og jeg er sikker på, at det er hendes skyld, at jeg blev vild med historie.
Nu fortæller Karoline Stjernfelt danmarkshistorie for andre i en form, der er en videreudvikling af det blå hæfte fra de tidlige skoleår. Hun har gjort op med sig selv, at hun ikke er historiker, og derfor bruger hun de gamle begivenheder, så de passer ind i hendes kreative støbning. Hun researcher og besøger relevante byer og bygninger, men mest af alt skaber hun selv historien. Og resultatet er blevet godt modtaget.
- Det har nok givet pote, at jeg har skåret ind til benet, og fortæller den konkrete og personlige historie, så det ikke føles som tvungen historieundervisning. Det er den gode historie, der er i højsædet, og den underholdende historie er bakket op af grundig research. Men alt det, man har læst og undersøgt, skal bare understøtte historien. Læserne skal ikke høre om alt det, jeg har læst om tøj og bygninger fra tiden. Det er jo ikke en historierapport.
Min venner læser den også
Tegneserien er lavet til voksne, og læserne har vist sig at have alle aldre. Forfatteren er glad for den positive respons, men også glædeligt overrasket over, at så mange på hendes egen alder, altså i begyndelsen af 20’erne, læser bogen med begejstring:
- For at være helt ærligt: Jeg er overrasket over, at mine egne venner læser den. Jeg troede, mine venner ville synes, den var kedelig, for vi har forskellige interesser og det er jo ikke alle, der synes, historie er vildt spændende. Men at de synes, det er god historie, selv om de ikke er historieinteresserede, er jo rigtigt fedt”, fortæller Karoline Stjernfelt, inden hun lægger sin egen bog fra sig på bordet for at afsøge tegnestuens hylder for de historiske tegneserier, hun selv bedst kan lide.