Vi danskere elsker bøffer, koteletter og kyllingelår. De seneste tal fra DTU viser, at hver dansker – ung som gammel - i gennemsnit spiser 52 kilo kød om året. For mænd er det 64 kilo, for kvinder 40 kilo.
Alligevel ser det ud til, at vores madvaner under forandring, og tanken om kødfrie dage er begyndt at vinde indpas.
Mere end hver fjerde dansker – 27 procent - spiser i dag mindre kød eller væsentligt mindre kød, end de gjorde for fem år siden.
Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for DR.
Undersøgelsen viser også, at det især er danskerne over 55 år, der spiser mindre kød.
Her svarer 39 procent, at de spiser mindre kød, mens det kun er 18 procent af de 18-35-årige.
Årsagen varierer efter alder
Forklaringen på den forskel handler om livsfaser, mener livsstilsekspert Anne Glad:
-Dels spiser de i det hele taget mindre, i takt med at de bliver ældre. Dels opdager de med alderen, at de ikke er udødelige og begynder derfor at forholde sig til sundhed og kost på en anden måde. I modsætning til de 18-55-årige, som er meget aktive og føler, at de har brug for en masse proteiner.
-Når man er ældre, spiser man mindre kød for at redde sig selv, når man er yngre, er det i højere grad for at redde klimaet og dyrene, siger hun i P1’s nye serie om trends.
Sundhed er da også den hyppigste årsag til, at danskerne spiser mindre kød. Det svarer 49 procent, mens det kun er 9 procent, der siger, at de gør det på grund af dyrevelfærd, og 8 procent angiver klimahensyn som årsag til, at de spiser mindre kød.
Sundheden en sidegevinst
For 42-årige Kenneth Ibsen er sundhed da også en ”sidegevinst” ved at være vegetar.
-Jeg føler, at jeg har det bedre, når jeg ikke spiser kød, fordi kød føles tungere i maven, og man skal bruge mere energi på at fordøje det.”
Men det var hensynet til dyrene, der i sin tid fik ham til at holde op med at spise kød.
Som vegetar gennem 20 år er Kenneth Ibsen altså ikke en af dem, der lige nu er hoppet med på den kødfrie trend, men det glæder ham, at flere i dag spiser mindre kød:
-Da jeg i sin tid blev vegetar, var der mange, der ikke kunne forstå det, og jeg måtte ofte forklare og forsvare, hvorfor jeg havde taget sådan et ”fjollet” valg. I dag er der også mange, der spørger – men mest fordi de synes det er spændende, fortæller Kenneth Ibsen, som også er næstformand i Dansk Vegetarforening.
Mindre brunt at være grøn
Når det i dag er mere accepteret end tidligere at droppe kødet, så handler det også om, at det grønne generelt er blevet mere moderne.
Efter i mange år at have været lidt brunt og hippieagtigt at være en del af vegetarsamfundet, så er der nu kommet rollemodeller, der er vegetarer, forklarer livsstilseksperterne i Trend på P1.
-Der er kommet en masse nye og moderne trendsættere, som man ser op til i populærkulturen. Fx Paul McCartney, som er fortaler for bevægelsen Meat Free Monday, som også findes i den danske version Kødfri Mandag, siger Flemming Møldrup.
-Og hans datter Stella McCartney, som er designer, har bredt den grønne bølge ud til moden ved fx at lancere tasker, der ligner læder, men ikke er læder, supplerer Anne Glad.
Supermarkederne er med på bølgen
I kølediskene kan man finde en lang række ”kødprodukter” uden kød, fx kyllingenuggets eller cocktailpølser lavet af hvede- og soyaprotein.
Veganere, der helt vil undgå animalske produkter, kan fx få parmesanost lavet af kokosmælk. Alt sammen produkter, der – i større eller mindre grad – smager som det, de ligner.
-Det er egentlig sjovt, for det er jo produkter, som man kan kalde en ”ikke-cykel”, for de bliver jo defineret ud fra kød, selv om der ikke er kød i, siger Lars Aarup, som er analysechef i supermarkedskæden COOP.
Salat for salatens skyld
Han er spændt på, hvad tendensen til at spise mindre kød i fremtiden vil betyde og tror, at vi langt fra har set den endelige udvikling på de produkter, der ligner kød og smager lidt af kød.
-Man kan sige, at vi er i en ”pille-rode-rave-periode” lige nu, hvor vi prøver os frem for at se, hvad der virker.
-Men jeg tror også, at vi kommer til at se et grønnere dansk køkken på den måde, at vi kommer til at spise grøntsager på andre måder – at vi fx tilbereder dem på andre måder og at vi lærer at spise os mætte i en salat.