En vegetar spiser ingen former for kød, fjerkræ, fisk eller skaldyr, men lever derimod af planteføde. Nogle med eller uden mælkeprodukter eller æg.
Der findes flere forskellige måder at være vegetar på:
Råkostspisere spiser kun mad, der er tilberedt ved maksimalt 42 grader, andre specificerer hvilke fødevarer de supplerer deres vegetarkost med, fx lakto-vegetarer der også indtager mælk, og ovo-vegetarer der også spiser æg.
Veganere søger at undgå alle former for udnyttelse af dyr til føde, tøj og andre formål. Det vil sige, at veganere lever plantebaseret og søger så vidt muligt, udover kød, at undgå animalske produkter som mælk, æg, ost, læder, pels, uld, honning, produkter testet på dyr og så videre.
Pescetarer supplerer den plantebaserede kost med fisk, men spiser ikke andre typer kød.
Flexitarer spiser hovedsaligt vegetarisk men somme tider kød.
Hvorfor bliver man vegetar?
Der kan være mange grunde til at leve som vegetar, og ofte vil flere årsager spille ind. Nedenstående er nogle af de mest almindeligt angivne grunde:
- •
Klimamæssige årsager - fordi animalsk produktion giver store klimagasudslip og dermed er meget klimabelastende.
- •
Religiøse, spirituelle og filosofiske årsager
- •
Finder det unaturligt at spise kød, kan ikke lide smagen, synes evt. kød er ulækkert.
- •
Sundhedsmæssige årsager (for at forebygge eller evt. helbrede sygdom)
- •
Dyreret - fordi man ikke synes om forholdene i det industrialiserede landbrug.
- •
Etiske grunde - fordi man ikke kan nænne at slå dyr ihjel eller være medvirkende årsag til, at andre slår dem ihjel.
- •
Solidaritet med dem, der sulter - fordi der ville være mad nok til alle på denne klode, hvis alle levede vegetarisk.
- •
Miljømæssige årsager - fordi animalsk produktion forbruger store mængder naturressourcer, energi og vand.
/Dansk Vegetarforening/