Af Dorthe Chakravarty
I skolen gad Sebastian Dorset ikke den del af historieundervisningen, der handlede om, hvordan almindelig mennesker levede engang.
Det var en ørkenvandring at komme igennem hverdagslivets potteskår, men når det kom til krige, var han tændt:
- Jeg ved ikke om, det er en drengeting, men jeg syntes, det var enormt spændende, at det var krige, der afgjorde, hvordan en nation kom til at se ud.
Det var ikke undervisningen, der nærede hans historiske interesse. Det var derimod de oplevelser, der indfandt sig efter en endt skoledag:
- Min far har altid fortalt om historiske ting og opsøgte historiske monumenter, når vi var ude. Så stod man der i alt for lang tid og frøs på en bar mark for at høre, hvad der var sket for tusinde år siden. Jeg havde også en barndomsven, hvis far var direktør på Ålborg historiske museum og tog ud til udgravninger. På den måde faldt jeg over nogle bøger om forskellige perioder i Danmarkshistorien.
Danmark som en norsk filial
I bøgerne var det specielt historierne om Danmark i krig, der vakte hans interesse. Alle beretningerne om, hvordan dårlig ledelse og forkerte beslutninger så ofte førte til, at Danmark tabte.
De mange beskrivelser af afgørende slag gav Dorset et blik for de tilfældigheder, der kan afgøre et lands skæbne:
- Krigene er det øjeblik, hvor grænserne bliver trukket op og man afgør, hvor stort et land skal være. Hvilket sprog skal folk tale? Skal der været et mindretal? Krigshistorien giver mig en følelsen af, at vi ligeså godt kunne have talt tysk, fransk eller engelsk. Under den kolde krig kunne det jo være endt med, at vi var blevet underlagt Sovjetunionen, forklarer komikeren.
- Det at det er så tilfældigt, er en meget fascinerende tanke, netop nu, hvor vi taler så meget om, hvordan Danmark tager imod folk fra andre lande. Tankegangen om, at ”vi har jo været danskere i mange generationer”, er ikke nødvendigvis rigtig. Vi kunne lige så godt have været alt muligt andet. Vi kunne, historiske set, have været en norsk filial. Det er enormt interessant, hvordan vi definerer os som folk.
Netop spørgsmålet om grænser og nationalitet er interessant for Dorset, der godt kan lide at læse om udviklingen i Schleswig-Holstein for at blive klogere på ”spørgsmålet om, hvem der opfatter sig som danskere og som tyskere.”
Et centralt kapitel i Danmarkshistorie, som kan give anledning til diskussioner og ikke mindst kan være kompliceret at forstå:
- Jeg er nået op i den alder min far havde, da jeg blev taget med ud. Og jeg spørger også hele tiden: ”Hvordan var det nu det var?” Og så har man jo heldigvis nettet, hvor man kan læse historiske sider eller dokumenter. Det er godt med komplicerede emner, for man kan altid vende tilbage og blive lidt klogere hver gang, griner komikeren, selv om man ikke er i tvivl om, at han faktisk er lidt alvorlig og godt kan lide at blive udfordret af svar, der ikke er så nemme.
Er vild med Napoleonskrigene
Det er ikke krigene fra 1900-tallet, der har Sebastian Dorsets interesse.
- Første Verdenskrig er så utrolig deprimerende, at det næsten ikke er til at holde ud at læse om, siger han, og Anden Verdenskrig, synes han, er gennemtærsket. Helt anderledes er det med Napoleonskrigene:
- Det er tidens helt enkle brætspilsagtige tankegang, der tiltaler mig, med hænderne fører han usynlige brikker rundt i et imaginært spil på bordet og fortsætter:
- Her er en konge, der opbygger en hær, så kan han gå over til en anden konge og sige: ”Nu tager jeg din hær og dit land”.
Elsker historiens udfordringer
Spilundervisningen er slut, og Dorset fortæller:
- Der er lavet et animeret kort over, hvordan grænserne i Europa ændrer sig på det her tidspunkt, og det er jo helt åndsvagt at se, hvordan lande forsvinder og dukker op og udvider og samler sig.
Der er ingen tvivl om, at komikeren er fascineret af de komplicerede dele af historien, og han kan godt lidt kontrafaktisk historie, hvor spørgsmålet ”hvad nu hvis” spiller en roller i udlægningerne, hvor det gælder om at fortælle, hvad der også kunne have været en udvikling eller afslutning på historiske begivenheder.
Det er med tydelig historiens udfordringer, der tiltaler ham, og han slår da også muntert i bordet, da han bliver spurgt, om han ikke kan lave en hurtig oversigt over tre krige, alle bør kende:
- Åh, fedt, siger han, og skal kun tænke sig om et øjeblik, inden de tre vigtige krige bliver serveret.