Har du ondt? Så udskriver vi noget smertestillende.
Har du stadig ondt? Så udskriver vi noget mere smertestillende.
Sådan kan de bedste hensigter om smertelindring lidt efter lidt ende med, at patienter havner i et langvarigt forbrug af morfinlignende piller.
Piller, man bliver afhængig af, som har ubehagelige bivirkninger, og som endda ikke altid dulmer smerten.
Den erkendelse har fået læger til at henvise flere patienter til særlige smertecentre, hvor de kan få hjælp til at trappe ud af medicinen.
En rundringning til landets smertecentre, som DR Nyheder har lavet, viser, at patientkartoteket her bliver større og større.
- Vi ser patienter, fra de er fyldt 18 år, og vi har patienter, der er ældre end 90 år. Den typiske patient er en kvinde mellem 40 og 60 år, fortæller Thomas Enggaard, overlæge på Tværfagligt Smertecenter i Køge.
Han kan mærke, at han og kollegerne har fået mere at se til, efter at der de seneste år har været fokus på, at morfinlignende medicin ikke altid er den rigtige løsning.
- Det viser sig, at der er en stor gruppe patienter, vi ikke hjælper, men tværtimod gør deres liv vanskeligere. De bliver ikke smertedækket, og de er generet af voldsomme bivirkninger, siger Thomas Enggaard.
Troede det var mindre skadeligt
Christian Freitag, formand for Praktiserende Lægers Organisation, oplever også, at opmærksomheden omkring risiciene ved at bruge morfinligende medicin er blevet større blandt læger.
- Vi er nok blevet lidt klogere, siger han.
- Vi troede, medicinen var mindre skadelig, end den viste sig at være, og når vi får sådan en viden, så skal vi reagere, fastslår han.
Ifølge Chritstian Freitag hænger de flere henvisninger til smertecentrene også sammen med, at der i lægekredse har bredt sig en accept af, at de 'ikke skal fjerne alle problemer'.
Han kalder det selv et nyt syn på smertebehandling og kan til hverdag notere sig en effekt i sine konsultationer.
- Hvis folk har brug for smertestillende medicin længere, end vi egentlig troede, da vi startede, så begynder vi at flytte dem over på noget andet, forklarer han og tilføjer, at han generelt udskriver mindre morfinlignende medicin.
Kurven er knækket
Danmark har ellers i mange år hørt til blandt de lande, hvor der blev udskrevet allermest af den slags medicin på verdensplan - og endda i de største doser.
Det fik Sundhedsstyrelsen til at sætte fokus på problemet for nogle år siden, og resultaterne begynder at vise sig.
Antallet af patienter, der bliver behandlet med morfinlignende medicin i mere end seks måneder lå frem til 2016 ret stabilt på omkring 183.000 personer. Da man sidst opgjorde antallet i 2017, var det faldet til 170.000.
Stigningen i antallet af patienter på smertecentrene er også en af effekterne af et øget fokus, og så er opgaven at støtte og motivere patienterne, fortæller overlæge på smertecentret i Køge, Thomas Enggaard.
- Vi tilbyder en tværfaglig behandling og ser patienten som en hel person. Smerter har udover det biologiske også en betydelig indvirkning på det sociale liv, fordi man ikke længere er den person, man var tidligere, forklarer han.
Samtidig mærker han ofte en frygt eller utryghed hos patienterne ved tanken om at skulle klare sig uden den smertestillende medicin.
- Men så kan man gå ind i en dialog og motivere og sige, at vi gør det stille og roligt, siger Thomas Enggaard.
Smertecentrene er sidste udvej
Målet med behandlingen på smertecentrene er, at patienterne lærer at håndtere de kroniske smerter med støtte fra både speciallæger, psykiatere og lignende.
De fleste patienter kan de praktiserende læger håndtere selv, men smerteklinikkerne kommer ind i billedet, når abstinenserne er svære at håndtere, eller hvis smerterne kun er én del af problemet.
Og selvom PLO-formand Christian Freitag glæder sig over, at kurven er knækket, når det gælder forbruget af morfinlignende smertestillende, er han også klar med en advarsel.
- Vi skal passe på, at det ikke bliver et mål i sig selv at få medicinforbruget ned, siger han.
Med andre ord skal vi ikke bevæge os fra én grøft over i en anden, men bruge vores sunde fornuft. Det er nu en gang sådan, at lægevidenskaben ikke er en eksakt videnskab, og det er denne sag et eksempel på, lyder det.
- Vi kan ikke tro, at det vi gør i dag, nødvendigvis er den fulde sandhed, og at vi ved alt. Det er jo en del af vores fag hele tiden at gøre os dygtigere, siger Christian Freitag.