- 1660, svarer Sigurd Barrett med det samme og griner højt.
Årstallet er det hurtige svar på spørgsmålet om, hvor langt han er nået med sin danmarkshistorie, der har fået en del mediebevågenhed efter den blev en del af finansloven.
Komponisten og entertaineren er ved at skrive de 40 kapitler, der skal bære projektet. Han er begyndt i istiden, slutter i fremtiden og er altså nu i gang med statskuppet i 1660.
Barrett har arbejdet længe på sin historie. Indtil videre har han selv postet en halv million kroner i foretagendet, der skal begynde at løfte sig i 2016. Finansieringen vender vi tilbage til. Først lidt om Sigurds danmarkshistorie, som ophavsmanden fortæller om:
- Det står på skuldrene af en række andre projekter, hvor jeg har fortalt bibelhistorie, nordisk mytologi, græsk mytologi, klassisk musik, opera og jazz. Så jeg har været langt omkring for at formidle svært tilgængeligt stof – eller kulturarv om du vil. Nu synes jeg turen er kommet til damarkshistorien.
Historien er nu
Ved siden af skrivearbejdet er han ved at filme 40 afsnit, der blandt andet skal bruges som undervisningsmateriale. Han og filmholdet har været på Hammershus på Bornholm.
De har besøgt Estland for at filme til historien om Dannebrog i 1219. De har rundet Sverige for at få billeder til episoden om Kalmarunionen, og været i Ribe, Viborg Domkirke og på Fregatten Jylland. Fortællingen om de historiske knudepunkter skal støbes, så skolebørn får anledning til eftertanke:
- Et af mine dogmer er, at historie ikke er noget gammelt kedeligt støvet noget om ting, nogen gjorde engang. Nej, historie er en fortløbende proces, og det der sker nu, er historie i morgen. Derfor kan vi få en snak om, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi opfører os som mennesker, for det får konsekvenser for, hvordan tingene bliver fremadrettet.
Et andet central punkt for Sigurd Barrett handler om kultur:
- De historier, vi fortæller, er med til at definere, hvem vi er. Derfor er det vigtigt at fortælle historie, der handler om vores kulturkreds, Et folk hører jo sammen, fordi man har en fælles historie at fortælle, og jeg synes det er vigtigt, at vi har andre historier at fortælle vores børn og unge end Disney-underholdning og X-faktor. Vi har selv mange gode historier at fortælle. Derfor har det også været fantastisk at fortælle bibelhistorie, græsk og nordisk mytologi. Folk må selv om de vil tro på Gud eller ej, det skal jeg ikke blande mig i. Men vi er blevet fattige, hvis vi ikke kan fortælle vores egen historie.
Danmarkshistorien på finansloven
Og dermed er vi tæt på historien om Sigurd på finansloven.
Han fortæller, hvordan han spillede til en juletræsfest for Christiansborgs medarbejdere for et år siden. Her mødte han den daværende radikale kulturminister Marianne Jelved, der gerne ville skrive en anbefaling til projektet, som han fortalte hende om.
Han talte også med Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, for at høre om der var nogle fagkonsulenter i Folketinget, for Barrett vil gerne ramme de 29 punkter i undervisningsministeriets historiekanon. Thulesen Dahl foreslog Historie-Lab i Jelling som samarbejdspartner:
- For et par uger siden bliver jeg så ringet op af en journalist fra Politiken, der spørger, hvad jeg siger til, at min danmarkshistorie er med i finanslovsforliget. Jeg tror først, det er en joke, men det viser sig, at det rent faktisk er med i forhandlingerne.
Og jeg ved faktisk ikke, om jeg skal grine eller græde. På den ene side er jeg helt vildt stolt, men jeg kan jo også lynhurtigt se, at der er nogen, der kobler projektet med Dansk Folkeparti eller regeringen. Dertil må jeg jo sige: Der er ingen forbindelse. Det her ikke et politisk projekt.
Det ikke er ligegyldigt, hvordan vi tackler det, der sker lige nu
- Mit ærinde er at skabe en danmarkshistorie, der åbner op for debat. Jeg skal ikke afgøre, hvad der er rigtigt eller forkert. Men jeg da stolt over, at vores regering synes mit projekt er så vigtigt, at man har valgt at tilgodese det på finansloven. Og det er uanset, hvilke partier der måtte stå bag, for det er stadig mig, der fortæller danmarkshistorie, og det gør jeg på min egen måde og uden en politisk dagsorden.
Men når han sidder derhjemme og skriver sig gennem statskuppet i 1660 er det indtil videre for egen regning. Snart vil han nok runde den kolde krig, som han selv har oplevet, og som har givet han indblik i, hvordan historien bevæger sig:
- Den gang kørte jeg til Berlin, så jeg kunne se de første Trabanter køre fra øst mod vest. Så jeg begynder jo at opleve, at der er episoder i historien, jeg har været vidne til. Den kolde krig og dens frygt er nu erstattet af en anden slags frygt. Så historien flytter sig. Det er dér, det virkelig kribler, for det viser jo, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi tackler det, der sker lige nu.