I denne uge har DR kunne fortælle om flere nye adoptionssager fra Indien, hvor biologiske forældre er blevet franarret deres børn, som er blevet bortadoperet til Danmark i 1970erne og 1980erne. Det fremgår af en ny sæson af DR-dokumentarserien 'Det store adotionstyveri'.
Skandalens voksende omfang påvirker David Kildendal Nielsen, som selv er én af de adopterede, der kom til Danmark fra Indien mod sine biologiske forældres vilje.
Han fortalte tidligere i dag, at mange af de adopterede, han har talt med, har fået nok.
- I sidste ende er det den danske stat, som førte tilsyn med området og som godkendte vores adoptioner på danske jord under dansk lov. Det ansvar kan den danske stat ikke løbe fra, og jeg håber, at de vil komme med en officiel undskyldning til os adopterede, siger han.
DR har talt med flere adopterede, der også efterlyser en undskyldning.
DR har derfor her til eftermiddag i et interview spurgt socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S), om der kommer en undskyldning.
Vi har set den ene skandalesag efter den anden på adoptionsområdet. Flere af de adopterede mener, at staten bør give dem en undskyldning. Er du parat til at give de adopterede en undskyldning på den danske stats vegne?
- Jeg kan godt forstå, at det her vækker både vrede og frustration, at man vokser op og tror, at man er i en situation. Og så viser det sig, at ens biologiske forældre slet ikke har været vidende om, at man var bortadopteret, eller at de faktisk eksisterer, selvom man har fået at vide, at de måske var døde eller ikke er interesserede i at se en.
- Det er lige præcis derfor, at Folketingets partier sidste år blev enige om, at man skal lave en uvildig og grundig undersøgelse af, hvad der gik forud for mange af de her beslutninger omkring adoption. Og lige nu har vi forhandlinger, hvor jeg går efter, at den undersøgelse skal udvides til alle de lande, som Danmark samarbejdede med, så de mennesker, der er berørt af det her, at de kan få en klarhed over deres historie, og så vi også kan give dem en indsigt i deres egen historie.
Jeg vender lige tilbage til spørgsmålet: Er du parat til at give de adopterede en undskyldning på den danske stats vegne?
- Jamen sagen er jo den, at vi lige nu er klar til at lave en stor og uvildig, grundig undersøgelse. Ikke bare af de ti største donorlande, men faktisk af alle landene i forhold til, hvad der foregik historisk. Man skal huske på, at det her var på et tidspunkt, hvor international adoption blev set på med nogle helt andre øjne, og hvor man også havde et ønske om, at flere familier skulle have lov til at adoptere i Danmark. Det, synes jeg, er rigtig vigtigt at få afdækket. Derudover er det også mit ønske, at man skal kunne få indblik i sin egen sag, så man kan komme til bunds i, hvad der egentlig er sket i ens egen sag.
Jeg vender lige tilbage til spørgsmålet. Det er jo allerede dokumenteret, at den danske stat fik advarsler ikke en, men mange gange. Så jeg stiller spørgsmålet igen: Er du parat til at give de adopterede en undskyldning på den danske stats vegne?
- Det jeg er parat til, det er at sikre, at de adopterede, der måtte ønske det, kan få indblik i deres egen sag, kan få hjælp til at finde for eksempel deres biologiske forældre. Jeg er også interesseret i, at vi får afdækket ikke bare i Sydkorea, ikke bare i de ti største donorlande, men i alle de lande, Danmark samarbejdede med. Hvad det var, der foregik der, og hvilke beslutninger myndighederne helt konkret traf.
Det hører jeg som et nej til at give de adopterede en undskyldning på den danske stats vegne.
Den konstatering svarer social- og boligministeren ikke på i interviewet.
Kritik fra samlet opposition
Alle otte partier udsendte en fælles pressemeddelelse, hvor de kræver at få kulegravet samtlige internationale adoptioner til Danmark siden 1964.
Særligt med fokus på at afgøre, om den danske stat har haft et ansvar. Også det krav blev ministeren spurgt ind til.
I dag har en samlet opposition krævet, at undersøgelsen også kommer til at se på den danske stats rolle og ansvar. Altså en juridisk undersøgelse. Det hører jeg dig ikke sige?
- Folketingets partier blev sidste år enige om at lave en grundig undersøgelse, en uvildig undersøgelse af, hvilken rolle Danmark spillede i forhold til international adoption fra de ti største donorlande. Jeg går til forhandlingerne nu, som vi sidder midt i, og ønsker at udvide til alle lande, Danmark var i samarbejde med omkring internationale adoptioner. Og i den sammenhæng vil vi også komme ind på myndighedernes rolle.
- Det er mit ønske, at den undersøgelse også kan bruges fremadrettet, så vi kan lave et mere robust og et bedre adoptionssystem, end vi har i dag.
En samlet opposition siger, at det ikke er nok. Der skal kigges på den danske stats rolle og ansvar. Hvad siger du til det? Jeg hører dig ikke sige; det kan jeg godt forstå. Jeg hører en afvisning. Er det rigtigt forstået?
- Jeg vil meget gerne drøfte den undersøgelse, som partierne sidste år i fællesskab besluttede at sætte midler af til, og som jeg lige nu ønsker at udvide fra de ti største donorlande til alle donorlande. Så de adopterede får en meget større indsigt i deres historie, og de får en større indsigt i, hvad der lå til grund.
- Og så ønsker jeg også, at vi sætter flere ressourcer af til, at man konkret kan få indsigt i sin egen sag. Men jeg tror også, at jeg må sige, at 23.000 mennesker, der er blevet adopteret til Danmark, så er det en svær ting at gå ind og undersøge hver eneste sag.
Du kan dykke ned i David Kildendal Nielsens historie i fortællingen her: