Før familien Tatarczuk, der bor i nærheden af Viborg, besluttede sig for at sige ja til DR2-programmet, 'En rigtig dansk familie', holdt den familieråd.
Alle i familien skulle høres og være med til at beslutte, om det nu var en god idé at stille op i et tv-program. Om baggrunden for at sige ja til at deltage, fortæller mor, Christina Tatarcuk:
- I vores familie er det sådan, at det er René og jeg, der er mor og far til de otte børn. Vi har været gift i mange år, og vi har været skilt i seks år. Men så besluttede vi os for at flytte sammen og samle hele den her fantastiske familie, vi har fået skabt. Jakob, der er Sirius´ biologiske far, har vi også inviteret indenfor i det her kærlige kollektiv, hvor vi er så mange, der vil det samme.
- I en skilsmisse er der meget afsavn. Hos os har vi samlet kræfterne et sted. Vi mærkede på et tidspunkt, at vi ikke var nok sammen som familie, så derfor var det oplagt, at vi måtte gøre noget og samle familien igen.
Et liv med mange børn
Men, som Christina forklarer, så er så stor en familiekonstruktion en dynamisk proces, som hele tiden udvikler sig. Så der er sket en del siden optagelserne:
- Først og fremmest er Jakob er flyttet, han havde brug for at gå en anden vej og at bo for sig selv. Men han er stadig en stor del af familien og er stadig sammen med os og børnene. Og så har René og jeg begge fået kærester.
- •
Familien Tatarczuk består af: Christina (mor), René (far), Jakob (biologisk far til familiens yngste, Sirius) og børnene: Asbjørn (20), Viktor (18), Anne Laura (15), Frida (14), Marius (12), Astrid (ni), William (seks) og Sirius (to).
Dengang Christina og René blev kærester lå det ikke i kortene, at de en dag skulle stå med en flok på hele otte børn. Og så alligevel. De var henholdsvis 20 og 23 år og havde været kærester i tre år, da hun blev gravid med den ældste søn, Asbjørn.
- Det er egentlig sjovt, for jeg mødte en tidligere gymnasieveninde på et tidspunkt, hvor vi havde fået fire børn, og hun sagde til mig, at jeg altid dengang havde talt om, at jeg en dag skulle have mange børn. Det havde jeg glemt, men det er nok rigtig nok, forklarer Christina Tatarczuk og føjer til, at hun aldrig nogensinde har været i tvivl om, at hun ville have børn.
- Jeg har altid elsket børn, lige fra jeg var ganske ung og passede små børn for første gang.
En traditionel familiebaggrund
Hun og René kommer begge fra to helt traditionelle kernefamilier, som hver især består af far, mor og to børn. Christina kan godt huske, at hun som barn egentlig gerne ville have haft flere store og små søskende.
Og nu har hun selv valgt et liv omgivet af børn. Hun læste til sygeplejerske, da hun ventede Asbjørn, men droppede studierne til fordel for at blive fuldtidsmor.
- Det er ikke sådan, at René og jeg satte os ned og aftalte, at nu ville vi bare have en stor flok. Børnene er bare kommet, og vi har sagt ja til dem alle sammen, forklarer hun.
I 2000 byggede de familiens store hus i Viborg, som faktisk er hele to huse, fordi det også rummer et anneks, hvor Christina i dag bor sammen med de to store. De små deler værelser – sådan lidt på kryds og tværs efter behov.
Skilt - og sammen igen
For omkring seks år siden valgte Christina og René at gå fra hinanden. Christina flyttede ud, men boede alligevel i nærheden. De var fra begyndelsen enige om, at de stadig havde et forældreskab, de skulle deles om.
På et tidspunkt blev hun kæreste med Jakob, som hun fik to-årige Sirius med. Men for tre år siden flyttede hun tilbage til René og huset igen – og Jakob flyttede med ind i den store familie. Ikke som kæreste, men som en ekstra voksen og et ekstra sæt hænder.
Ingen af de tre voksne har, mens de har boet sammen i huset, været kærester.
- Vi havde simpelthen alle tre et ønske om at være sammen med vores børn, og når vi gjorde det på denne måde, så er det fordi alles behov på den led er blevet dækket.
- Vi er hinandens bedste venner, og jeg synes ikke, det har været svært at beslutte, at det er sådan, vi gør. Til gengæld har det krævet, at vi på et tidspunkt satte os ned og fandt ud af, hvad gør vi her. Vi ved jo godt, at mange par skilles som hund og kat, men sådan var det ikke for os. Vi har altid været enige om, at i vores hus er det kærligheden til børnene og deres behov, det handler om. De behov for kærlighed, vi voksne har, må realiseres et andet sted.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:59e09e53a11f9f0dbc2d0287
Både mor og selvstændig
Christina underviser de små i hjemmet, ligesom de større og helt store også er blevet det. Men hun er også sexolog- og parterapeut, og efter klokken 16.00 arbejder hun i sin egen virksomhed med foredrag og terapi.
Familien har mødt – og møder stadig – både fordomme og får stillet mange spørgsmål til måden, den har valgt at være familie på.
- Men det handler ofte om dét, at vi har så mange børn. Der er stadig mange, der tror, at når man har mange børn, så må det være, fordi man tilhører en eller anden religiøs sekt. Jeg har også mødt kommentarer fra folk, om hvorvidt René frivilligt er gået med til, at vi har fået så mange børn. Det er blandt andet derfor, vi valgte at være med i ’En rigtig dansk familie’.
Det kræver ærlighed
Nu skal man ikke tro, at det altid er lige let med en familiekonstruktion som familien Tatarczuks.
- Hvis man skal leve, som vi gør, så kræver det en høj grad af bevidsthed og ærlighed. Det kan godt være svært. Der er mange følelser forbundet med det, og det er vigtigt, at man er ærlig omkring dem og taler om dem.
- Nogle af børnene havde f. eks. på et tidspunkt svært ved den måde, vi levede på, fordi deres venner undrede sig over det. Vi er jo anderledes. I sådanne tilfælde nytter det ikke at gå og putte med det. Det er svære følelser, men de er okay, og man skal tale om dem, siger Christina Tatarczuk.