Praktiske uddannelser med gode jobmuligheder boomer

Flere unge er blevet optaget på korte og mellemlange videregående uddannelser, der retter sig mod det tekniske arbejdsmarked og det private erhvervsliv.

Der er i år blevet optaget flere studerende på de tekniske og de økonomisk og merkantile korte og mellemlange videregående uddannelser end tidligere.

Der vil om få år blive udklækket langt flere finansøkonomer, diplomingeniører og socialrådgivere end tidlige.

Omvendt kommer vi til at skulle spejde længere efter nyuddannede designteknologer og multimediedesignere, som prøver at få en fod inden for på arbejdsmarkedet.

Det viser dugfriske tal fra Den Koordinerede Tilmelding, som står for at koordinere optaget til langt størstedelen af de videregående uddannelser.

I år er 65.298 personer blevet optaget på enten universitet, en professionshøjskole eller et erhvervsakademi. Og der er i år blevet optaget ekstra mange studerende på de korte og mellemlange videregående uddannelser, der retter sig mod det økonomiske og merkantile, det tekniske samt det samfundsfaglige område.

Unge tænker på jobmuligheder

Det er uddannelser, der varer mellem to og fem år, og som uddanner folk til en fremtid i eksempelvis det private erhvervsliv eller i de offentlige forvaltninger.

Det skyldes ifølge Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelser på Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at der er flere unge i dag, som ser på, om de kan bruge uddannelsen til noget konkret bagefter ude på arbejdsmarkedet.

- Det ikke længere nok for de unge bare at tage en uddannelse. De ser også på, om der rent faktisk er jobmuligheder bagefter, siger hun.

Nye søgemønstre

Ser man på de korte og mellemlange uddannelser inden for det tekniske område, så er der i år blevet optaget 5.101 elever sammenlignet med 4.622 sidste år. Det er en stigning på 10 procent.

Omvendt er der på det designfaglige område blevet optaget 13 procent færre elever i år end sidste år. I 2014 blev 902 personer optaget på de uddannelser, mens tallet i år er faldet til 785 personer.

Både politikerne og erhvervslivet har i de seneste år talt meget om, at der er brug for flere unge, som vælger en teknisk uddannelse, da der er gode jobmuligheder her. Og ifølge Camilla Hutters er det tydeligt, at de unge lytter til debatten.

Blandt andet fordi de er vokset op under finanskrisen, hvor der i den grad har været fokus på, at det ikke er alle brancher, som er fremtidssikrede.

- Sammenligner man søgemønstrene med dem, man så for 25 år siden, så er der sket en ændring. Dengang var det eksempelvis kommunikationsuddannelserne, som var populære. Men der har været fokus på, at der er for mange, der tager den slags uddannelser, og derfor er de heller ikke så populære i dag, siger hun.

Glad minister

I Uddannelses- og Forskningsministeriet er minister Esben Lunde Larsen (V) tilfreds med, at flere er blevet optaget på uddannelser, som både retter sig mod den private sektor og som har gode jobudsigter.

- Det er glædeligt, at de unge har valgt uddannelser, der retter sig mod et arbejdsmarked, hvor der er brug for dem. Den udvikling skal fortsætte, siger uddannelses- og forskningsministeren.

Derudover er der mange unge, som har valgt at søge ind på ingeniørstudierne samt de store velfærdsuddannelser såsom lærer- og pædagoguddannelserne.

- Tager man læreruddannelsen, så er det dels et spændende job at være lærer. Men det er også et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, og derfor kan komme videre og få et job, hvis man vælger at læse til lærer, siger Esben Lunde Larsen.

Selvom ansøgere først modtager endelig svar i morgen den 30. juli, så kan du allerede fra i aften kl. 24 klikke dig ind på dr.dk, og se, hvilket gennemsnit det kræver, at komme ind på de forskellige uddannelser. I vores interaktive grafik, kan du også sammenligne på tværs af universiteter og uddannelser.