DR er netop udkommet med sæson 2 af dokumentarserien 'Det store adoptionstyveri'. Serien sætter fokus på adoption særligt i 1970erne og 1980erne. Særligt på adoptioner fra et indisk børnehjem i Indien, hvor børn er blevet bortadopteret til Danmark mod deres biologiske forældres vilje. Og serien viser, hvor svært det kan være at for adopterede at få oplysninger om deres tidlige livshistorie.
Hvorfor har DR lavet dokumentaren?
- Danmark har siden 1970’erne adopteret over 20.000 børn fra andre lande. Igennem årene har der været flere case-historier, som beskriver uregelmæssigheder i adoptionen. Nu er der et generelt stop i Danmark, men mange adopterede og deres danske forældre står i en meget uforløst situation. De oplever stadig de danske myndigheder som modspillere i forsøget på at finde sandheden om deres adoption.
- De adopterede har svært ved at få udleveret deres papirer, og nogle har ventet et år nu. Papirerne er blandt andet nødvendige, for at de kan finde deres biologiske forældre, inden det er for sent.
Efterlader DR ikke indtrykket af, at alle adoptioner er ulovlige?
- DR vælger at gå dybere ned i adoptionerne fra et enkelt børnehjem, fordi det viser, at danske adoptionsbureauer og sidenhen danske myndigheder var vidende om de uregelmæssigheder og sandsynlige lovbrud, som kontakten til de biologiske forældre i Indien nu dokumenterer.
- DR holder her fokus på en systematik, som også er set i andre adoptionslande som fra tidligere tid Sydkorea – og aktuelt fra Sydafrika. At der er foretaget legale transnationale adoptioner til Danmark stiller dokumentarserien ikke spørgsmålstegn ved. Men sagerne fra Indien viser, at omfanget af ulovligheder med stor sandsynlighed kan være betydelig, og at adoptionerne har haft en yderst begrænset kontrol fra modtagerlandet Danmark.
DR tillægger vidneudsagn fra familier i Indien afgørende betydning - er de troværdige?
- DR har kontakt til mange familier i blandt andet Indien og især familier, der har fået børn ”bortadopteret” til Danmark fra børnehjemmet Madras Christian Children Home. De mange familier fortæller – uafhængigt af hinanden – stort set den samme historie om en fattigdom, der tvinger familierne til at anbringe børn på børnehjem under det løfte, at børnehjemmet skal give børnene en uddannelse.
- I det forløb sætter de biologiske forældre deres fingeraftryk eller underskrift på aftaler eller på et stykke papir, som senere bliver brugt som dokumentation for, at familierne har givet samtykke til adoption. De biologiske forældre eller den nærmeste familie giver klart udtryk for, at de aldrig har givet samtykke til adoption, og de betragter hele adoptionen som ”snyd”.
- Vi finder vidneudsagnene troværdige, især fordi de er mange, og de er enslydende, og vi kan se, at tilsvarende udsagn ligger i datidens dokumenter, som danske adoptionsbureauer og sidenhen danske myndigheder var fuldt vidende om.
Du kan se 'Det store adoptionstyveri' på DRTV eller onsdag aften kl. 21.25 på DR1