På hjørnet ved et trafikeret lyskryds midt i København står en skulptur af en far, en mor og et barn, der har fået titlen ’En rigtig dansk familie’.
Men hvad er en rigtig dansk familie? Og kan man overhovedet definere sådan én i dag?
Der var 37 forskellige måder at være familie på i Danmark, sidst nogen talte. Formentlig er og kommer der langt flere, for i disse år skubbes der til familiebegrebet.
Diskussionen om, hvad familien er for os og den enkelte, er det, den britiske kunstner Gillian Wearing vil puste til med skulpturen, der altså dette efterår kan findes lige uden for Statens Museum for Kunst (SMK) i København som en del af kunstnerens soloudstilling på museet, ’Family Stories’.
Skulpturen er blevet til gennem et samarbejde mellem DR, SMK, Københavns Kommune og Kunsthal Aarhus, der igennem et år har søgt blandt 500 danske familier for at finde én af den helt rette støbning.
Det blev familien Lysholm Thorsen, der bor i Hillerød og sidste år bestod af far, mor og barn (i år er der kommet en lillebror til), der nu er foreviget i bronze.
Som en legemliggørelse af det begreb vi ellers måske ikke går og overvejer så meget i det daglige.
Og det er det, kunsten kan, siger direktør for SMK, Mikkel Bogh: åbne for det, som vi ellers tager for givet og gøre det til noget, vi kan iagttage og dermed også snakke om.
- Så kan det være, man stopper op og siger: ’Hov! Min familie ser altså anderledes ud’. Og så kan man selvfølgelig blive sur over, at det ikke er netop min familie, men man kan også tænke: Det er da i grunden interessant.
- Og så håber jeg da, at folk begynder at diskutere skulpturen, når de ser den: Hvad er egentlig den rigtige familie, og hvilke alternative måder er der at leve på?
Mange rigtige familier
Sidst på hverdagseftermiddagen suser folk igennem lyskrydset ved SMK på vej hjem fra arbejde, studie og institution.
Det ville derfor ikke være så mærkeligt, hvis ingen opdagede, at der lige her står en skulptur og kigger ud over biler, cykler og gående.
Men det er der faktisk en hel del, der gør.
- Jeg synes, den er ret tankevækkende. Den er anderledes. Man kan ikke rigtigt lade være med at kigge på den. Det er sådan en, man godt lige vil have en god diskussion om, siger Cille Marie Esbensen, der går i gymnasiet i nærheden.
Hun kan godt genkende det familiebillede, skulpturen viser, men ved alligevel ikke, om hun synes, den afspejler den almindelige familie i dag.
- Der er jo også mange andre måder at være familie på, siger hun.
- Hvis jeg skulle lave en skulptur af en rigtig dansk familie, ville jeg nok lave flere forskellige versioner. Jeg kender mange, der har homoseksuelle forældre, mange forældre eller kun en mor og ingen far, så jeg synes, det er svært at definere i én model.
Det er John Fabienke, der er it-konsulent, enig i.
- Familier kan være mange ting. Det kan også være fraskilte eller familier, hvor der er en større aldersforskel. Men det handler først og fremmest om børn. At give dem en god opvækst og et fundament for at få et godt liv. Og at man uanset konstellationen får det hele til at hænge sammen.
Uanset sammensætning, så er dét, at vi overhovedet skaber familie, noget helt universelt for mennesker, og noget, vi har gjort til alle tider. Det fortæller fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.
- Og det er jo et meget godt tegn på, at uanset, hvor vi er i vores samfund, så vil familien altid være en bærende måde at lave et socialt fællesskab på, siger hun.
Opmærksomhed på det almindelige
At det lige blev familien Lysholm Thorsen, der blev valgt, skyldes, at de på én gang er billedet på en moderne familie og samtidig statistisk set repræsenterer den mest almindelige familieform i Danmark.
For selvom der altså er mange måder at være familie på i dag, så bor langt størstedelen af danske børn endnu hos begge forældre, i det man altså kan kalde en kernefamilie.
Og at vælge netop sådan en var et helt bevidst valg, fortæller Mikkel Bogh.
- Vi ville ikke lave et statement. Havde vi i stedet for eksempel valgt det homoseksuelle par, der boede på en gård i Nordjylland (parret mødte man i DR2 programmet ’En rigtig familie’, der fulgte udvælgelsen af familien, red.), så ville valget snarere blive set som et statement, siger Mikkel Bogh om valget.
- De findes jo, og gudskelov for det, men de repræsenterer bare et relativt lille udsnit af de familieformer, der findes, selv om kærligheden og sammenholdet er det samme. Og der gik vi altså efter en, der uden at være gennemsnitlig, var meget, meget almindelig.
Og netop det almindelige står i skarp kontrast til de bronzeskulpturer, du ellers vil møde på en tur igennem byen.
Historisk set har skulpturen nemlig været forbeholdt royale og andre særligt udvalgte personer som en manifestation af deres vigtighed.
For der sker bare et eller andet, når noget støbes i bronze og sættes på en sokkel.
- Den får jo tildelt en vis værdi, siger Mikkel Bogh om den lille unge familie, der nu er blevet foreviget.
- Det er ikke det samme som at sige, at netop denne familie har større værdi end andre. Men skulpturen beder os om at lægge særligt mærke til den.
- Den er også skabt med henblik på at sætte de familier, vi hver især lever i, op imod en eksisterende familie, der – og det spiller kunstneren jo på – fremstår som idealiseret.
Idealet i forandring
Som familien står der; mor og far med et lille barn imellem sig, ligner de umiskendeligt et idealiseret billede på en glad kernefamilie.
Og sådan vil de stå de næste mange hundrede år. Som et øjebliksbillede støbt i bronze. Men selvom en bronzeskulptur vil bestå, og kernefamilien formentlig også vil, så er netop denne familieform i forandring.
- Det at sige, at kernefamilien er idealet, svarer lidt til at sige, at hvide mennesker er bedre end andre, siger Anne Skare Nielsen.
- Og egentlig er kernefamilien jo heller ikke normalen på den måde. Der har været masser af forskellige familiekonstellationer og måder at leve sammen på tidligere. Og vi har haft nogle år, hvor vi har været rimeligt snerpede, når det kommer til familieforhold, og hvor vi har ment, at den eneste måde at have en familie på var at være gift med den samme person hele livet og få 2,4 børn. Uanset, hvor sure og trætte af hinanden man var, så skulle man holde ud, siger hun.
Sådan er det ikke længere, og fremover vil kernefamilien, i endnu højere grad end vi ser nu, blive suppleret af alternative familieformer, mener Anne Skare Nielsen. Hun peger i stedet på et forpligtende fællesskab som fremtidens familieideal. Her handler det om at have det godt i den konstellation, man nu engang befinder sig i.
Derfor mener hun også, at familier i højere grad vil begynde at have en form for årligt ’bestyrelsesmøde’, hvor man lige tager temperaturen på familietrivslen.
Og sådan et møde kan måske meget passende opstå, når man står foran en skulptur af en helt almindelig familie, hvad end man kan spejle sig i den eller ej.
- Vi har valgt at fastholde lige nøjagtig den her familie. Det kunne også have været alle mulige andre, men nu blev det den her, siger Mikkel Bogh.
- Og den kan gøre, at man ligesom får øje på sin egen familie, fordi det ellers er så givet, at den bare er der.
Skulpturen 'En rigtig dansk familie' kan i øjeblikket opleves på pladsen foran Statens Museum for Kunst som en del af Gillian Wearings soloudstilling på museet, 'Family Stories'. Udstillingen løber frem til 7. januar 2018.
Læs mere om projektet og valget af familie her